Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Ingredienser udgør et vigtigt led i Indiens kommende vækstbølge

Head of Agriculture and Food ved den danske ambassade i Indien Ashish Paliwal fortæller om, hvad der rører sig på det indiske ingrediensmarked nu, og hvordan vi kan forvente det kommer til at se ud i fremtiden.


En voksende befolkning og udvikling i præferencer former markedet 

Landbrug & Fødevarer: Hvilke tendenser oplever du i relation til ingredienser på det indiske marked?

Ashish Paliwal: Sektoren for fødevareingredienser drives af de generelle, lovende udsigter for den indiske fødevareindustri, og ingredienserne forventes at udgøre en vigtig bestanddel af den næste vækstbølge i Indien. De kommende års forventede vækst formes bl.a. af en voksende indisk befolkning, stigende disponible indkomster, dobbeltindkomster i husholdningerne, urbanisering og bedre levestandarder. Disse faktorer vil fremme efterspørgslen på naturlige farver, smagsstoffer og tilsætningsstoffer samt fremme udviklingen i forbrugernes præferencer (bl.a. ved større efterspørgsel på sunde og funktionelle fødevarer). Særligt vil emulgatorer, sødemidler, smagsstoffer, fødevareforbedrende midler og konserveringsmidler være nøgleprodukter.  

Den indiske befolkning oplever stadigt flere forekomster af livsstilssygdomme, hvilket bl.a. kan tilskrives forbrugernes ændrede livsstil og madvaner. Der ses dog også en større bevidsthed om de mulige sundhedsproblematikker relateret til bestemte kostvanter. Derfor ses også en stigende efterspørgsel på sundheds- og wellness-produkter og dermed også ingredienser, der hører under disse kategorier.

De nævnte tendenser har ført til en øget produktion af forskellige varianter af stivelse, fødevaregummi og teksturingredienser, som har grobund i den store hvede- og majsdyrkning i Indien. Tendenserne har skabt et enormt anvendelsesspektrum for ingredienser.

Indien har et imponerende grundlag for fødevareproduktion, men markedsmulighederne skal frem i lyset, som i den vestlige verden. Aktører inden for fødevareingredienser bør udnytte den aktuelle mulighed i et hurtigere tempo end hidtil.


Større fokus på sundhed og multifunktionalitet
Landbrug & Fødevarer: Hvordan kan vi forvente, at det indiske marked for ingredienser ser ud i fremtiden?

Ashish Paliwal: Indien befinder sig i begyndelsen af ​​en eksponentiel vækstfase, og man forventer, at den høje vækst vil fortsætte i løbet af de næste fem år. Der er gode forretningsmuligheder for alle slags ingrediensproducenter og -leverandører. Fødevareingredienser er en hurtigt voksende milliardindustri – ikke kun i Indien, men i hele verden. Revolutionen på fødevare- og drikkevaremarkedet, især i relation til forarbejdet mad, har skabt utallige muligheder for ny produktudvikling på det indiske marked for ingredienser.

Markedet for nye produktlinjer drives af en stillesiddende livsstil, tilsat et større fokus på sund mad og lavt fedtindhold over hele verden. Disse produktlinjer drager ofte fordel af multifunktionaliteten i ​​de anvendte ingredienser, fx anvendes specialfødevare-ingredienser til fødevareprodukter der har klinisk dokumenterede sundhedsmæssige fordele. De fire lande med størst potentiale på markedet for specielle fødevareingredienser er Indien, Kina, Rusland og Brasilien, der alle er gearede til den hurtigt voksende tendens på området.


Investering i R&D kan give fordel
Landbrug & Fødevarer:
Hvad kan danske ingrediensvirksomheder, der eksporterer til det indiske marked, gøre for at tilpasse sig udviklingen?

