Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Arrangementer og netværk

Brugbare samarbejdsrelationer og debat om presserende emner
I Familielandbrugssektionen mener vi, at fremtiden i høj grad ligger hos den nye generation. Derfor har vi indgået et forpligtende samarbejde med LandboUngdom og 4H.

De tre foreninger samarbejder bl.a. om at arrangere konferencer om aktuelle emner, der er relevante for såvel etablerede landmænd samt unge under uddannelse. Arrangementerne er åbne for alle medlemmer af de tre foreninger samt ledsagere. Ofte vil andre interesserede også være velkomne. Dette vil fremgå af omtalen af de enkelte arrangementer her på siden.

Familielandbruget bakker yderligere op om unges uddannelser og dygtiggørelse ved at uddele legater. Læs mere om Familielandbrugets legater.

Familielandbrugets årsmøde
Familielandbruget afholder årligt et årsmøde i oktober måned, som fungerer som Familielandbrugets øverste myndighed.

Det er på årsmødet, at formanden og næstformanden for Familielandbrugssektionen vælges. Formanden og næstformanden er automatisk en del af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse. Familielandbruget har yderligere to pladser i primærbestyrelsen. Disse to pladser bliver også besat ved årsmødet. Besættelsen af de to yderligere pladser foregår efter prioriteringsmetoden blandt sektionsbestyrelsens øvrige medlemmer. For yderligere information om procedure se bestemmelserne i forretningsordenen.

Diverse workshops og temaer
Familielandbrugssektionen afholder løbende workshops og temadage, hvor emner med relevans for medlemmerne bliver diskuteret.

Aktuelt er Familielandbruget indgået i et samarbejde med Danske Deltidslandmænd og Økologisektionen om at udarbejde et forslag til en landdistriktsvision for hele Landbrug & Fødevarer.

Familielandbruget er også i front for lokale fødevarer. På en række torveevents i 2013 vil primærproducenter, landbokvinder og den kendte mediekok Claus Holm sætte gang i mad-debatten og afdækker hemmelighederne bag den gode smag i danske fødevarer.

Dyrskuer
Kom og mød os på dyrskuerne. Få en snak med os om, hvad vi kan og vil med Familielandbruget - og hvordan vi sammen står stærkere.

Formandsturne
Vi er altid interesserede i at komme ud og møde medlemmerne, der hvor de er og høre om deres ideer såvel som deres udfordringer. Tag kontakt til Margit Frandsen, 3339 4680 / maf@lf.dk, og forhør Jer om mulighederne for besøg.

Malika Buhr Pedersen

Familielandbrugssektionen

Brochure