Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

L&F-sejr: Tidlig såning med omregningsfaktor på 2:1 snart en realitet

Faktoren ændres fra 4:1 til 2:1, så der nu altså kun skal 2 ha tidlige vinterafgrøder til at opnå, hvad der svarer til 1 ha efterafgrøder.

I lang tid har vi i L&F kæmpet for at få en faglig korrekt omregningsfaktor for tidlig såning af vintersæd. I de gældende regler er omregningsfaktoren 4:1, men i denne uge kom forslag til ændring af reglerne i plantedækkebekendtgørelsen. Fremadrettet vil 2 ha tidlig sået vinterafgrøder svarer til 1 ha efterafgrøder.

 

Forbedringen kommer med en pris

Som konsekvens af, at faktoren er sat mere fagligt korrekt, vælger ministeriet at opskrive det pligtige efterafgrødeareal med ca. 12.000 ha. Det sker for at håndtere de ca. 24.000 ha tidlig sået marker, som fandtes før 2014, hvor virkemidlet første gang blev godkendt.

 

Det betyder, at det pligtige antal efterafgrøder rykkes fra henholdsvis 10% og 14% til 10,7% og 14,7%. Altså en stigning på 0,7 procentpoint.

 

Vi gransker vigtige detaljer

Vi er selvfølgelig tilfredse med, at det er lykkedes at få ændret omregningsfaktoren til 2:1. Det er en sejr. Men vi har også forsøg, som viser, at omregningsfaktoren kan nærme sig 1:1. Vi vil i vores høringssvar gøre disse forsøg gældende, så faktoren bliver så reel som muligt. Samtidig vil vi se nærmere på om de 0,7 procentpoint reelt set afspejler det såkaldte dødvægtstab.

 

Hvad betyder det for mig som landmand?

 

Hvis de forslåede regler gennemføres:

  • I 2020 vil man få godskrevet tidlig sået vintersædsmarker (før 7. september) med omregningen 2:1 i forhold til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder.
  • I 2020 vil det pligtige efterafgrødeareal opskrives med 0,7 procentpoint

 

Nikolaj Ludvigsen

Seneste nyt fra lf.dk