Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Andet møde i klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren

Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren afholdt sit andet møde fredag den 10. januar på Axelborg. Mødet blev indledt med en tale af fødevareminister Mogens Jensen om regeringens forventninger til arbejdet.

På dagsordenen var et udkast til en vision samt prioritering af klimavirkemidler. Det havde forud for mødet været muligt for partnerskabet og i medlemskredsen at indsende sine klimaideer til L&F’s sekretariat. I alt var 88 klimavirkemidler til drøftelse.

 

Udgangspunktet for klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren er, at det kun er via fortsat udvikling og innovation, at den danske fødevare- og landbrugs- og skovsektor kan være et foregangsland for resten af verden.

 

Klimapartnerskabet diskuterede rammerne for en fælles vision for fremtidens grønne og bæredygtige fødevare- og landbrugs- og skovsektor. Visionen kommer til at gå på to ben – fremtidens eksport er ikke kun fødevarer, men også viden og grønne løsninger. Og så skal sektoren være en central katalysator for den grønne omstilling – det betyder, at biomasse fra skovbruget, landbruget, vores marker, vores restprodukter og gyllen skal være en central del af fremtidens grønne og stabile energiforsyning.

 

Klimapartnerskabet vil nu fylde visionen ud inden for fem områder:

 

  1. Landbrug, akvakultur og skovbrug, herunder kulstofbinding
  2. Forarbejdning og ressourceeffektivisering
  3. Forbrugeradfærd, klimamærkning og madspild
  4. Klimabidrag til andre sektorer, fx energi
  5. Forskning og udvikling af nye teknologier

 

Hvad betyder det for mig som landmand?

  • L&Fs sekretariat vil arbejde videre med de konkrete ideer, som klimapartnerskabet har drøftet, så vi sikrer, at klimaambitionerne går hånd i hånd med ambitionerne om fortsat at have en fødevare- og landbrugs- og skovsektor i verdenseliten. Ambitiøse klimamål og fortsat udvikling af sektoren er hinandens forudsætninger.

 

Esben Tranholm Nielsen

Maria Stein Knudsen

Niels Peter Nørring

Seneste nyt fra lf.dk