
Bidrag til brandingen! - Markering af ingrediensindustrien som en dansk styrkeposition!
Hjælp os med at sprede budskabet
I forrige nyhedsbrev påbegyndte Landbrug & Fødevarer en brandingindsats, som skal sætte fokus på ingrediensindustriens styrkepositioner. Nedenfor finder I et udpluk af de videoer, som vi allerede har publiceret. Glæd dig til andet halvår af 2018, hvor vi gennemfører yderligere videointerviews, der skal bidrage til brandingen af ingrediensindustrien som dansk styrkeposition.
POSTS! Vi har udarbejdet følgende indlæg med videoer. De kan kopieres og postes direkte på de sociale medier.
Eksempler på ingrediensindustriens potentialer
Den danske ingrediensindustri yder et vigtigt bidrag til bæredygtighed, sundhed og til at brødføde verdens befolkning. De tre virksomheder Unibio, ZPD og Hamlet Protein fortæller her, hvordan deres produkter bidrager hertil. https://dyx.dk/fYDyY
Potentialet i ingrediensindustrien er rigtig stort!
Både store og små virksomheder i ingrediensindustrien har fokus på cirkulær økonomi. Flemming Besenbacher, formand for Advisory Board for Cirkulær Økonomi samt bestyrelsesformand i Carlsberg A/S og Carlsbergfondet fortæller mere. https://dyx.dk/VJVd6
Hvad er foder- og fødevareingredienser?
Danske ingrediensvirksomheder er vigtige spillere ift. sundere og bedre fødevarer og foderprodukter og ift. bæredygtighed og cirkulær bioøkonomi. Landbrug & Fødevarer har lavet en lille video herom. https://dyx.dk/538HZ
Vil du gerne være en del af brandingindsatsen?
Vil du i en kort video gerne fortælle om jeres produkter? Hvert videointerview tager 2-3 minutter og består af 2-3 kernespørgsmål og svar herpå. Ved interesse er du meget velkommen til at kontakte Anemette Hansen, Sektorchef for Ingredienser & Biotek, mail aha@lf.dk mobil 51671551.