Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Hvordan kan dansk landbrug udvikles til fremtidens muligheder?

SEGES nye initiativ, Future Farming, beskæftiger sig med dette spørgsmål. Her kobles viden og trends på tværs af brancher og forskning.


Vedholdenhed og engagement er vejen frem

At beskrive fremtiden kræver vedholdenhed og engagement af fremsynede mennesker samt et modigt landmandskab. Det handler om at udvikle og omstille dansk landbrug til fremtidens muligheder og krav. Det er her Future Farming skaber værdi. Future Farming er opstartet af Udviklingschef i SEGES Jakob Lave, og i april fik Future Farming sin første fuldtidsansatte, Søren Bisp, Cand.Merc./Ph.D. fra Aarhus BSS. Han kommer fra en stilling som CSR og Kommunikationschef ved Danpo A/S.

"Det er nødvendigt, at vi bliver bedre til at se ind i fremtiden og ikke mindst oversætte dette til produktioner der skaber en merværdi og til nye markedsmuligheder," fortæller Søren.

Søren understreger nødvendigheden af at arbejde innovativt og forretningsorienteret med fremtiden:

Et udtalt behov for en bæredygtig udvikling skaber eksempelvis grobund for at redefinere økologien, for øget værdi af biomassen, for brug af Big Data i jagten på det optimale og for et fokus på nul-spild i hele værdikæden.”


Advisory Board skal sikre retning

Et Advisory Board bestående af landmænd, virksomhedsledere, forskere og andre med tilknytning til erhvervet skal sikre, at igangsatte initiativer retter sig mod fremtidens markedsmuligheder. Med den stærke udvikling indenfor dansk produktion af ingredienser, er det positivt at både KMC, Arla, Danish Crown og Novozymes er stærkt repræsenteret i Boardet.

Boardet skal udfordre projekter, komme med inspiration til kreative fora og opgaver samt bidrage til at vurdere, om indsatsen peger ind i fremtiden.

"Det skal være en slags Djævlens Advokat eller Løvens Hule” fortæller Søren.

I løbet af sine første uger har Søren også haft travlt med at mødes med afdelingschefer og projektledere i SEGES og tale med dem om, hvad de kan byde ind med af projekter for 2018.

Læs også Direktør for SEGES Anne Ahrnungs debatindlæg om Fremtidens Fødevareproduktion.

Jakob Lave

Søren Bisp

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk