Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Amerikansk grænseskat kan koste EU dyrt

Forlydender om en såkaldt border adjustment tax i USA er dårligt nyt for Danmark og resten af EU.

Verdenshandlen fik en hård medfart under finanskrisen og har siden haft det svært. Antallet af handelsrestriktioner vokser på verdensplan samtidig med, at væksten i den globale handel er lavere end væksten i den globale økonomi.  Verdenshandlen bidrager med andre ord ikke i samme omfang som tidligere til vækst og velstand. Det viser en opgørelse fra Verdenshandelsorganisationen WTO. At dømme efter Donald Trumps udmeldinger skal vi ikke forvente, at USA går forrest i kampen for at vende den udvikling.  Grundholdningen i Det Hvide Hus er, at den traditionelt frihandelsvenlige republikanske linje skal lægges om med det altdominerende formål at fastholde produktionsarbejdspladser i USA. 

 

Set fra en europæisk vinkel giver det anledning til bekymring.

 

Importskat og lempelige eksportregler

Ikke mindst på grund af det forslag til selskabsskattereform, som blev fremlagt af republikanerne i juni 2016 som en del af valgkampen. Forslaget forventes forhandlet igennem Kongressen i løbet af 2017 og indebærer bl.a. et oplæg til en såkaldt ’border adjustment tax’. 

En border adjustment tax indebærer, at geografien skal være afgørende, når virksomhedernes skat fastlægges. Således vil import af varer ikke kunne trækkes fra i virksomhedernes skatteregnskab, mens eksport af varer omvendt ikke beskattes. 

Tilhængerne af forslaget sidestiller det med den meromsætningsafgift (moms), som findes i en række lande, herunder Danmark. Kritikerne derimod fastholder, at forslaget indebærer en urimeligt skattemæssig favorisering af varer produceret i USA, fordi disse beskattes lempeligere end importerede varer.


Dyrt for Danmark

Hvis forslaget gennemføres, kan det blive dyrt for Danmark og de øvrige lande i EU, som eksporterer til USA. Ingen kender endnu den endelige udformning af forslaget, men i den nuværende form kan det sammenlignes med en importtold, der kan få eksempelvis en amerikansk fødevareproducent til at købe amerikansk producerede ingredienser frem for at importere fra Danmark.  Det kan påvirke eksporten fra Danmark.

 

De fleste foreløbige vurderinger af forslaget peger også på, at forslaget vil være i strid med WTO-reglerne. I et lignende eksempel fra 2003 blev USA underkendt i WTO efter, at EU havde anlagt sag. Begrundelsen var dengang, at en foreslået skatteundtagelse på amerikanske eksportvarer udgjorde en uretmæssig subsidiering af amerikanske varer.  

 

WTO risikerer at blive undergravet
Det andet forhold, som kan give anledning til bekymring i Danmark, er USA's forhold til WTO. Trump truede allerede under valgkampagnen med, at han som præsident ville trække USA fra WTO, som han kaldte en ’katastrofe’. 

 

Det er senest i den forgangne uge blevet fulgt op af forlydender om, at administrationen er i færd med at udarbejde en liste over mulige sanktionsmidler, som kan bringes i spil i handelstvister med fx Kina, uden at man først skal afvente en længere tvistbilæggelsessag i WTO. 

Tvistbilæggelsessystemet rummer mulighed for brug af gengældelsestold mod lande, der ikke respekterer afgørelser i WTO. Tvistbilæggelse er en hjørnesten i det eksisterende WTO-system og udgjorde på mange måder det handelspolitiske kvantespring i overgangen fra det tidligere GATT-system.  USA har siden etableringen af WTO i 1995 selv været flittig bruger af systemet ved at bringe i alt 114 sager for WTO. 

 

Udmeldingerne om, at USA fremover overvejer at gå uden om WTO i den slags sager, sender et helt forkert signal til en række lande som bl.a. Rusland og udgør en væsentlig risiko for stabiliteten af det internationale handelssystem. Det vil i sig selv være til skade for EU’s eksport-rettede økonomi. 

Kenneth Lindharth Madsen

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk