Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Visionen om det biobaserede samfund lever

Vi har ikke råd til længere at undervurdere det brune guld, vores affald og restprodukter fra industriproduktionen. Vi skal i gang med at skabe det biobaserede samfund. Det bliver fremtidens samfund.

Kronik i Jyllands-Posten 5. november 2014

Af Karen Hækkerup & Martin Merrild, administrerende direktør & formand for Landbrug & Fødevarer

Der var engang, hvor gylle og ajle blev anset som en værdifuld ressource på linje med guld og myrra. Siden er glansen gået af skidtet, fordi det grundlæggende opfattes som ulækkert og ildelugtende. Men nu er det igen blevet tid til at anlægge en helt ny vinkel på vores affaldsprodukter. Vi har nemlig ikke råd til længere at undervurdere det brune guld, vores affald og restprodukter fra industriproduktionen. Vi skal i gang med at skabe det biobaserede samfund.

Siden 1800 og frem til i dag er verdens befolkning mere end 7-doblet, og i 2050 forventes vi at være 9,6 mia. mennesker på Jorden. Hidtil har vi troet, at verdens befolkning dermed var toppet. Men for nylig offentligjorde forskere fra FN en ny og endnu mere lamslående prognose. Nu forventes befolkningstilvæksten nemlig først at toppe i 2100, hvor vi kan se frem til at være 10 -12 mia. mennesker på kloden.

Den industrielle epoke og den galoperende befolkningstilvækst har ikke været en gratis økologisk omgang for vores klode. Væksten har medført øget miljøbelastning og et voldsomt træk på jordens naturlige ressourcer. Der er blevet tid til, at vi stopper op og revurderer den måde, vi gør tingene på. Miljøindsatsen har haft fokus på at gøre miljøbelastningen mindre i de forskellige dele af produktionskæden. Men i dag skal der langt mere til, hvis vi skal forhindre et økologisk kollaps.

Selvom vi i vores del af verden er verdensmestre i ressourceforbrug, er vi – hvor paradoksalt det end lyder – også verdensmestre i at få mest ud af ressourcerne. Man finder ikke mange andre lande, hvor produktionen foregår med et så lavt input og højt output som i Danmark. Det kan der være flere grunde til. En af dem er helt sikkert, at vi som nation i høj grad er enige om at være så bæredygtige som muligt. En politisk konsensuskultur, som vi har grund til at kippe med flaget over. En anden er, at vi i jagten på høj bæredygtighed har indført love og regler, der tvinger os til at komme op med nye løsninger og finde innovative alternativer på de store udfordringer. Man bør så altid diskutere, om vi er for hårde ved os selv her.

Men hvad er kernen i det biobaserede samfund, som vi drømmer om? Ifølge nye økonomiske modeller kan fokus på ressourceeffektivitet og genanvendelse i lukkede kredsløb, hvor man reducerer eller helt undgår, at noget ender som affald, fremme økonomisk vækst og velfærd. Det vil sige, at umiddelbart upåagtede biprodukter som fx halm, valle og gylle bør ses som værdifulde ressourcer, der er med til skabe forbedret værditilvækst for vores samfund, for hele verden. I disse år taler vi om cirkulær økonomi, vugge-til-vugge tankegang eller bioøkonomi. Vi befinder os dog stadig i den indledende fase, hvor vi slet ikke har set, hvad teknologien kan præstere. Inspirationen hentes fra naturens mangfoldige næringsstofkredsløb. Ideen er, at alle produkter indgår i enten et biologisk eller et teknisk materialekredsløb. På den måde bliver alt i princippet til ressourcer for noget andet. I det biologiske kredsløb bliver de biologiske stoffer i sidste ende brudt ned af mikroorganismer for igen at danne nye næringsstoffer, mens det tekniske kredsløb består af materialestrømme, der cirkulerer i lukkede systemer. Energiforsyningen baseres på solenergi og på en omstilling fra den fossile økonomi til solenergi i forskellige former. Det kan være solvarme, biomasse eller vindenergi m.v.