Ashish Paliwal:  Indien udgør en oplagt eksportmulighed for danske producenter og leverandører af ingredienser, bl.a. som følge af landets store forbrugerbase. Det er oplagt for danske virksomheder at investere i R&D med det formål at tilpasse produkter til den indiske efterspørgsel og markedsdynamik. Forskningen kan også føres i retning af udvikling af innovative specialingredienser, der kan anvendes i forskellige mad- og drikkevareapplikationer - både i Indien og resten af verden.

Danske ingrediensvirksomheder skal dog være opmærksomme på, at der også er store udfordringer forbundet med landets brogede geografi, fødevarekultur og landbrugsproduktionssystemer. Eksempel: I Indien kommer godt halvdelen af ​​den nationale mælkeproduktion fra bøfler og den anden halvdel fra kvæg. Denne kombination varierer dog geografisk, hvorfor danske leverandører må tilpasse deres produkter afhængigt af råmaterialet. Hytteost er et populært indenlandsk mælkeprodukt i Indien, og kvaliteten af produktet ​​påvirkes af de mælkekulturer, der anvendes. For at sikre god kvalitet og god tilberedningsklar hytteost, bør kulturerne forarbejdes i overensstemmelse med lokalområdets opkøb af kvæg- og bøffelmælk, som ofte indkøbes som en blanding, dvs. uden mulighed for separat indsamling.


Mangel på forskning og udvikling
Landbrug & Fødevarer: Hvilke udfordringer ser du som de største, og hvordan tror du, de overkommes bedst?

Ashish Paliwal: Selv om den indiske fødevareindustri ekspanderes hurtigt, er niveauet for fødevareforarbejdning stadig lavere i forhold til andre lande. Det største problem, som sektoren står overfor, er mangler inden for forskning og udvikling, skellet mellem den industrielle og akademiske verden, kvalifikationsforskel, teknologikløft, opfyldelsen af globale kvalitetsstandarder, et øget antal små og ustrukturerede aktører samt administrative barrierer. Derudover er mangel på fremadskuende og bagudrettede forbindelser i fødevarekæden, utilstrækkelige rammebetingelser for landbrug og forarbejdning samt uarbejdsdygtige markedsføringssystemer andre vigtige udfordringer for denne sektor:

Det er en gængs misforståelse, at Indien er stærkt beskyttet af handelsbarrierer. Hvis vi taler om toldbarrierer, er det ganske vist sandt til en vis grad, men øvrige handelsbarrierer er mindre strenge. Det indiske marked er ikke et lukket marked, men selvfølgelig er der udfordringer forbundet med handel – ligesom i alle andre lande. De tilstedeværende handelsbarrierer i Indien involverer bl.a. ansøgningsprocedurer i forbindelse med import af fødevareprodukter samt en uensartet forretningsdynamik delstaterne imellem.

  • Godkendelse af fødevareprodukter: Importører skal ansøge om formel godkendelse af fødevareprodukter, der ikke allerede er standardiserede af den indiske myndighed for fødevaresikkerhed (FSSAI). Disse produkter bliver af FSSAI betegnet som "ikke-specificerede fødevarer og fødevareingredienser.
  • Forretningsdynamikken mellem delstaterne: Forskelle i forretningsdynamik og forretningsmiljø i Indiens mange delstater udgør en udtalt udfordring for investeringer, når disse krydser delstatsgrænserne. Heldigvis etableres forenklende reformer for det indiske skattesystem og inden for andre investeringsaspekter, hvilket er med til at skabe et mere og mere gunstigt og gennemskueligt forretningsmiljø.

Med fremkomsten af den indiske regerings politiske fokus på fødevareforarbejdning, hvor denne sektor indgår som strategisk sektor i "Make In India"-kampagnen, skal fødevareforarbejdning nok have en betydelig vækstperiode foran sig, og det er afgørende at fokusere på de nuværende brister for at kunne eliminere dem i opløbet.

 

Læs også

Udenrigsministeriets nye rapport om Indien: The Food Processing Sector in India

Sundhedsbølge i USA - hvilke ingredienstrends fører det med sig?

Døren står vidt åben - tendenser på det japanske marked

Peter Michael Heller

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk