Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Regulatorisk nyt

Nyt om eksportcertifikater: Om overgangsperioden for de nuværende HC-certifikater og de nye OEC og FS certifikater.

I certifikatdatabasen står der i forbindelse med de nye OEC og FS certifikater bl.a.:

”Fra 1. september 2018 til 1. december 2018 vil der være en overgangsperiode, hvor både de nuværende HC-certifikater og de nye OEC og FS certifikater kan udstedes.”

Vi har spurgt Fødevarestyrelsen hvilke certifikater, der forventes fjernet fra certifikatdatabasen til 1. december 2018. Vi har modtaget en oversigt fra Fødevarestyrelsen der viser:

- Hvilke certifikater der forventes at blive fjernet den 1. december 2018

- Hvilke OEC/FS certifikater der vurderes at kunne erstatte disse certifikater.

Fødevarestyrelsen skriver også:

Hvis I allerede nu har kendskab til, at et certifikat, som forventes fjernet den 1. december, ikke kan erstattes af et OEC/FS certifikat, bedes I hurtigst muligt give os besked om:

- Hvilket certifikat, der ikke kan erstattes

- Hvilke krav i certifikatet, der ikke kan erstattes af et eksisterende OEC/FS certifikat

- Hvilket produkt certifikatet skal anvendes til

- Hvilket land certifikatet skal anvendes til

Hvis der efter den 1. december 2018 bliver behov for udstedelse af erstatningscertifikater på slettede certifikater, skal virksomheden ikke henvende sig til International Handel, men til den kontrolenhed, som har udstedt det oprindelige certifikat. I kan på certifikatdatabasen finde mere information om udstedelse af erstatningscertifikater i forbindelse med overgangen fra HC certifikater til OEC/FS certifikater i afsnittet ”Erstatningscertifikater i overgangsperioden”. 

Det fortsatte arbejde med udskiftningen af HC certifikater med OEC/FS certifikater

International Handel fortsætter arbejdet med at udskifte de eksisterende HC-certifikater og andre ikke-bilaterale certifikater med OEC/FS certifikater. Nye OEC/FS certifikater vil løbende blive lagt på certifikatdatabasen.

Vi forventer at fjerne certifikater fra certifikatdatabasen igen den 1. marts 2019.

De allerede eksisterende OEC/FS certifikater vil løbende blive tilpasset - bl.a. på baggrund af jeres tilbagemeldinger – hvilket vil resultere i, at der nu og da vil komme nye versioner af OEC/FS certifikaterne. De nye versioner vil som udgangspunkt beholde det oprindelige FS- eller OEC-nummer, men få tildelt nye LA-numre.

Det vil fremgå af ”Faglige nyheder om Certifikatdatabasen” (det tidligere ”Nyhedsbrev”), når der er lagt nye eller ændrede OEC/FS certifikater på certifikatdatabasen.

Kontakt for spørgsmål: Regulatory Affairs Manager Anne Kristine Bækbo, akb@lf.dk, tlf.: 33394927

Anne Kristine Bækbo

Nyhedsbrev Ingredienssektoren

Seneste nyt fra lf.dk