Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Aktiviteter inden for afsætning


Oversigt eksportfremstød i 2017 her.


Japan, 6.- 9. marts 2018

Den 6.-9. marts 2018 afholdes Foodex udstilling i Japan. Mere end 75.000 forventes at deltage hvilket gør udstillingen til en af de to største føde- og drikkevareudstillinger i Asien.

Det japanske fødevaremarked er et lukrativt high-end marked med en anslået værdi på ca. 2.574 milliarder DKK. Landet importerer mere end 60 % af deres fødevare- og agrikulturelle produkter, hvilket gør Japan til verdens tredjestørste importør. For danske virksomheder er Japan et interessant marked, fordi den japanske befolknings høje krav til kvalitet og fødevaresikkerhed stemmer godt overens med hvad danske virksomheder kan tilbyde. Danske produkter har med andre ord en fordel på det japanske marked.

Foodex Japan udgør en god platform for danske virksomheder, der ønsker at styrke deres markedsprofil eller udforske forretningsmuligheder på det japanske marked. I den Danske Pavillon vil fokus være på iscenesættelsen af de deltagende danske virksomheder og på at skabe synlighed på messen tilpasset de enkelte deltagere. Deltagelse i Foodex Japan er relevant for virksomheder, der arbejder med ingredienser, drikkevarer, mejeriprodukter mm.

For yderligere information kontakt Market Manager og Chefkonsulent i Handelspolitik & Markedsadgang Michael Stahlschmidt på tlf. 33 39 42 36 eller på mail mis@lf.dk.

Få adgang til invitationen her.

Læs også

Dyrk det japanske marked her.

Døren står vidt åben - tendenser på det japanske marked.


Sydafrika, 24. august 2017

Torsdag den 24. august 2017 har I en unik mulighed for at tale direkte med den sydafrikanske Landbrugsminister på Axelborg. Landbrug & Fødevarer inviterer til Rundbordssamtale med den sydafrikanske Landbrugsminister.

Den sydafrikanske Landbrugsminister ser store muligheder i at benytte dansk viden og erfaring til at løfte landbruget i Sydafrika. Der er stor fokus på lokal udvikling og jobskabelse og det forventes, at Landbrugsministeren vil give en introduktion til, hvordan regeringen ser på mulighederne indenfor landbruget i dag og på lidt længere sigt.

Hvis I har interesse i Sydafrika så benyt muligheden for at tale direkte med ministeren. Vi hører gerne fra jer, hvis I har specifikke spørgsmål før mødet. Få en dybdegående indsigt i forretningsmuligheder og ny viden om det sydafrikanske marked.

Få adgang til invitationen her.

For yderligere information kontakt Markedsudvikler Handelspolitik & Markedsadgang Susanne Zwergius Teilmann på tlf. 33 39 43 35 eller på mail szt@lf.dk.

Indien, november 2017

Landbrug & Fødevarer arbejder på at organisere en delegationsrejse for bl.a. danske ingrediensvirksomheder til Indien i november måned. 

Delegationsrejsen vil være opbygget omkring deltagelse i Indiens største fødevarekonference World Food India 2017, der finder sted i Delhi d. 3.-5. november. Udover deltagelse i seminarer og workshops arbejdes der på at skaffe delegationen mulighed for B2B-møder med potentielle indiske forretningspartnere og møder med relevante myndigheder. Foruden ingrediensvirksomheder er fremstødet også målrettet agroindustrielle og procesindustrielle virksomheder i den danske fødevareklynge.

For yderligere info kontakt Seniorkonsulent i Handelspolitik & Markedsadgang Peter Heller på tlf. 33 39 43 35  eller mail pmhe@lf.dk.

 


Michael Stahlschmidt

Susanne Zwergius Teilmann

Peter Michael Heller

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk