Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Medlemskab i Familielandbruget

Familielandbrugets medlemmer kommer fra et bredt udsnit af de danske bedrifter. Alle kan blive medlem af Familielandbruget. Der er ikke noget krav til størrelse eller driftsgren, men man skal være medlem i en af de lokale familielandbrugsforeninger.  

Medlemskabet til en af de lokale familielandbrugsforeninger inkluderer også relevante lokale nyheder, rådgivning, samarbejdsflader med de lokale 4H og LandboUngdom foreninger. Hvis du har spørgsmål til indholdet af de lokale medlemskaber, kan du rette henvendelse til foreningernes centersekretærer. Her kan du også blive orienteret om priser for medlemsskaber mv.

Familielandbrugets medlemmer repræsenterer alle driftsgrene. Fælles for medlemmerne er holdningen til, at det skal være muligt både at drive og udvikle et landbrug og samtidig kunne prioritere andre interessefelter såsom familien.

Familielandbrugssektionen arbejder med sager af bred interesse for både sektionens medlemmer og det øvrige danske landbrug. Sektionen repræsenterer en række synspunkter, som ikke varetages af andre sektioner eller udvalg i Landbrug & Fødevarer. I sin politiske interessevaretagelse arbejder sektionen for opnåelse af følgende strategiske mål:

  • Vækst og Liv på landet
  • Mindre bureaukrati
  • Lempeligere generationsskiftevilkår
  • Fremme af natur- og kulturværdier og potentialer

Malika Buhr Pedersen

Familielandbrugssektionen

Brochure