Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dyrevelfærd - et fælles projekt

Dyrevelfærdsdebatten i Danmark skal ikke være en skyttegravskrig, men en debat, som alle parter går ind i med intentionen om at skabe realistiske og konstruktive løsninger. Økonomi og dyrevelfærd udelukker ikke hinanden. Kronik af Erik Larsen formand for Landbrug & Fødevarer, svineproduktion i Jyllands-Posten.

Kronik bragt i Jyllands-Posten 20. marts 2014
Af Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer, svineproduktion

Når jeg står ved køledisken og skal vælge, hvad vi skal have til aftensmad, vælger jeg altid dansk. Ikke kun fordi jeg selv producerer svinekød, men fordi de danske landbrugsdyr i langt de fleste tilfælde har haft et liv med højere dyrevelfærd, end de har i de lande, som vi konkurrerer med. I Danmark lever vi selvfølgelig op til EU's krav til dyrevelfærd, men på en lang række parametre går vi endnu længere for at skabe gode rammer for vore dyr, end de fleste af vore naboer i EU gør. Og hver gang, vi bygger en ny stald herhjemme, gør vi betydelige fremskridt for dyrevelfærden.

For 25 år siden stod smågrisene i tre lag i staldene, de var fastspændt hele livet, og de havde ikke nær den plads, som de kan boltre sig på i dag. Gudskelov har tiderne og forholdene ændret sig.

Men vi skal ikke være blinde for, at et urealistisk dansk sololøb på dyrevelfærdsområdet vil være at gøre både svinene og os selv en bjørnetjeneste.

Som fødevareminister Dan Jørgensen så præcist formulerede det i sidste uge, da han præsenterede en historisk aftale om dyrevelfærd i både den konventionelle, frilands og økologisk svineproduktion, vil en for voldsom og for hurtig forbedring af dyrevelfærden i de danske svinestalde betyde, at danske grise i fremtiden i stedet vil blive produceret i lande som Ukraine. Og der er der nogle helt andre, ret slappe krav til dyrevelfærd.

Dan Jørgensen kalder det den "ukrainske balance", og det er netop, hvad arbejdet for en forbedret dyrevelfærd skal være. I balance.

Vi kan nemlig ikke komme uden om, at dyrevelfærd og økonomi er hinandens forudsætninger.

Derfor er der også grund til at kippe en ekstra gang med Dannebrog her, fordi både politikerne, landmændene, erhvervslivet, dyreværnsorganisationerne, forbrugerne, forskerne og eksperterne med topmødeerklæringen sammen er kommet til den historiske erkendelse, at dyrevelfærden skal forbedres samtidig med, at vi som samfund drager økonomisk fordel som følge af fortsat vækst og beskæftigelse i den danske svineproduktion.

Vi skal altid kunne diskutere, om kravene til dyrevelfærd skal skærpes yderligere. Her findes der i princippet ingen øvre grænse for de ambitioner, man kan have.

Som landmand er jeg lutter øren.

Selv når jeg hører de mest velmente initiativer til, hvordan jeg kan forbedre livet for mine grise. Men mange af de emner, som har været på dagsordenen i forbindelse med topmødet om svinevelfærd, er jo netop udfordringer, som vi i Danmark de seneste mange år har været utroligt fokuserede på at løse.

Ikke bare som landmænd, men i tæt samarbejde med landets universiteter og med sundt og konstruktivt pres fra politikerne. Når der i topmødeerklæringen derfor mest er tale om ambitioner og målsætninger og ikke deciderede krav, er det netop i fælles erkendelse af, at man kommer længst med den konstruktive tilgang. Fødevareministeren gjorde netop også et stort nummer ud af at betone vigtigheden af, at man med erklæringen nu har valgt, at dyrevelfærdsdebatten i Danmark fremover ikke skal være en skyttegravskrig, men en debat, som alle parter går ind i med intentionen om at skabe realistiske og konstruktive løsninger.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi svineproducenter på nogle af områderne tror, at det kræver, at vi smøger ærmerne mere end op til albuen for at komme i mål, men ethvert visionært forlig vil som bekendt altid kræve, at alle parter må give indrømmelser.

Dyrevelfærd er ifølge videnskaben et komplekst dilemma. Det viser adskillige undersøgelser på området.

Landmanden, der har tusindvis af kastrationer på samvittigheden, har helt sikkert et andet syn på dyrevelfærd end en person fra storbyen, der stadig har sit første besøg i en stald til gode. Folk ser ganske enkelt forskelligt på dyrevelfærd ud fra deres sociale, økonomiske og geografiske baggrund.

