Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Landsby-Danmark gisper efter luft

Boligmarkedet i mange landsbyer er kollapset, og der er brug for politisk nytænkning, skattefordele og en bulldozer, hvis landsbyerne skal være attraktive at slå sig ned i fremover.

Kommentar bragt i Berlingske 15. juni 2014

Af Poul Erik Jørgensen, vicedirektør Nykredit og Søren Gade, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hist hvor vejen slår et bugt, ligger der et hus så smukt.

Sådan lød H.C. Andersen vise fra 1800-tallet, hvor landsbyerne var et idyllisk sted med liv og glade dage. Desværre er den muntre melodi i 2014 forstummet, og det blomstrende liv er i mange landsbyer afløst af forfald. Faldefærdige huse sætter deres præg på småbyerne sammen med de mange ”Til-salg”-skilte – hvis ikke, ejendomsmæglerne har fjernet skiltene i et forsøg på at kunne sælge i ny og næ.

Et par tal kan bekræfte den beklagelige udvikling på boligmarkedet uden for storbyerne. Frem til 2009 tog det mellem 100-150 dage at sælge et gennemsnitligt parcelhus i Danmark, uanset om det lå i Gedser, Skagen eller i kongens København.
Tiden er i dag den samme i storbyerne, men derimod var liggetiden steget til 425 dage i Guldborgsund og 275-350 dage i Nordjylland. Samtidig lå kvadratmeterprisen i 2013 på 24.000 kr. i København men kun 8.000 kr. i region Nordjylland.
Vi mener, at situation er ved at løbe løbsk. For både for vores boligmarked og for de arbejdspladser og det liv som stadig findes i de yderste kommuner, bør Christiansborg handle nu.

Bulldozer på banen
Et første nødvendigt skridt er, at få en bulldozer og en langtidssikret nedrivningspulje på banen, så de faldefærdige huse rives ned, og landskabet ikke skæmmes af ruiner og rønner. Ca. 60.000 huse er i så dårlig tilstand, at Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler, at fjerne dem. Ruinerne kan ikke sælges i sig selv, og oveni skæmmer de landeveje og hovedgader og gør de resterende boliger mindre attraktive. Mindst 100 landsbyer vurderes at kunne have gavn af en omfattende nedrivning.

Derved kan man dels hjælpe markedet i balance. Men også skabe større sikkerhed for den investering, boligkøbere lægger, så de får en vis tryghed for, at boligen kan sælges igen. En væsentlig sidegevinst er et friskt indtryk for potentielle købere, når de bevæger sig på landet på jagt efter en bolig.

Omfordeling fra by til land
Da regeringen fremlagde sin vækstplan ”Danmark helt ud af krisen”, indeholdt den blandt andet en udvidelse af Flexboligordningen fra 2013. Den giver boligejere mulighed for at benytte helårshuse som fritidsbolig. Den mulighed skal fremover også gælder, efter at boliger er handlet, så en fritidsboligstatus ikke automatisk bortfalder, når huset sælges.

Og politikerne kan med fordel gå længere og fremadrettet lade skatten være et instrument til at hjælpe yderkommunerne. Helt konkret forestiller vi os, at danskere, der ejer en bolig og køber en anden fritidsbolig skal lægge 1/12 af deres skat i den kommune, hvor fritidsboligen ligger. Forslaget skal vel at mærke gælde helårsboliger, som handles med eller uden ændret status, og ikke i sommerhusområder.

For det første ville det give landkommuner med fritidsboliger en skatteindtægt, som kan anvendes på offentlige goder. Det kan overordnet gøre kommunen mere attraktiv med bedre tilbud til borgerne, men vi forestiller os også, at skatten kunne finansiere en del af nedrivningen.

Forslaget giver også kommunerne et incitament til at bløde op på reglerne om at skifte status på boliger fra helårsbolig til fritidsbolig. I dag har mange kommuner regler mod at gøre helårsboliger til fritidsboliger – det kan fx være hvis boligen har vandudsigt eller lignende. Men et øget skattegrundlag vil være attraktivt for kommunerne, når man tager afledt beskæftigelse med i pakken – alle sommerhusejere ville nok næppe renovere boliger selv eller slå græsset eller udføre al vedligehold.
Boligmarkedet i udkantsområderne ville dermed også få tilført nogle attraktive boliger, som kunne gøre markedet interessant. Det ville invitere nye købere – fra byerne – som kan se en interesse i at renovere huse, der kunne tjene som ferieboliger.
I samme ånd bør politikerne åbne op for, at udlændinge kan komme ind på det danske boligmarked. Vel at mærke ikke i sommerhusområderne, men derimod i landbyerne og med adgang til de boliger, som kan skifte status og gøres til fritidsbolig.

Fra land til by
På fx Bornholm ville sådan en dynamik med større råderum til kommunen, kunne give et godt økonomisk rygstød og måske kunne bremse lidt op for den langvarige demografiske tendens, hvor danskerne i løbet af de sidste 50 år har bevæget sig fra landet mod byerne. Arbejdsmarked, uddannelse, kulturliv etc. har skabt denne dynamik, og nu – i takt med, at indvandringen og fødselsraterne i Danmark falder – bliver det meget tydeligt, at flyttemønsteret udfordrer landsbyerne.

Danskerne kommer næppe til at bosætte sig på landet eller på Bornholm som for 50 år siden – og det er sådan set heller ikke vores ambition. Men både landsby-kulturen og boligmarkedet ville nyde godt af en økonomisk og politisk investering i landdistrikterne – spørgsmålet er, om vi som samfundet overhovedet har råd til at lade være?

En hånd til de stærke
Vi er endt i en situation, hvor det handler om at hjælpe de tilbageværende ressourcestærke beboere.
Forskningsprojekter har vist, at det er ildsjælene og de lokale ressourcestærke personer, som kan holde gang i landsbylivet. Med handlekraft og engagement kan de skabe det sociale liv og det fællesskab, som måske kan tiltrække nye beboere og gøre livet på landet attraktivt. Men vi skal give de lokale kræfter en hjælpende politisk hånd. Der er store strukturelle barrierer, som skal ryddes af vejen – og det er en politisk opgave, som skal løses, inden det er for sent.

Seneste nyt fra lf.dk