Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Produktion og udvikling tæt på kunderne og andre krav til fødevaresikkerhed

Solina Group producerer krydderiblandinger, marinader, funktionelle ingredienser samt komplette koncepter til fødevareindustrien, herunder især kødindustrien. Vi har interviewet Adm. Direktør for Danmark-Norge, Casper Sørensen.

Tilpasning til den enkelte kunde

Landbrug & Fødevarer: Hvad karakteriserer Solinas produktion?

Casper Sørensen: Solina udarbejder produkter både til større og mindre koncepter samt større og mindre virksomheder. Vi producerer og udvikler lokalt, dvs. vi har distributions- og udviklingscentre i en række lande i Europa. På den måde kan vi være så tæt på kunderne som muligt, både logistisk, men også kulturelt og smagsmæssigt. Smag er meget lokalt og vi samarbejder og opbygger meget med kunderne, således at produktet bliver udviklet og tilpasset særligt til den enkelte kunde. Sammenlignet med vores størrelse har vi af samme grund mange smagsudviklere ansat. Det udgør en vigtig komponent i vores konkurrencefordel.

 
Andre krav til fødevaresikkerhed end i Nordeuropa og Nordamerika

Landbrug & Fødevarer: Hvad ser I som de største udfordringer inden for jeres produktsegmenter?

Casper Sørensen: Fødevaresikkerhed og tilpasning til kundernes standarder og ønsker. Mange af Solinas produkter kommer oversøisk fra Fjernøsten fra lande, der ikke altid producerer til de standarder, som vi har i Nordeuropa og Nordamerika. Derfor kan det til tider være en udfordring at sikre produkterne hele vejen igennem værdikæden.

Vi har leverandører, som vi kan stole på. I stigende grad støder vi dog på produkter på markedet af mindre god kvalitet eller med tvivlsom produktdokumentation (f.eks. oprindelse og sporbarhed). Her møder vi konkurrence, som ikke altid er nem at håndtere, da de standarder, som vi arbejder med, kan blive bøjet. En anden udfordring ligger i at source globalt, men agere lokalt overfor kunderne. Det stiller nogle krav til den organisatoriske opbygning, som vi fokuserer ekstremt meget på i forbindelse med vores opkøb af nye virksomheder.

 

Det stærke samarbejde med råvareleverandører

Landbrug & Fødevarer: På særligt hvilke områder kunne Solina forestille sig et samarbejde med andre virksomheder fra ingredienssektoren?

Casper Sørensen: Vi samarbejder allerede med vores leverandører. Især vores primærproducenter af råmaterialer. Her samarbejder vi både på udviklingsplan, men også på det kommercielle plan i kraft af vores størrelse og den udfordring, der ligger i logistikken ved at servicere en global kunde. Vi har mange produktsegmenter og vi bruger alt fra krydderier til proteiner og stivelser i vores blandinger.

 

Tidligere interviews med dine med-medlemmer:

DNA Diagnostic - PCR test kits

KMC - Kartoffelstivelse og -protein

ZPD - Sodium Chondroitin Sulfat

Hamlet Protein - Højt forædlet sojaproteinkoncentrat

Marine Ingredients Denmark - Fiskemel og fiskeolie

European Protein - Proteinfoder

AM Nutrition - Ærteprotein og -stivelse

Danish Crown Ingredients - Kødprotein

Coca-Cola Nordic Services - Understøtter afsætning

AKV Langholt - Kartoffelstivelse og -protein

Fipros - Processer

Salixin - Pileekstrakt 

Anemette Hansen

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk