
Kender du til Landbrug & Fødevarers mange analyser?
Vidste du, at vi tilbyder indsigter inden for forbrugeranalyser og makroøkonomi, og at mange af dem kan findes på vores hjemmeside?
Landbrug & Fødevarers analyse- og statistikafdeling udarbejder og bidrager med mange vigtige analyser, der er yderst relevante for vores ingrediensmedlemmer. Gennem Landbrug & Fødevarers analyser kan du og din virksomhed få indsigt i forbrugertrends og markedsudvikling, som kan anvendes proaktivt i forbindelse med produktlanceringer og introduktion af jeres produkter på nye markeder. Vi laver markedsanalyser på specifikke lande og områder, der kan være til stor gavn for jeres virksomhed, hvis I ønsker at indtage et nyt marked.
Analyseafdelingen laver bl.a. analyser på
- Forbrugeradfærd og segmentering
- Befolkningsundersøgelser
- Fødevaretrends
- Makroøkonomi og konsekvensberegninger
- Konjunktursituationen
- Eksportundersøgelser
Landbrug & Fødevarer følger altid de nyeste fødevaretrends og kigger ind i, hvor fødevareforbruget rykker hen i fremtiden. Vi har adgang til en bred palette af kilder og data, hvilket giver os mulighed for at gennemføre analyser og undersøgelser om danskernes holdninger til vilkårlige emner.
Gennem økonomisk modellering kan vi også vurdere, hvordan nye politikker og den internationale økonomi påvirker økonomien og sektorer.
Fødevarepriserne stiger fortsat.
Markedsblik for uge 34, 2021.

Landbrug & Fødevarer har pr. 1. september ansat Martin Brauer som ny cheføkonom. Martin er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som partner i HBS Economics og har tidligere også været ansat hos Damvad, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Københavns Universitet. Martin og hans afdeling er specialiseret indenfor bl.a. samfundsøkonomi og økonomisk modellering.
Hvis du har spørgsmål til Landbrug & Fødevarers analyser, er du velkommen til at kontakte områdedirektør i Analyse & Statistik Per Vesterbæk på mail
peve@lf.dk.