Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Danmark skal lave endnu flere fødevarer i fremtiden

Vi er nødt til at lægge kortene på bordet og invitere danskerne inden for i en stald, som måske ikke ser ud, som den gjorde på Morten Korchs tid. Det moderne landbrug er industrialiseret på linje med alle mulige andre industrier, som Danmark godt kan tillade sig at prale med. Vi kommer ikke til at brødføde verden med klappegrise og gårdsalg. Men kommer skinken fra Danmark, er der garanti for kvalitet, bæredygtighed og innovation.

Kronik i dagbladet Information 4. november 2014

Af Karen Hækkerup, administrerende direktør, og Martin Merrild, formand i Landbrug & Fødevarer

I 2050 vil vi ifølge FN være 9,7 milliarder mennesker på jorden, 2 milliarder flere end vi er i dag. Det samlede dyrkningsbare landbrugsareal vil blive reduceret med 25 procent som følge af klimaforandringerne. Der bliver ganske enkelt brug for, at fremtidens fødevareproduktion bliver så bæredygtig som mulig, hvis vi skal forhindre geopolitiske uroligheder og et økologisk ragnarok, som er blandt de frygteligste fremtidsscenarier, internationale forskere har fremturet med.

Spørgsmålet om, vi skal lave flere danske fødevarer i fremtiden, er fundamentalt og evigt aktuelt, og man skal ikke læse mange aviser eller se særlig mange nyhedsudsendelser, før man bliver konfronteret med historier om dansk landbrug. Landbruget er og skal altid være til debat. Men i øjeblikket glimrer visionerne i historierne undertiden ved deres fravær. De handler enten om bakterier eller gæld, eller også skal vi tage stilling til nationalretter eller sex med dyr.

Når der diskuteres klima og bæredygtig fødevareproduktion, er der desværre ikke særlig mange lande, der deler ambitionsniveau med Danmark. Vi har en stærk tradition for at diskutere alvorlige emner fordomsfrit. Og vi er ikke bange for at lancere kontroversielle ideer i jagten på den bedste løsning. Men vi har også en tendens til at forfalde til navlepilleri og glemme den store verden.

I vores del af verden er vi verdensmestre i at forbruge, men vi er også verdensmestre i at få mest ud af ressourcerne. Der findes ingen lande, som er i stand til at producere fødevarer med et så lavt input og højt output som os. Det bør vi være stolte af.

Innovationens fortrop
Både i denne og andre avisers debatspalter støder vi ind imellem på folk, som ønsker at afvikle dansk landbrugs- og fødevareproduktion, som vi kender den. I vores optik er det de kortsigtede perspektiver, der driver argumentationen i disse indlæg. Ja, vi har udfordringer med bakterier, gæld, manglende vækst, urbanisering, arbejdskraftens bevægelighed, omdømme og internationale konjunkturer. Men det er vi altså ikke alene om. Andre lande er langt hårdere ramt end os, og vi er heller ikke den eneste branche, der har et had/kærlighedsforhold til vores pengeinstitutter og ville ønske, at Rusland atter åbnede for import.

I Danmark bliver der hver dag knoklet for at holde hjulene i gang. Ikke kun på gulvet eller i stalden, men også i laboratorierne og bag skrivebordene. EU har opgjort den såkaldte innovationsscore for alle EU’s fødevareerhverv for at finde ud af, hvilke lande der over en kam er mest innovative. Det vil sige et samlet indeks for, hvor mange penge der er brugt på forskning i den private sektor, uddannelsesniveauet, antallet af patenter, nye produkter og værditilvækst i de virksomheder, der bruger penge på innovation. Resultatet er opløftende, idet Danmark blandt alle lande i EU indtager førstepladsen med den højeste innovationsscore.

