Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Aktiviteter inden for afsætning

Vil du holde dig opdateret på fremstødsaktiviteter i 2017? Kom på forkant med aktiviteter af interesse for lige netop din virksomhed.


Vi har opdateret listen over eksportfremstød i 2017. Få adgang til den her.


Interesseret i det indiske marked?

Landbrug & Fødevarer arbejder på at organisere en delegationsrejse for bl.a. danske ingrediensvirksomheder til Indien i november måned.     

Indien er et land med et stort og voksende potentiale for dansk virksomheder i fødevareklyngen. Det skyldes dels efterspørgslen fra landets enorme befolkning og voksende middelklasse, dels de udfordringer - sundhed, klima og miljø - som danske fødevareprodukter og -teknologier kan hjælpe Indien med at løse. Særligt for ingredienser vurderes der at være store potentialer for udenlandske producenter med kvalitetsbaserede og udviklede produkter.

Delegationsrejsen vil være opbygget omkring deltagelse i Indiens største fødevarekonference World Food India 2017, der finder sted i Delhi d. 3.-5. november. Udover deltagelse i seminarer og workshops arbejdes der på at skaffe delegationen mulighed for B2B-møder med potentielle indiske forretningspartnere og møder med relevante myndigheder. - Foruden ingrediensvirksomheder er fremstødet også målrettet agroindustrielle og procesindustrielle virksomheder i den danske fødevareklynge.

Som forberedelse for erhvervsfremstødet planlægger Landbrug & Fødevarer at se nærmere på de konkrete potentialer for danske ingrediensproducenter til det indiske marked. Samtidig arbejder vi mod et møde på Axelborg i august, hvor den danske ambassadør vil informere om mulighederne i Indien, og hvor yderligere informationer om fremstødet i november vil blive præsenteret.

For yderligere info kontakt Seniorkonsulent i Handelspolitik & Markedsadgang Peter Heller på tlf. 3339 4335  eller mail pmhe@lf.dk.


Interesseret i det colombianske og/eller det chilenske marked?

På både det colombianske og det chilenske marked er der stort potentiale for danske ingrediensvirksomheder. De to lande har i de senere år udvidet deres produktion for at møde stigende lokal efterspørgsel på fødevarer. Samtidig har landene øget eksporten, og stiller i den forbindelse høje krav til mulige samarbejdspartnere. Især er teknisk know-how, sporbarhed og fødevaresikkerhed vigtigt, og dette stiller danske virksomheder godt. 

 

Det primære formål med fremstødet er at matche danske kompetencer med efterspørgslen i Chile og Columbia. Derfor er fremstødet relevant for virksomheder, der arbejder med ingredienser, husdyr og fiskeri, avl og genetik, frisk frossent kød og forarbejdet kød, agro-industrien, foder mm.

 

For yderligere info kontakt Markedsudvikler i Handelspolitik & Markedsadgang Susanne Zwergius Teilmann på tlf. 3339 4335  eller mail szt@lf.dk.

 

Læs invitationen.


Interesseret i det kenyanske marked?

Det kenyanske detailmarked er af stor interesse for Danmark. Landet har det næststørste marked for etablerede handelskanaler i Sub-Sahara - hele (30%)-40% af kenyanerne køber deres varer i supermarkeder. Det har stor betydning for danske ingrediensvirksomheders markedsmuligheder, at kenyanerne i stadigt stigende grad producerer og har logistik til at håndtere forarbejdede fødevarer.

 

Kenya efterspørger samarbejdspartnere, der kan sikre kvaliteten af forarbejdede fødevarer. Landet ønsker at øge fødevaresikkerheden og sporbarheden, da det er essentielle parametre for at kunne eksportere. Her har danske ingrediensvirksomheder kernekompetencer indenfor samtlige fødevarekategorier. Kenya er et stabilt land med god økonomi, vækst og egenproduktion, og Landbrug & Fødevarer vil med dette fremstød aktivere hele værdikæden.

 

Den Danske Pavillon vil have fokus på råvare til færdigt produkt. Der er fokus på iscenesættelsen af de deltagende danske virksomheder og på at skabe synlighed på messen tilpasset de enkelte deltagere. Fremstødet er relevant for virksomheder, der arbejder med ingredienser, detailvarer, HoReCa mv.  

                                                                                                                                                    

For yderligere info kontakt Markedsudvikler i Handelspolitik & Markedsadgang Susanne Zwergius Teilmann på tlf. 3339 4335  eller mail szt@lf.dk.

 

Læs invitationen. 

 


Kenneth Lindharth Madsen

Peter Michael Heller

Susanne Zwergius Teilmann

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk