Få synlighed med din friske frugt og grønt
Gårdbutikker er danskernes direkte adgang til friske råvarer fra landet. Fra 1. maj sætter ny kampagne øget fokus på gårdbutikkerne. L&F opfordrer medlemmer til at melde sig til.
Hvad betyder det for mig som landmand?
|
Gårdbutikkerne er noget nær en institution i det danske landbrug og giver danskerne en direkte adgang til de fine autentiske råvarer, vi producerer her i landet.
På vores side www.aabentlandbrug.dk samler vi medlemmernes gårdbutikker på et Danmarkskort, så det bliver nemt for den enkelte dansker at finde en gårdbutik i nærheden af dem.
Vi opfordrer alle medlemmer til at melde sig til inde på vores side her, da vi den 1. maj skyder en kampagne i gang, der skal få danskerne ud på landet og købe friske produkter direkte fra gårdene.
Det er helt gratis at være med – drift og markedsføring indgår i medlemskabet.