Tænk hvad vores knowhow allerede har gjort rundt omkring i verden, hvor dansk teknologi i dag arbejder for højere udbytte og lavere drivhusgasudledning. Skal vi fortsætte med at understøtte denne udvikling, så vi fremover også kan være med til at sikre bæredygtige løsninger globalt? Det er vi slet ikke i tvivl om.
Den danske fødevareklynge, som i skrivende stund er verdens tredje største, har netop opnået sin styrke, fordi landbruget og teknologivirksomhederne i fællesskab udvikler de metoder og teknologier, som f.eks. kan recirkulere fossile nærringstoffer, genbruge og spare vand, som man i store dele af verden ikke – som hos os – kan tage for givet. Landbruget fungerer som et slags eksperimentarium for udvikling af nye bæredygtighedsløsninger.

Dansk landbrug kan selvfølgelig ikke brødføde verden på egen hånd. Men vi kan fortsætte med at udvikle de teknologier, som kan gøre den globale fødevareproduktion mere bæredygtig. Faktisk mener vi, at vi har en forpligtelse til at fortsætte det arbejde, generationer før os satte i gang, og som har skabt en af verdens rigeste nationer. Så er det op til politikerne at sikre, at der er de bedste forhold at arbejde under. Skal vi lave danske særregler, så vi f.eks. bliver endnu mere miljøvenlige end vores naboer, og skal vi lave danske særregler for dyrevelfærd, så de danske dyr har det lidt bedre end de tyske? Det er altid en balancegang. Med skrappere regler risikerer vi at gøre det af med et erhverv, som på den lange bane kan flytte store ting globalt. Man kan så diskutere, om dyrene får det bedre, når vi importerer kødet fra lande, hvor man ikke kærer sig om dyrevelfærd, eller om det samlede klimaaftryk blev bedre, når den eksporterede produktion foregår i lande, hvor man har en meget liberal miljølovgivning.

Verden uden for Østerbro
I vores del af verden bliver vi færre til at forsørge flere. Vi har brug for, at så mange som muligt arbejder og skaber bæredygtig vækst for at finansiere en stadig større gruppe, som ikke vil være i stand til at klare sig selv. Derfor vil en lukning af dansk landbrug, som nogle foreslår, også være en katastrofe for dansk økonomi og sammenhængskraft.

Hvis man forestiller sig Danmark uden landbrugs- og fødevareproduktion, skal man skaffe arbejde til yderligere et par hundredetusinde mennesker, som i dag er beskæftiget i eller tæt på landbruget. Eller øge udgifterne til dagpenge og kontanthjælp med mindst 20 milliarder kroner om året. I lyset af de dagpengediskussioner, vi har haft her på det seneste, synes den løsning ikke at være særlig populær. Dertil kommer også, at landbruget rummer en særlig del af dansk kultur. Måske fylder den ikke så meget på Østerbro og Nordsjælland, men i landdistrikterne er aktiviteten på de mange tusinde gårde med til at holde liv i mange lokalsamfund og sikre gode job i både produktionen, i laboratoriet og bag skrivebordet.

Hvordan kommer vi videre herfra? På den ene side gør vi alt, hvad vi kan for at komme med konstruktive input til de politikere, der fastlægger vores rammevilkår. Og her vil vi bestemt kvittere for, at Christiansborg nu bruger ord, som luner blandt landmænd og fødevareproducenter, når begge sider af salen siger, at der skal skabes vækst i den danske fødevareklynge. Men vi er også nødt til at lægge kortene på bordet og invitere danskerne inden for i en stald, som måske ikke ser ud, som den gjorde på Morten Korchs tid. Det moderne landbrug er industrialiseret på linje med alle mulige andre industrier, som Danmark med god grund kan tillade sig at prale med. Vi kommer ikke til at brødføde verden med klappegrise og gårdsalg, selvom tanken er besnærende. Og den søde drøm om nationalpark Danmark vil også leve bedst i søvnens verden. Vi skal være bevidste om, at verden drejer rundt, når vi står stille. Derfor skal vi hele tiden se os selv i en global kontekst. Ellers er der hverken et dansk landbrug eller et dansk velfærdssamfund at prale af i fremtiden.

De ni milliarder mennesker i 2050 vil også have ordentlig mad på bordet, og det skal være bæredygtigt produceret. Og hvis der står et lille made in Denmark på skinken, mælken eller teknologien, er det ikke så ringe endda.

Seneste nyt fra lf.dk