Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
At se forbedringer af et erhvervs produktionsvilkår som et onde, der alt andet lige koster på andre parametre uden at tage hensyn til, hvilke nye reguleringsmetoder der findes, og hvilken effekt disse har, er et meget teoretisk og lidet virkelighedsnært udgangspunk, fastslår Lars Hvidtfeldt Viceformand i Landbrug & Fødevarer.

L&F: Landbrug og natur er ikke et nulsumsspil

En mere målrettet regulering af landbrugets produktionsvilkår kan komme både landbruget, naturen og hele samfundet til gode, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Debatindlæg på Altinget.dk 8. juni 2016

Af Lars Hvidtfeldt Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Lektorerne Jesper S. Schou og Per Svejstrup Hansen behandler i et langt teoretisk indlæg i Altinget:Miljø 1. juni begrebet rammevilkår i relation til landbruget.

Essensen af indlægget er, at giver man landbruget bedre præmisser at producere under, så vil det som en naturlov give negative effekter i andre dele af samfundet.
Den tese er udtryk for en for mig helt uforståelig betragtning om samfundet som en slags nulsumsspil, hvor positiv udvikling i form af effekter af ny teknologi og nye produktionsmetoder tilsyneladende ikke eksisterer.

Der er andre perspektiver
I landbruget er vi helt med på, at en regulering af vores aktiviteter er nødvendig på linje med alle mulige andre erhverv. Den pointe, som vi i efterhånden rigtigt mange år har forsøgt at få lydhørhed for, er, at regulering ikke er en entydig størrelse.

For eksempel har regulering af landbrugets miljøforhold været styret af et dogme, der siger, at minimerer vi landmændenes udbringning af næringsstoffer til afgrøderne over en bred kam, så forsvinder problemerne i vandmiljøet.

Det er en måde at se regulering på, som vi har kæmpet hårdt imod, fordi den har et ensidigt fokus. Isoleret set har den en miljøeffekt, men samtidigt hæmmer den mulighederne for at drive et lønsomt landbrug voldsomt.

At forbedre landbrugets vilkår i form af at løsne op for kvælstofnormerne og gøde jorden mere effektivt, så vi får større udbytter af bedre kvalitet, skulle ifølge Jesper S. Schou og Per Svejstrup Hansen koste samfundet på anden vis.

Det er efter min bedste vurdering udtryk for en meget akademisk måde at anskue tingene på. I værste fald er det et udtryk for skribenternes politiske holdninger.

Målrettet regulering betaler sig
Tager man i stedet for en bevidstløs fokusering på mængden af udbragte næringsstoffer fat på en regulering med intelligente og målrettede løsninger og reguleringsmodeller, så får vi mulighed for at drive bedre og mere lønsomt landbrug.

Det styrker ikke bare den enkelte bedrift og landbrugets indtjening og soliditet i almindelighed, men i høj grad også samfundsøkonomien. Vi skaber en øget velstand uden at sætte miljøhensyn over styr.

Det er korrekt, at der er omkostninger ved at ændre reguleringen fra stramme normer til nye, målrettede metoder. De omkostninger bør dog, vurderer vi, mere end udlignes ved den velstandsstigning, der skabes som følge af de bedre betingelser for at producere effektivt.

Seneste nyt fra lf.dk