Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ekspertundersøgelse undsiger kræftpåstand

Der er ikke fundet en sammenhæng mellem fire navngivne sprøjtemidler og børneleukæmi.

I sensommeren 2018 havde medierne en historie om, at forskere havde påvist en sammenhæng mellem børneleukæmi og nogle navngivne sprøjtemidler. Folketinget behandlede et forslag om forbud mod de navngivne sprøjtemidler, som dog ikke fik politisk opbakning.

 

Ministeren valgte at nedsætte en ekspertgruppe for at se på sagen, og i den forgangne uge har de så afleveret deres rapport og anbefalinger.

 

En af hovedkonklusionerne er følgende:

 

”De foreløbige resultater vurderes ikke at være anvendelige i reguleringen af pesticiderne.”

 

Der er således ikke lagt op til et forbud mod de enkelte midler. Ligeledes er der nu lavet en model for vurderingen af sådanne befolkningsundersøgelser, hvilket kan styrke beredskabet i andre lignende sager.

 

Landbrug & Fødevarer samt SEGES er yderst opmærksomme på sagen, og vi er klar til at følge op, såfremt sagen udvikler sig. Hidtil har der denne uge været politisk og mediemæssigt meget stilhed om sagen.

 

Søren Thorndal Jørgensen

Seneste nyt fra lf.dk