En ting er mange dog ret enige om: Den optimale gris, målt på dyrevelfærd, tager mudderbade og har krølle på halen. Men ser vi på salget af de grise, som opfylder netop de krav, tyder det faktisk på, at det kun er en holdning, som fem procent af københavnerne tager med på indkøb. Det er stort set kun i hovedstaden, at økogrisen og frilandsgrisen købes.

Som erhverv bliver vi oftest beskyldt for at være kyniske, når vi taler om profit i samme sætning som dyrevelfærd. Men er det urimeligt at antage, at vi forbrugere er lidt hykleriske, når vi synes én ting, når man spørger os, men gør noget helt andet, når pengene skal op af lommen? Det synes vi vil være en unuanceret måde at se det på. Mange forbrugere har nemlig en tillid til og forventning om, at et dansk produceret svin lever op til nogle acceptable minimumskrav for dyrevelfærd. Både de konventionelle, de økologiske og frilandsgrisene.

Som mine kollegaer og jeg ser det, er det også sådan, at det forholder sig.

Efter Dan Jørgensens entre på Christiansborg er medietrykket på dyrevelfærd ikke overraskende steget.

Samtidig bragte DR i januar en kritisk dokumentar om den konventionelle svineproduktion, som set med vores øjne, der dagligt færdes blandt grise, var en skarpvinklet og ensidig skildring af livet i en svinestald. Er det kun de billeder og ministerens budskaber, der danner opfattelsen af dansk svineproduktion, kan vi godt forstå, hvis folk er forargede og forvirrede.

DR viste kun de ubehagelige billeder. Her skal Dan Jørgensen have ros for i forbindelse med topmødet at hjælpe til at nuancere debatten. Vi svineproducenter ville hellere end gerne slippe for at kastrere og halekupere vore smågrise.

Kastration er desværre stadig nødvendig for at undgå, at vore koteletter kommer til at smage og lugte forfærdeligt. Vi har forsøgt både med sortering, genetisk selektion og kemiske injektioner, men ingen af metoderne har endnu vist sig at være tilstrækkeligt effektive.

Og som fødevareministeren noterede i TV-Avisen torsdag aften, er halekupering en mindre belastning for grisen end udsigten til halebid, som i værste fald kan føre til, at grisen må aflives. Men kan vi via intensiveret forskning udvikle stalde og teknologi, som kan komme både halebid og ornelugt til livs, vil vi være de første i verden.

Ud over forbedret dyrevelfærd ville disse landvindinger også kunne skabe eksport af teknologi og knowhow til en verden, som i fremtiden vil efterspørge stadig flere fødevarer.

Kigger vi på, hvordan forholdene for grisene har udviklet sig de sidste 40 år, er dyrevelfærden, modsat hvad mange måske forestiller sig, faktisk forbedret. I takt med strukturudviklingen er det lykkedes at lave færre, men langt større produktioner, som har gjort det muligt at indrette nye højteknologiske stalde med markant mere plads, bedre indeklima og teknologier, der kan overvåge grisene og sikre, at de får den rette mængde foder og vand, og som sidegevinst er disse stalde meget miljøvenlige.

I Danmark har vi et meget tæt samarbejde med dyrlægerne, og selv om det er en af de bedst bevarede offentlige hemmeligheder, også et ifølge European Medicin Agency, lavt forbrug af antibiotika.

I næste uge kommer tysk tv, ZDF, på besøg for at fortælle de tyske seere historien om, hvordan det i Danmark er lykkedes at få antibiotikaforbruget så meget længere ned, end de tyske svineproducenter har.

Ugen efter kommer der en canadisk journalist med samme forehavende.

Mit håb er, at vi med den brede topmødeerklæring fra i torsdags bliver bedre til at se dyrevelfærd i en international sammenhæng. At vi hele tiden husker, at der ikke findes snuptagsløsninger, og at flere danske love hjælper denne verdens grise til et bedre liv. Vil vi forbedre dyrevelfærden i de danske svinestalde med henblik på at afvikle produktionen som i Sverige, hvor man som følge af overdreven særlovgivning ikke længere kan forsyne hjemmemarkedet med svensk svinekød? Eller vil vi drive en udvikling af erhvervet herhjemme med stadig højere dyrevelfærd, hvor vi samtidig sikrer vort unikke velfærdssamfund et varigt indtægtsgrundlag? Til gengæld i et tempo, hvor markedet og teknologiudviklingen kan følge med, så vi kan vedblive med at være i front, hvis dyrevelfærd, som mange spår en dag også bliver efterspurgt på de store eksportmarkeder? Dan Jørgensen har nu udstukket den visionære kurs, og han kan regne med vor opbakning til den.

Seneste nyt fra lf.dk