
Case: Kartofler bliver til grønne ingredienser i fødevarer over hele verden
Danske kartofler kan bruges til meget mere end tilbehør. For eksempel findes der en virksomhed i Brande, som kan bruge dele af kartoflen som stivelse og proteinkilde i veganske produkter og desuden bruge kartoffeljuice i biogas.
Der findes mange heldige kartofler i Danmark. Nogle af dem befinder sig i Brande, hvor KMC holder til. I snart 90 år har KMC udviklet, produceret og eksporteret kartoffelbaserede ingredienser til erstatning for animalske ingredienser i fødevareprodukter. Innovationsniveauet er tårnhøjt hos KMC og der bliver hele tiden forsket i nye, værdiskabende måder at anvende kartoflen på.
Kartoflen - en unik afgrøde
For KMC handler det grundlæggende om at udnytte hele kartoflen - fra saft og stivelse til protein og fibre. Virksomheden er en af de bedste i verden til at producere kartoffelingredienser, til brug bl.a. ost, pasta, vingummi, bagværk, kødalternativer og konfekture. I 2021/22 erstattede KMC 32.450 tons animalske ingredienser med plantebaserede. Læs mere i KMC's bæredygtighedsrapport her.
Se mere om hvordan produktionen foregår i videoen her.