Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Svine-MRSA er en lille flig af et større problem

Snakken om MRSA har skabt panik i dele af landet, men heksejagten på svineproducenter er ikke rimelig. Vi må have de rette proportioner ind i debatten.

Indlæg bragt i Politiken 13. maj 2015

Af Martin Merrild og Karen Hækkerup, hhv. formand og adm. direktør i Landbrug & Fødevarer

Hvis vi siger MRSA, tænker du sikkert på livsfarlige, resistente stafylokokker, der breder sig fra landets svinestalde og ud i samfundet. Men MRSA-udfordringen er meget mere omfattende end den, der knytter sig til svinene. Flere hundrede danskere dør hvert år af stafylokokinfektioner - de fleste af helt almindelige stafylokokker.

En forsvindende lille del af dødsfaldene skyldes svine-MRSA. Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at der i første kvartal blev registreret 11 blodforgiftninger med resistente stafylokokker (MRSA). 3 af disse tilfælde var med svine-MRSA. MRSA-infektioner har krævet to dødsfald siden årsskiftet. Ingen er relateret til svine-MRSA. Det er på tide, at vi i samfundet bringer debatten og indsatsen videre end til blot at fokusere på den flig af problemet, der knytter sig til svin.

Fejlagtigt er MRSA blevet synonymt med svineproduktion. Medierne har blandt andet opfundet en ' førende ekspert', der gang på gang ensidigt har fokuseret på den »syge produktionsform, der skaber MRSA«. Konventionel svineproduktion, må man forstå. Professor i klinisk mikrobiologi ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos har i medierne kørt en art overbudspolitik, hvor det, ligegyldigt hvad vi i landbruget har taget af initiativer for at bremse smitten, aldrig bliver godt nok.

Senest satte professoren trumf på, da han i kølvandet på en ambitiøs MRSAhandlingsplan fra Fødevareministeriet fremførte, at kun en 90-procents reduktion af antibiotikaforbruget vil have nogen effekt på resistensproblemet i svinestaldene.

Et så indsnævret fokus på at takle MRSA-udfordringen i danske svinestalde alene er ikke bare naivt - men slet ikke en ekspert værdigt. Hans Jørn Kolmos undlader gang på gang at forholde sig til, hvor meget antibiotika der bliver brugt i andre lande, og hvor store resistensudfordringer det skaber.

I Landbrug & Fødevarer har vi ambitiøse mål om at bringe vores lave antibiotikaforbrug endnu længere ned, og vi har afsat millioner til forskning, der skal mindske smittespredningen.

Det gør vi gerne, for der er ingen, der hellere vil MRSA CC398 til livs end vores medlemmer.

Men det må også være tilladt at kræve proportioner, så vores politiske, økonomiske og bekymringsmæssige indsats gør mest gavn. Derfor bør debatten og indsatsen bredes ud, så danskerne kan få et mere realistisk og nuanceret billede af, hvor stor og indviklet en udfordring resistente bakterier er. Både i svineproduktionen, på landets hospitaler, i udlandet og i resten af samfundet.

I Landbrug & Fødevarer bakker vi langt hen ad vejen op om myndighedernes skærpede indsats og krav til landets svineproducenter, der skal forhindre svine-MRSA i at brede sig fra staldene og ud i det danske samfund. I hvert fald er vi helt enige med regeringen i, at vi skal agere og ikke forholde os passive over for MRSA-udfordringen. 3 døde fra 2009 til 2013 af MRSA CC398, og det er 3 for mange.

I samme periode døde 24 danskere ifølge Statens Serum Institut af andre typer MRSA, mens 1.241 danskere døde som følge af infektion med almindelige stafylokokker.

Ikke for at forklejne problemet, men modsat det billede, man kan få af at læse mediernes historier, er Danmark heldigvis ikke hårdt ramt af resistente stafylokokker.

Ifølge Det Europæiske Forebyggelsescenter er 18 procent af blodforgiftningerne i Europa MRSA-infektioner. I Danmark er det 'kun' 1,5 procent.

Særligt lande i Sydeuropa har en enormt høj andel af resistente stafylokokker, og risikoen ved at rejse i disse lande er altså betydelig i forhold til at opholde sig i Danmark. Vi isolerer jo heldigvis ikke de feriedanskere, der har valgt at henlægge to sommeruger til Portugal eller Italien, bare fordi de med en vis sandsynlighed tager resistente bakterier med tilbage til Danmark. Men det burde vi måske, hvis den heksejagt, der har været på svineproducenter i kølvandet på adskillige historier i medierne om, hvor farligt det er at opholde sig i nærheden af en svineproducent, hans kone eller hans børn, skal retfærdiggøres.

Politiken beskrev onsdag 6. maj, hvordan landmænd bliver stigmatiseret i både sundhedsvæsenet og lokalsamfundene.

Snakken om MRSA har helt forståeligt skabt panik i dele af samfundet, og det har store konsekvenser for de mennesker, der bliver udelukket af sociale fællesskaber eller føler sig pestbefængt, når tandlægen ifører sig åndedrætsværn og sikkerhedsdragt ved en tandrensning.

Selv om vi i Danmark har et af verdens laveste antibiotikaforbrug i vores svineproduktion, er den hellige grav ikke velforvaret.

For vi ser en spredning af MRSA CC398, og det er nødvendigt, at vi med egne og myndighedernes initiativer gør, hvad vi kan, for at reducere forekomsten.

I Tyskland bruger man mere end fire gange så meget medicin per dyr som i Danmark.

Med andre ord: Vi skal forlange, at andre lande nedsætter deres medicinforbrug til dyr markant, samtidig med at vi i Danmark fortsat går forrest. På den måde kan vi nedsætte risikoen for svære resistensudfordringer i fremtiden og samtidig anerkende, at MRSA er et langt større problem end det, der er isoleret til svineproduktionen i Danmark I skrivende stund bærer en af dette indlægs forfattere med stor sandsynlighed en stafylokok i næsen eller på huden. Det er der ikke noget farligt i. For ifølge Sundhedsstyrelsen er stafylokokker en naturlig del af bakteriefloraen hos halvdelen af alle danskere. Hvis man er syg eller får et sår med en stafylokokinfektion, kan det blive alvorligt. Ligegyldigt om det er en almindelig stafylokok eller en MRSA.

Seneste nyt fra lf.dk