Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox (Foto: Colourbox)

Vækstscenarier for landbruget

Selvom efterspørgslen på bæredygtigt producerede fødevarer med tiden vil stige, vil konkurrencen stadig være nådesløs. Derfor skal det kunne betale sig for danske landmænd at stå op om morgenen, så alle vores råvarer ikke ender i lande, hvor erhvervsklimaet er mere behageligt.

Kronik bragt i Berlingske 9. marts 2014
Af Søren Gade og Martin Merrild, Hhv. adm. direktør og formand i Landbrug og Fødevarer

I Danmark er vi begunstiget af et usandsynligt geografisk held. Kombinationen af vores jords næringsrigdom, en god balance mellem sol og nedbør og en århundredlang landbrugstradition gør, at vi er et af de lande i verden, hvor fødevarer kan produceres med den laveste klimabelastning og den højeste fødevaresikkerhed. En position, vi som samfund aktuelt nyder rigtigt godt af. 183.000 er beskæftiget i den danske fødevareklynge, og den genererer eksportindtægter for knap 160 mia. kr. om året. Men er det en førerposition, vi skal blive ved med at indtage?

I vores optik er der ingen tvivl. Det skal vi. Både for at fastholde et af verdens mest veludviklede velfærdssamfund, og fordi vi har en etisk forpligtelse til at levere bæredygtigt producerede fødevarer og avanceret teknologi til en voldsomt stigende verdensbefolkning, der i 2050 ifølge FN vil tælle ni mia. indbyggere.

At brødføde yderligere 2,5 mia. flere mennesker betyder, at der vil komme et voldsomt pres på verdens økosystemer. De forskere, der påstår, at vi står over for omfattende klimaforandringer og risikoen for regulær geopolitisk krig, bliver ikke længere hånet for deres deprimerende profetier.

Vi står som samfund over for en række alvorlige politiske valg. Hvor skal indtægterne til vores omkostningstunge velfærdssamfund komme fra de næste mange år? I Landbrug & Fødevarer har vi sat os ned og analyseret situationen i forhold til, hvordan fødevareklyngen også i fremtiden kan bidrage til samfundsøkonomien. Det er der kommet tre scenarier ud af: Et såkaldt opbremsningsscenario, et baseline-scenario og et scenario, der beskriver potentialerne ved bæredygtig intensiv produktion. Sidstnævnte, også kaldet sustainableintensification, er i øvrigt, hvad FN betegner som den mest hensigtsmæssige produktionsform i forhold til at brødføde en stigende verdensbefolkning.

Vil vi som samfund fortsat en stærk fødevareklynge, som kan levere yderligere produktion, sikre flere job og generere flere milliarder i eksportindtægter? Eller vil vi holde os til det nuværende niveau, som i princippet på grund af svag konkurrenceevne stille og roligt afvikler erhvervet, sender folk ud i arbejdsløshed og produktionen til udlandet, eller vil vi speede afviklingsprocessen op ved målrettet at gøre det endnu mindre attraktivt at drive virksomhed i Danmark med flere afgifter, generel regulering og unødvendigt bureaukrati? Sidstnævnte scenario betyder ifølge vores analyse, at der vil ske et fald i beskæftigelsen på 30 procent, hvilket svarer til nye 37.000 arbejdsløse, som tilsammen skal have dagpenge for ca. 6,5 mia. kr. om året, al den stund ikke andre sektorer kan tilbyde dem arbejde.

Scenariet om bæredygtig intensiv produktion vil til gengæld frem mod 2030 kunne sikre 14 pct. flere beskæftigede og en stigning i eksporten på 80 pct., viser vores analyse. Et skøn, vi ikke er alene om. Regeringens Vækstteam for Fødevarers bedste skøn siger 25.000 nye job og 50 mia. kr. mere i eksport inden 2030, hvis en række forudsætninger bliver opfyldt. Regeringens Natur- og Landbrugskommission, som præsenterede sine anbefalinger sidste år, er også kommet frem til, at landbrugsproduktionen kan øges uden yderligere miljøbelastning, hvis man i modsætning til i dag introducerer en målrettet og intelligent miljøregulering. Historisk er Danmark et af de lande, som gennem de seneste 25 år faktisk har øget sin landbrugsproduktion samtidig med, at miljøbelastningen er blevet markant formindsket. Muligvis en af de bedst bevarede offentlige hemmeligheder i dette land.

