Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Vi håber på et fantastisk år

Så kom foråret! 2019 begynder med et stabilt forårsvejr. Mange udlægsmarker er blevet etableret, og havefrøet er også kommet i jorden mange steder. Væksten i de frøafgrøder, der overlevede tørken sidste år, er rigtig god.

 

Arealet af spinat er stort i år. Faktisk har det aldrig været større i Danmark. Med en stabil vækstsæson er der udsigt endnu en eksportsucces leveret af danske frøavlere.

 

Det går også rigtig godt i græsfrøet med et stabilt udlæg, og frøfirmaerne melder om positiv afsætning i øjeblikket.

 

På forsøgsstationerne har de også travlt med forårsarbejdet. Mange forsøgsplaner skal gå op, og vi kan kun vente spændt på resultaterne, som danner grundlag for fremtidige dyrkningsmetoder inden for frøproduktion i Danmark. Jeg vil opfordre jer til at deltage i de fremvisninger, forsøgsstationerne afholder.

 

Den 4. april var jeg i Bruxelles til et møde i Copa, WP Seeds (den europæiske Frøsektion). Her skulle vi blive enige om en fælles holdning til nye forædlingsteknikker, herunder NBT (New Breeding Techniques). Der var generelt en positiv stemning. Flere kan se de nye forædlingsteknikker som en del af løsningen på de udfordringer, vi står over for i fremtiden, såsom klima, miljø og ikke mindst frø af høj kvalitet. Desuden kan der forædles nye sorter med bedre resistensegenskaber, så vi kan bruge færre plantebeskyttelsesmidler.

 

Det er vigtigt, at vi fortsat er med til at præge udviklingen!

 

Vi går en meget spændende tid i møde med brexit, valg til Europa-Parlamentet og et folketingsvalg i Danmark, der alle har stor betydning for dansk landbrug.

 

Troels Prior Larsen   

 

Ledere

Frøavlerens blad

Arrangementer