For fødevareerhvervet betyder det, at vi fremover over en bred front må udvikle den bæredygtige intensive fødevareproduktion, hvor vi producerer mere med mindre input og lavere miljøbelastning og så vidt muligt bruger biprodukter. Det er allerede i dag en styrkeposition for dansk fødevareproduktion, og potentialet er enormt. Det kræver politisk vilje og strategiske investeringer, men gennem fortsat udvikling af den bæredygtige intensive fødevareproduktion er der mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser hånd i hånd med mere natur og i samme omgang finde svar på nogle af de store udfordringer, som vi som klode står overfor. Samtidig vil det også skabe en øget ressourceuafhængighed af bl.a. energi, næringsstoffer og husdyrprotein, som vi i dag i et vis omfang importerer.

En sådan cirkulær tænkning og ressourceeffektivitet er omdrejningspunktet for bioøkonomien og vil give hele landbrugs- og fødevaresektoren stigende legitimitet i forhold at finde løsninger på fremtidens udfordringer. Restprodukter som halm, græsser og lignende indeholder store potentialer for nye ressourceeffektive værdikæder i bioøkonomien, for eksempel i form af restprodukter udnyttet til brændstoffer, biomaterialer, proteinekstraktion, mv. Et fremtidsscenarium kunne være, at man lavede dagligdagsting som møbler, legetøj og redskaber af planterestprodukter eller gylle i stedet for at bruge fossiler som olie. Samtidig vil man i teorien kunne udtrække næringsstoffer som fosfor og kvælstof af materialerne, når de er udtjent og efterfølgende bruge dem på markerne som gødning. Altså den ultimative genanvendelse.

I 2013 blev der i Danmark brugt 1,4 mio. tons halm til fyring, mens 2,6 mio. tons ikke blev bjærget fra markerne. Det er derfor langt over halvdelen af den høstede halm, som vil kunne bruges i den biobaserede økonomi uden at influere på fødevareproduktion eller jordens ydeevne – og i fremtiden vil vi måske slet ikke brænde halmen, men bruge den til nye biobaserede produkter. Hvem ved, en Werner Panton-stol af biomasse fra halm!
Det økonomiske potentiale her er kolossalt. EU-kommissionen har således vurderet, at indtægtspotentialet for hele værdikæden fra planterester til bioraffinaderier vil overstige 1,5 billioner kr. i 2020. Alene inden for den biokemiske industri forudser Kommissionen, at væksten i mængden af biobaserede kemiske produkter i EU, fx bioplast, biosmøremidler, bioopløsningsmidler, biobaserede overfladeaktive stoffer og kemiske råstoffer, vil være på 5,3 pct. om året frem til 2020. Det svarer til, at det skaber et marked med en værdi på 300 mia. kr. og genererer 90.000 arbejdspladser i EU. Kommissionen vurderer endvidere, at der i 2020 kan fremstilles op til 75 mia. liter bio-ethanol på en bæredygtig måde og til konkurrencedygtige omkostninger i omegnen af 100 mia. kr. i yderligere indtægter til den europæiske landbrugssektor.

Omstillingen til bioøkonomien kræver store mængder plantemateriale, og her har forskere på Aarhus og Københavns universiteter beregnet, at produktion af plantemateriale kan øges med næsten en tredjedel uden, at det påvirker fødevareproduktion og miljø. Man vil fx også kunne designe eller forædle planter med større udbytte. Globalt er vurderingen et potentiale på planteforædlingsområdet på 90 mia. kr. frem mod 2020. Og forventningen er i hvert fald, at det ikke bliver mindre frem mod 2030.

Vi bør glæde os over, at danske virksomheder har stærke kompetencer inden for planteforædling, som kan komme til gavn i forbindelse med både behovet for øget produktion af plantemateriale og tilpasning til klimaændringer. De danske planteforædleres aktiviteter skaber allerede i dag en årlig eksportværdi på genetik på knap 2 mia. kr. Men det handler langt fra kun om bundlinje. Vugge til vuggetankegangen er den eneste forsvarlige, når verdens økosystemer i fremtiden udsættes for det største pres nogensinde. I Danmark er vi pionerer på bæredygtighed, selvom vi i vores egen andedam undertiden har en tendens til at glemme det. Det biobaserede samfund er fremtidens samfund. Lad os komme i gang med at skabe det nu.

Seneste nyt fra lf.dk