Det er den animalske produktion, det vil sige svin, oksekød, mælk og mink, som står for de store klimaaftryk. Samlet set vil det bæredygtige intensive produktionsscenario godt nok give en stigning på fem pct. i klimagasudledningen, men samtidig vil udledningen pr. produceret enhed fortsat falde. Med andre ord kan vi øge produktionen markant, mens hver liter mælk og hvert kilo kød, vi producerer, vil have et mindre klimaaftryk end i dag. Globalt set kan man derfor sige, at en stigning i landbrugsproduktionen vil have en samlet set positiv effekt på klimagasudledningen, al den stund den foregår i Danmark.

Politisk kan vi som nation selv bestemme, om vi skal øge vores produktion eller om vi skal afvikle den. En ting, vi til gengæld ikke har indflydelse på, er, om der bliver flere middelklasseborgere i verden, som vil efterspørge de varer, vi i Danmark i dag tager for givet. Derfor er der to afgørende spørgsmål, vi skal forholde os til: Skal vi skabe vækst i den danske fødevareklynge, hvis gevinster er flere job og eksportindtægter, og skal vi bidrage til at løse den stigende globale efterspørgsel på fødevarer, der er produceret med det mindst mulige klimaaftryk?

Vi har i hvert fald svært ved at finde logiske og fornuftige argumenter, der taler imod en øget dansk landbrugsproduktion. Vælger vi ganske uklogt at være enten passive eller decideret afviklende, gør vi både det danske samfund og den globale fødevareforsyning en bjørnetjeneste. For forsvinder landbrugsproduktionen fra Danmark, er det også begyndelsen til enden på et omfattende teknologisk og biologisk udviklingsarbejde, som vi i disse år tjener ganske godt på. Danske ingeniører udvikler og efterprøver i samarbejde med landmænd højtteknologisk agroindustrielt udstyr, som, når det er færdigudviklet, kan hjælpe landmænd i lande, hvor man befinder sig på et meget tidligt udviklingsstadium, og hvor f.eks. vandbesparende og ressourceudnyttende teknologier kan gøre store økologiske forskelle. At følge dette spor ligger også danskerne stærkt på sinde. En undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2012 viser nemlig, at 89 pct. af danskerne mener, at EU skal hjælpe andre lande med at producere fødevarer, ligesom 79 pct. af danskerne er bekymret for, om der bliver produceret nok fødevarer til at brødføde verdens befolkning.

I dag tillader vores eksisterende miljøregulering, at man producerer dyr efter antallet af hektar, som man kan sprede gyllen eller husdyraffaldet på. Det betyder, at råvaregrundlaget, antallet af grise, køer, fisk, kyllinger og mink, ikke lader sig øge uden ny visionær lovgivning. Konsekvenserne af et faldende råvaregrundlag kan vi bl.a. se konsekvenserne af på slagterierne, som i disse dage desværre må afskedige folk, fordi de mangler grise på transportbåndet. Hvis anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen bliver realiseret, betyder det, at man vil kunne producere efter, hvor maget man udleder i stedet for efter størrelsen på ens marker. Det vil være et nybrud i dansk landbrug. Men det er den eneste måde, det bæredygtige intensive produktionsscenario kan realiseres på.

For at landbruget skal blive ved med at være en sund business, som det giver mening at investere i, er det nødvendigt, at den danske konkurrenceevne løbende underkastes et kritisk eftersyn, så danske råvarer ikke fortsat fosser ud af landet. For selvom efterspørgslen på bæredygtigt producerede fødevarer med tiden vil stige, vil konkurrencen stadig være nådesløs. Det skal kunne betale sig for danske landmænd at stå op om morgenen, så alle vores råvarer ikke ender i lande, hvor erhvervsklimaet er mere behageligt. I dag er landbruget udfordret af en gæld på 360 mia. kr. Øget produktion kræver som bekendt nye investeringer. Men kapital kan kun rejses, hvis investorerne har tillid til, at erhvervet kan tjene penge og dermed forrente investeringerne. Udover forbedret konkurrenceevne er det essentielt, at der bliver lettere adgang til kapital, så den nyeste miljøteknologi kan implementeres på alle danske gårde. Om det er via kapitalfonde, bankpakker, medarbejderoptioner, aktier eller noget femte, er ikke det springende punkt.I landbruget vil vi gerne kvittere for initiativet til både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer. Det vidner om, at regeringen også har visioner for landbruget. Det, vi skal finde ud af nu, er, hvor langt, Christiansborg er villig til at gå for at realisere visionerne. Vi håber selvfølgelig, at både FNs analyser og vores analyser gør indtryk, så vi kan få gang i væksten. Til gavn for Danmark og verden.

Seneste nyt fra lf.dk