Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Fot: Colourbox

Båndet til euroen skal nok holde

Efter 33 år med fastkurspolitik er det ikke realistisk at tro, at Nationalbanken vil bryde den danske krones bånd til euroen. Danmark er blevet en sikker havn i en tid med geopolitisk uro i Europa, global krise og faldende oliepriser. Debatindlæg i Jyllands-Posten af L&F's formand Martin Merrild og cheføkonom Thomas Søby.

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 19. februar 2014

Af Martin Merrild, formand, og Thomas Søby, cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Kronen er blevet en attraktiv valuta at investere i.

Derfor har Nationalbanken måttet trykke flere penge for at holde kronens værdi inden for det officielle udsvingsbånd til euroen.

Dermed har Nationalbanken holdt ved den fastkurspolitik, der fornuftigt har været ført af skiftende regeringer siden 1982. Fastkurspolitikken er en nødvendighed for danske eksportvirksomheder, herunder de danske fødevarevirksomheder, der tilsammen eksporterede for ca. 150 mia. kr. sidste år. Det Økonomiske Råd anslog i 2009, at handelsgevinsten ved fastkurspolitik kan omregnes til en bnp-effekt på godt 0,5 pct.

Man skal aldrig sige aldrig, og det vil vi heller ikke gøre. Alligevel virker det urealistisk at tro, at den danske krone bliver givet fri.

Med en frit svingende krone vil Danmark lide massive eksporttab, og op mod 58.000 arbejdspladser vil være i fare. Det vil ramme fødevareklyngen særdeles hårdt, da de fleste fødevarer, som produceres herhjemme, sælges ud af landet.

Heldigvis viser 33 års fastkurspolitik, hvor god Nationalbanken har været til at holde en stabil kronekurs over for euroen og før den D-marken. Ganske vist har vi tidligere på året set schweizerfrancen blive frigivet med 15 pct. kursstigning til følge. Men vi er overbevist om, at det samme ikke vil ske i Danmark.

Ingen normal valutakrise
Først og fremmest er der ikke tale om en normal valutakrise, hvor kronen mister værdi pga. manglende interesse fra udenlandske investorer. Denne gang er der tale om det modsatte: Kronen er så eftertragtet, at nationalbankdirektør Lars Rohde kan tænde seddelpressen og udstede nye kroner, der kan sælges for fremmed valuta.

Det vil ganske vist få den danske valutareserve til at vokse. I dag ligger Nationalbanken inde med over 600 mia. kr. i fremmed valuta - hvilket svarer til ca. en tredjedel af det danske bnp. Det beløb er ekstremt højt, hvis man sammenligner med, hvad vi har været vant til tidligere. Alligevel er der lang vej endnu, før vi når det schweiziske niveau, hvor valutareserven ved udgangen af 2014 beløb sig til ca. 70 pct. af det schweiziske bnp.

Lars Rohde har derfor stadig flere skud i bøssen. Udover at trykke flere kroner kan han blandt andet også vælge at sætte renten yderligere ned.

Vi er ikke i tvivl om, at Nationalbanken vil strække sig så langt, det overhovedet er muligt, for at undgå at bryde båndet til euroen. Vi har endnu ikke set nationalbankdirektør Lars Rohde ryste det mindste på hånden i sit forsvar af kronen.

Seneste nyt fra lf.dk