Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Lad os give resten innovativt baghjul

Som nation bør vi insistere på at være med helt fremme og ikke være bange for at tjene penge, mens vi er med til at sikre, at verdens fødevareproduktion bliver både bæredygtig og intensiv efter dansk forbillede. Kronik i Berlingske af Martin Merrild og Karen Hækkerup.

Kronik i Berlingske 29. oktober 2014

Af Karen Hækkerup & Martin Merrild, administrerende direktør og formand for Landbrug & Fødevarer

Det er ikke kun hårdtarbejdende landmænd, mejeri- og slagteriarbejdere, der kan tage æren for, at den danske fødevareklynge er verdens tredjestørste og er god for en årlig eksport på 155 mia. kr. Bag succesen ligger nemlig også millioner af forsknings- og udviklingstimer, tusindvis af nye patenter og den konstante jagt på den ultimative ide, som bl.a. har ført til, at danske fødevarer produceres med et af de mindste klimaaftryk i verden. Men spørgsmålet er, om vi har råd og tid til at hvile på laurbærerne. Med de store buldrende vækstøkonomier, som udklækker kampdygtige og utrættelige universitetskandidater i samme omfang, som vi på vores breddegrader høster korn og ærter, skal man ikke være professor for at forudse, at vi med vores 5 mio. indbyggere skal stræbe højt og være på vagt for ikke at blive hægtet af det internationale innovationskapløb.

Af fødevareklyngens 183.000 beskæftigede er der stadig flere og flere, der arbejder med at forske og udvikle nye produkter og mere intelligente metoder at producere bæredygtige fødevarer på. I takt med at der bliver knaphed på klodens ressourcer og flere mennesker på jorden er et lille land som Danmark tvunget til hele tiden at være på forkant med udviklingen for at bevare sine styrkepositioner. Erhvervet og dermed vores velfærdssamfund er nemlig i høj grad af afhængig af eksport.

Vi har i Danmark en stærk tradition for, at landbrugs- og fødevareerhvervet arbejder tæt sammen med virksomheder og universiteter med henblik på at udvikle og optimere produktionen, så den hele tiden kan møde nye krav og stadig mere kompliceret lovgivning. Landbruget og fødevareerhvervet fungerer i praksis som sparringspartner og forsøgscenter for mange af de innovationer, som danske ingeniører, biokemikere, agronomer, dyrlæger og designere udvikler. Der er således en stærk synergi mellem landmanden, fødevareproducenten og de forskere og virksomheder, der udvikler de nye metoder og teknologier.

For at sætte den danske innovationsiver i perspektiv vidner årlige investeringer i fødevareforskning på 3 mia. kr. om, at det er et område, som bliver prioriteret særdeles højt både fra erhvervet og fra politisk hold. 2 mia. kr. kommer direkte fra erhvervet, resten fra staten og fonde, som i et internationalt perspektiv er ekstremt generøst.

EU har opgjort den såkaldte innovationsscore for alle EU´s fødevareerhverv for at finde ud af, hvilke lande der over en kam er mest innovative. Det vil sige et samlet indeks for, hvor mange penge der er brugt på forskning i den private sektor, uddannelsesniveauet, antallet af patenter, nye produkter og værditilvækst i de virksomheder, der bruger penge på innovation. Resultatet er opløftende, set med danske øjne, idet Danmark blandt alle lande i EU indtager førstepladsen med den højeste innovationsscore.

Undersøgelser dokumenterer, at forskning, udvikling og innovation har stor betydning for virksomheders evne til at konkurrere. Samtidig er virksomheder, der forsker, udvikler og innoverer, langt mere effektive og produktive end virksomheder, der har et beskedent eller slet intet udviklingsbudget.

En dansk virksomhed som DLF Trifolium, der på verdensplan er markedsleder på græsfrø, er f.eks. først i verden med en ny revolutionerende forædlingsteknologi genomisk selektion, hvor man så at sige udvælger nye græssorter på baggrund af DNA-analyser, som vi kender det fra medicinsk forskning. Konkret betyder den ny teknologi, at DLF-Trifolium har kunnet udvikle deres frø 30 pct. hurtigere end deres konkurrenter. Så udover at virksomheden skaber sig et teknologisk og økonomisk forspring, kommer den ny teknologi også de landmænd, der producerer græs, til gode i form af mere produktive afgrøder og mere eksport. Ved VM- fodbold i Brasilien var det primært dansk græs, der blev spillet på.

