Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

7.000 landmænd får brev om uberettiget adgang til CPR-numre

7.000 landmænd får i disse dage breve fra Landbrugsstyrelsen om, at de har være udsat for et sikkerhedsfejl med håndtering af persondata og uberettiget adgang til CPR-numre. Landbrugsstyrelsen tager sagen alvorligt og har rettet fejlen så snart den blev opdaget. Vi er tilfredse med den hurtige reaktion.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at Landbrugsstyrelsen har ageret hurtigt og har rettet fejlen, så snart den blev opdaget.
Årsagen til brevene er, at landbrugskonsulenter og andre, der har fuldmagt fra en landmand, har kunnet har kunnet trække en liste med CPR-numre på landmænd, som de ikke havde en fuldmagt til.

 

Listen indeholdt oplysninger om midlertidige overdragelser af betalingsrettigheder. Her har landbrugskonsulenter kunnet se oplysninger om begge parter i overdragelsen. Typisk har landbrugskonsulenterne kun fuldmagt til den ene part i overdragelsen og burde derfor ikke have adgang til at se modpartens CPR-nummer.
 
Ingen mistanke om misbrug
Landbrugsstyrelsen har oplyst, at der ikke er mistanke om, at der er nogen, der har misbrugt oplysningerne.

 

Det er heller ikke umiddelbart Landbrug & Fødevarers vurdering, at det har medført en stor risiko for misbrug. Der er tillid til, at landbrugskonsulenterne generelt håndterer data på fornuftig vis. Dog er det vigtigt, at Landbrugsstyrelsen følger op på enhver mistanke om, at data kan have været misbrugt. Desuden er det ekstremt vigtigt at sikre, der ikke kommer flere sikkerhedsfejl.

 

Maria Skovager Østergaard

Seneste nyt fra lf.dk