Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dine med-medlemmer: Danish Crown Ingredients

Danish Crown vil gerne forøge deres markedsorientering. Derfor ses nu et øget fokus på koncernens ingrediensvirksomhed. Lær Danish Crown Ingredients bedre at kende med CEO Bjarne Larsen.

Danish Crown satser på animalske proteiner til fødevarer

Landbrug & Fødevarer: Hvad er Danish Crown Ingredients’ rolle i forhold til Danish Crown?

Bjarne Larsen: I 2016 blev Danish Crowns nye 5-års strategi lanceret – en strategi med kraftig forøget markedsorientering. Én af konsekvenserne er et øget vækst-fokus på koncernens ingrediensvirksomhed. 

Danish Crown Ingredients er en ung virksomhed, der som hovedformål har at etablere sig som en ledende aktør på markedet for animalske proteiner til fødevarer. I første omgang ser vi spændende muligheder indenfor ernæring via proteinberigelse af fødevarer og senere forventer vi også at lancere teksturgivende proteiner til fødevarer.


Let måde at dække proteinbehovet på

Landbrug & Fødevarer: Hvad producerer Danish Crown Ingredients og hvilke muligheder ser I inden for jeres produktsortiment?

Bjarne Larsen: Indenfor ældre- og hospitalssegmentet er der en lang række ældre eller alvorligt syge, der ikke kan spise nok til at vedligeholde deres muskelmasse. Konsekvensen er en ringere helbredstilstand samtidig med, at det for hospitalspatienter resulterer i for lange indlæggelser. Her har vi udviklet proteintyper, som vi kalder Muscle 2 Muscle®. Det er kødbaserede proteiner, som let tilsættes helt almindelige måltider, så man kan få dækket sit proteinbehov og bevare sine muskler, selv om man spiser meget lidt.

Tilsvarende muligheder ser vi indenfor muskelopbygning hos sportsfolk. Proteinindtaget blandt sportsfolk er allerede i dag ganske stort, men langt hovedparten er baseret på søde smagsvarianter som vanilje-, chokolade- og jordbærsmag. Vore proteiner henvender sig først og fremmest til de lidt mere salte smagsvarianter såsom kødprodukter, supper, nudler, etc. Det åbner sportsfolkenes muligheder for at indtage protein på helt nye måder samtidig med, at det giver mulighed for lidt smagsvariation.


Bedre udnyttelse af sidestrømme

Landbrug & Fødevarer: Hvilke markeder vil Danish Crown Ingredients gerne udvikle sig på?

Bjarne Larsen: Rent salgsmæssigt er vi startet op i Danmark, men går i de kommende måneder i gang med Nordeuropa. På sigt er det ambitionen at skabe en global ingrediensvirksomhed.

Vores forretningsmæssige ambitioner bunder naturligvis i nogle interessante markedsmuligheder, men hele vores grundlag er samtidig knyttet op på ønsket om en bedre og mere værdiskabende udnyttelse af sidestrømmene fra Danish Crowns slagterier. En indsats som sker i tæt samarbejde med kunder og universiteter.

 

Tidligere interviews med dine med-medlemmer:

DNA Diagnostic - PCR test kits

KMC - Kartoffelstivelse og -protein

ZPDSodium Chondroitin Sulfat

Hamlet Protein - Højt forædlet sojaproteinkoncentrat

Marine Ingredients Denmark - Fiskemel og fiskeolie

European Protein - Proteinfoder

AM Nutrition - Ærteprotein og -stivelse

Coca-Cola Nordic Services - Understøtter afsætning

Anemette Hansen

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk