Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Energipolitikken koster arbejdspladser

Dansk Energis selvopfundne kriterier er alt for snævre. De politisk fastsatte omkostninger til energi er ikke bare et problem for en lille gruppe virksomheder. Kronik af Søren Gade i Børsen.

Kronik bragt i Børsen 18. marts 2014.
Af Søren Gade, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

I dag deltager jeg på Christiansborg i en paneldebat om energipolitikkens betydning for dansk konkurrenceevne. Jeg deltager som repræsentant for nogle af de store vareproducerende erhverv i Danmark.

Jeg er ikke enig i påstanden fra energibranchen om, at de politisk fastsatte omkostninger til energi blot er et problem for en lille gruppe danske virksomheder.

Energinet.dk offentliggjorde i sidste uge, at PSO-tariffen i næste kvartal øges til 22,7 øre/kWh. Det er en af den slags nyheder, der gør ondt på dansk erhvervsliv. For landbrugs- og fødevareerhvervet peger det frem mod en samlet PSO-regning i år på den gale side af 675 mio. kr.

Samlet set skal der i 2014 indkræves et PSO-beløb på over 7,2 mia. kr. Godt to tredjedele af denne regning betales af danske virksomheder. Der er altså tale om en særregning til danske virksomheder på 5 mia. kr., som vores udenlandske konkurrenter stort set slipper for.

Danske eksportvirksomheder kæmper på et ubarmhjertigt, globalt marked. De er pristagere, og danske særomkostninger kan ikke blot væltes videre til kunderne i form af højere priser.

Rammer bundlinjen direkte
Særomkostningerne går i stedet direkte på bundlinjen, hvor de i bedste fald blot hæmmer muligheden for at investere i vækst og nye job. I værste fald medfører de tab af arbejdspladser.

For Danmark, hvor hundredetusindvis af tabte industriarbejdspladser over de seneste fem år er en realitet, er dette en reel bekymring.

Dansk Energi foreslår at forbedre vilkårene for en kreds af såkaldt energiintensive virksomheder.

Men de selvopfundne kriterier, der lægges til grund for rubriceringen af de energiintensive virksomheder, er alt for snæver. Vi skal i stedet finde langtidsholdbare løsninger, der giver lavere afgiftsbelastning for alle vores eksporterhverv – herunder ikke mindst gartnerier, slagterier og mejerier samt for maskin- og mælkeproducenter m.fl.

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R)fremhævede i Børsen 12. marts, at et prisfald på elektricitet på 10 øre kun leder til en PSO-stigning på 4-5 øre. Oplevelsen vil derfor være et lille samlet prisfald.

I en konkurrenceudsat virksomhed vil man dog nok anlægge et lidt andet syn på en udvikling, hvor en mulig gevinst ikke realiseres. Her vil man se de 4-5 øre som en omkostning, som konkurrenter ikke har, og som tabte midler, der ikke kan anvendes til nye investeringer, forstærket forskning eller til at skabe nye arbejdspladser.

Dyrere end for konkurrenter
Et opslag i Eurostat afslører, at rene danske elpriser inkl. Ikke refunder bare afgifter (PSO) for industrien ligger over tilsvarende elpriser i Norge, Sverige, Finland, Polen, Frankrig og Nederlandene – altså over de fleste af vores primære konkurrentlande.

For de største industrikunder er prisen i Danmark også over EU-gennemsnittet, hvilket langt hen ad vejen skyldes PSO-systemets udformning.

Det er således ikke dækkende, når Dansk Energi i invitationen til dagens arrangement anvender forbrug under 2 GWh som illustration af en typisk industrivirksomhed. Flere virksomheder i fødevareklyngen har forbrugssteder med elforbrug over dette niveau, heraf flere med et forbrug ti gange højere. Vi skal have fokus på forbedringer for alle konkurrenceudsatte virksomheder i Danmark.

Den grønne omstilling er en stor, politisk prioriteret opgave. Jeg tror dog ikke på hellige køer, og det bør også gælde også for hastigheden af den grønne omstilling.

Hvorfor så forhippet på at få rejst havvindmølleparker netop til 2020, når det vil gøre dem betydeligt dyrere, end de burde være?

Helt afgørende skal finansieringen af den grønne omstilling ændres. Det nuværende parallelle skattesystem er ikke en farbar vej frem. Der er brug for langsigtede, stabile rammevilkår for erhvervslivet, og det er ikke tilfældet med et system, hvor omkostningerne er mere end fordoblet i de knap to år siden indgåelsen af seneste energiforlig.

Problem stiger i fremtiden
Seneste energiforlig er ikke "skyld" i de aktuelle PSO-udfordringer, men vi kigger ind i et voldsomt stigende problem.

Der er derfor brug for at nedlægge PSO-systemet. Lad os i stedet – som både Rigsrevisionen og de økonomiske vismænd anbefaler – få VE-støtten tilbage på finansloven, så den grønne omstilling igen kan blive en samfundsopgave, der ikke koster danske arbejdspladser.

En gang imellem kan det selv for cykelrytteren i god form være værd at orientere sig, om man nu stadig fører fra spidsen af feltet, eller om man er ved at gå i soloudbrud. Hvis ambitionen også er at trække de andre frem, er det første at foretrække.

Seneste nyt fra lf.dk