Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Bæredygtig soja

Sojacertifikater er ikke den eneste vej til at sikre mere bæredygtig sojaproduktion, fastslår L&Fs adm. direktør Søren Gade i Børsen, som svar på kritik fra Verdensnaturfonden

Debatindlæg bragt i Børsen den 1. maj 2014.
Af administrerende direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Søren Gade

Gitte Seeberg (GS) fra Verdensnaturfonden skriver her i avisen onsdag den 30. april, at danskerne gerne vil betale mere for svinekød, der er fodret med dokumenteret bæredygtigt produceret soja. Det er en god nyhed, som jeg og resten af erhvervet glæder os over. Jeg er dog uenig med GS i, hvordan vi når målet. Det er korrekt, at Landbrug & Fødevarer for et par uger siden meldte fra på en fælles sojapolitik. Det gjorde vi af den grund, at vi i industrien allerede er langt i kravene til vores sojaleverandører. Det er lodret forkert, når GS fremhæver certifikater, som den eneste metode til at sikre mere bæredygtig sojaproduktion. En fælles aftale, som den vi bakkede ud af, ville resultere i et rigidt og bureaukratisk system, der måske ville gøre det nemmere for os at sige, at vores samvittighed er ren, fordi vi har en fælles politik, men som reelt ville være et tilbageskridt i forhold til, hvor langt vi allerede er nået. Og så har vi skudt os selv, producenterne, miljøet og arbejderne i sojamarkerne i foden. Vi siger IKKE nej til certifikater som en metode til at sikre mere bæredygtig soja i verden, men certifikaterne kan ikke stå alene. Med de krav vi stiller, spiller vi på flere strenge og sikrer reelle forbedringer hos de leverandører, der producerer soja til Danmark.

I Landbrug & Fødevarer har vi opstillet seks kriterier, der sikrer ansvarlig sojaproduktion. Det gælder vigtige forhold omkring børnearbejde, undertrykkelse og diskrimination, organisationsfrihed, produktion i sårbare områder, pesticidanvendelse og anti-korruption. Det betyder blandt andet, at leverandørerne ikke må købe sojabønner fra områder i Amazonas, der er fældet efter 2006. GS burde glæde sig over, at de danske fødevareproducenter tager et stort ansvar, i stedet for at ærgre sig over, at vi ikke alle ser certifikater som den eneste løsning.

Landbrug & Fødevarer er altid klar til en dialog om, hvordan vi bedst sikrer en ansvarlig sojaproduktion. Vi er derfor også glade for, at GS har taget imod vores invitation til møde om ansvarligt sojaindkøb. Vi mener, at det giver mest mening at sikre, at al soja til Danmark er produceret på ansvarlig vis.

I øvrigt aftager danske landmænd hvert år 1,7 mio. tons soja fra Sydamerika. Denne import kan begrænses med 25 procent, hvis danske landmænd får lov til at dyrke deres afgrøder på lige fod med vores konkurrenter i andre lande. Det er politisk bestemt, at planterne i Danmark kun må få 85 procent af den næring, de skal bruge for at trives optimalt. Men som blandt andre Natur- og Landbrugskommissionen har peget på, så kan langt størstedelen af de danske marker sagtens tåle mere næring, uden det går ud over miljøet. Derfor er det et oplagt skridt at tage, at tilrettelægge miljølovgivningen, så danske landmænd igen kan få lov til at dyrke godt dansk foder.

Seneste nyt fra lf.dk