Inden for mælkeproduktionen betyder høje krav til hygiejne, at der skal bruges forholdsmæssigt meget vand. Det høje vandforbrug er både ressourcekrævende og omkostningstungt for mejeriet. Derfor arbejder danske forskere på at udvikle det vandløse mejeri, hvor de vil spare på drikkevandet og i stedet bruge det frasorterede vand fra mælken til f.eks. rengøring og dermed også reducere mængden af spildevand, så kloarken belastes mindre. Udover de lokale danske perspektiver rummer vandbesparende teknologier også lovende eksportmuligheder for danske virksomheder. Med andre ord kan danske teknologiløsninger både skabe vækst og danske arbejdspladser, samtidig med at de også kan være med til at sikre, at udenlandske mejerier på længere sigt bliver mere bæredygtige. Lige netop vand, som på vores breddegrader betragtes som en menneskeretlig selvfølge, er i mange udviklingslande en af afgørende ressourcer, der er mest knaphed på.

Førende klimaforskere er enige om, at selv mange af sydeuropæiske lande inden for få år står over for uoverstigelige udfordringer med at skaffe vand nok til at opretholde en hjemlig fødevareproduktion.

Det er ikke kun på procesniveau, at innovationer ser dagens lys. Også på produktniveau er den danske mejeribranche kendt for sin opfindsomhed og kreativitet. I 2006 indgik mejeriet Thiese en licensaftale med et islandsk mejeri og lancerede herefter skyr på det danske marked. Siden er Skyr i mange varianter blevet voldsomt populært hos de danske forbrugere, som især er interesseret i et højt proteinindhold. Skyr er et godt bevis på branchens evne til at afkode, hvad forbrugerne er modne til, selvom det ikke nødvendigvis er med til at løse verdens bæredygtighedsproblemer.

Også mejerigiganten Arla prioriterer innovation højt. Lige nu er Arla i gang med at bygge et 10.000 kvadratmeter stort udviklingscenter, som fra 2016 skal samle alle koncernens innovationsaktiviteter.

I fremtiden skal den danske fødevareklynge løse to store opgaver. Først og fremmest skal den fastholde og udbygge sit udviklingsmæssige momentum, så vi sikrer et solidt indtjeningsgrundlag og være først med mange af de bæredygtige løsninger, der vil komme efterspørgsel på. Sekundært skal der gøres en endnu mere målrettet indsats for at vise, at den danske fødevareklynge er meget mere end bondegårde og fødevarevirksomheder, som vi kender dem. Fødevareinnovation, selvom om det befinder sig i den nørdede og langsigtede afdeling, skal gøres mere sexet og vedkommende. Vi skal som samfund blive bedre til at formidle den på mange måder skelsættende forskning, der finder sted på landet universiteter og i virksomhedernes udviklingsafdelinger. Forskning, udvikling og innovation skal højere op på den folkelige og politiske dagsorden, så der fortsat vil være kvalificerede og motiverede kandidater til at bringe fødevareklyngen ind i en fremtid, der vil byde på nye og krævende teknologiske udfordringer.

Selv om vi danskere kan prale af at være førende på rigtig mange fronter, bør vi ikke lade os nøje. Vi bør i stedet overveje, om ikke det var tid til at skrue langt højere op for de forskningsressourcer, vi lægger i fødevareklyngen. De store vækstøkonomier som f.eks. Kina, der lige nu er udfordret af en hastigt stigende middelklasse og en landbugsjord i økologisk forfald, holder sig nemlig ikke tilbage. I 2050 skal vores klode brødføde mere end 9 mia. mennesker, hvor flere og flere vil stille samme krav til deres fødevarer, som vi gør. Som nation bør vi insistere på at være med helt fremme og ikke være bange for at tjene penge, mens vi er med til at sikre at verdens fødevareproduktion bliver både bæredygtig og intensiv efter dansk forbillede.

Lad os give resten af verden innovativt baghjul.

Seneste nyt fra lf.dk