Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Alle taler om klimaet

Menneskeskabte klimaforandringer vil i stadigt stigende grad medføre temperaturstigninger, ekstreme vejrforhold og geopolitiske uroligheder. I mange år har det været legitimt at pege på markedskræfterne som løsningen, når man vil ændre en uønsket tendens eller adfærd. Men markedet og folks pengepung er måske ikke altid det mest hensigtsmæssige middel til at få folk til at reflektere over deres handlinger. Opinion i Berlingske.

Opinion i Berlingske den 17. november 2014

Af Mickey Gjerris, bioetiker og medlem af Etisk Råd, Lars Pram, formand for Forbrugerrådet Tænk og Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Alle taler om klimaet, men ingen gør noget ved det, kunne omskrivningen af en gammel Storm P. aforisme lyde. Vi står over for nogle af vor tids alvorligste udfordringer med en stigende verdensbefolkning og et klima, der som følge af menneskets intensive forbrug gennem generationer i stadigt stigende grad medfører temperaturstigninger, ekstreme vejrforhold og geopolitiske uroligheder.

Og selvom vi i Danmark faktisk er med helt fremme, når det kommer til klimavenlige teknologier og kan prale af, at vi dog ind imellem diskuterer klimaet og politisk ofte sætter os ambitiøse mål, sammenlignet med mange andre lande, må vi dog også se i øjnene, at hvis resten af verden levede som os danskere, ville klimaforandringerne for alvor tage fart.

I mange år har det været legitimt at pege på markedskræfterne som løsningen, når man vil ændre en uønsket tendens eller adfærd. Men markedet og folks pengepung er måske ikke altid det mest hensigtsmæssige middel til at få folk til at reflektere over deres handlinger. Som forbrugere handler vi ofte ud fra lidt andre interesser, end vi gør, når vi handler som borgere med ansvar for et fælles samfund.

Spørgsmålet er derfor, om ikke klimaforandringerne er for alvorligt et emne at overlade til markedskræfterne og os forbrugere alene? Vi taler om fremtiden for de økosystemer, som vi lever i og af og den verden, vi skal give videre til vores børn. Kan vi se os selv i øjnene, når vandstanden stiger, jorden er udpint og ressourcerne er opbrugt, fordi vi ikke fik bremset en udvikling, som vi dybest set var klar over var på vej?

Fødevareerhvervet, forbrugerne og Etisk Råd er ikke enige om, hvordan vi mest effektivt bremser klimaforandringerne og de skræmmende konsekvenser. Men vi er til gengæld helt enige om, at situationen kræver, at der bliver skabt maksimal opmærksomhed på problemerne, og vi på tværs af interesser og ideologier får gjort noget ved dem. Derfor har vi samlet eksperter, politikere og organisationer til at lave den helt store brainstorm på, hvordan vi får et mere klimavenligt fødevareforbrug.

Er det »den etiske forbrugers« ansvar alene at kæmpe klimakampen, eller er det fødevareerhvervet, der skal ændre kurs? Eller er det de folkevalgte, der skal træffe svære beslutninger og skyde politiske og økonomiske ressourcer efter regulering, mærkning og oplysning, der kan bidrage til at skabe en ny kultur, hvor vi handler aktivt og målrettet for at mindske fødevarernes klimapåvirkning? Hvor giver det mest mening at placere ansvar og beslutninger – og hvad skal der gøres? Det er store og komplekse spørgsmål.

Vi er ikke enige om løsningen. Men vi står sammen om at insistere på, at vi som samfund er nødt til at indse, at problemerne ikke forsvinder, fordi vi lader som om, at vi ikke kan se dem.

Seneste nyt fra lf.dk