Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

L&F: Landbrugets tidlige klimaindsats bliver overset

Den indsats, dansk landbrug gjorde på klimaområdet inden 2005, bliver overset i Kommissionens nye udspil. Det er helt ulogisk, skriver Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer på Altinget.dk.

Debatindlæg på Altinget.dk 24. august 2016

Af Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

I Landbrug & Fødevarer er vi meget tilfredse med, at det i december lykkedes at indgå en global, ambitiøs og juridisk bindende klimaaftale, Parisaftalen.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor er blandt verdens mest klimaeffektive produktioner med en af de mindste udledninger af drivhusgasser pr. produceret enhed. Vi ser derfor os selv som en del af løsningen på klimaudfordringen og som rollemodel for klimaeffektiv fødevareproduktion.

Juli 2016 blev den varmeste måned, som nogensinde er målt på jorden. Det understreger situationens alvor. Ikke mindst for landmænd som er nogle af de første, der mærker konsekvenserne af klimaændringerne.

Alligevel tror jeg, at mange i mit erhverv tænkte, at Kommissionen måtte have fået hedeslag, da de fremlagde forslag til den Europæiske byrdefordeling af EU’s 2030 mål med en dansk reduktionsforpligtelse på 39 pct. i 2030 ift. 2005 for de ikke-kvotebelagte sektorer. Ét af de højeste reduktionskrav.

Risiko for udflytning af dansk produktion
Et isoleret højt mål til Danmark uden tilstrækkelig fleksibilitet risikerer ifølge en rapport fra Kommissionens forskningscenter, Joint Research Centre, at medføre en påtvunget reduktion af den danske produktion af oksekød med 50 pct., mælk med 25 pct. og 14 pct. for svinekød.

Det svarer til et tab af ca. 10 mia. kr. i årlig eksportværdi, 20 mia. kr. i årlig produktionsværdi og tab af op mod 15.000 arbejdspladser, viser foreløbige beregninger, vi har lavet i Landbrug & Fødevarer.

Omvendt forventes den tilsvarende rumænske oksekøds- og mælkeproduktion at stige med 5 pct. og svinekødsproduktion med 15 pct. som følge af de høje reduktionskrav.

Jeg tror ikke, at det kommer som en overraskelse for nogen, at det både vil føre til øgede globale udledninger og dårligere dansk økonomi, når produktionen bliver presset til laveffektive og mere klimabelastende produktioner i udlandet.

Ifølge samme rapport vil de høje reduktionsforpligtelser også medføre en øget import af fødevarer til EU. Som eksempel forventes EU’s import af oksekød at forøges med 360 pct. og af mejeriprodukter med 80 pct. Forslaget må derfor også anses for at være en alvorlig trussel mod fødevareproduktionen i Danmark, hvilket vil stride mod Danmarks og EU’s internationale forpligtelser i Parisaftalen. Heri fremgår, at CO2 reduktionstiltag skal gennemføres ”in a manner that does not threaten food production”.

En anden fordelingsmetode
En fordeling, baseret på BNP pr. indbygger og med 2005 som basisår, hverken tjener klimaet eller samfundsøkonomien. Danmark har EU’s 2.højeste BNP pr. indbygger og har derfor fået et højt reduktionsmål, men er samtidig et af de lande, hvor der allerede er opnået de største reduktioner.

For eksempel reducerede dansk landbrug sine udledninger med 15 pct. og øgede produktionen med 18 pct. i perioden 1990 – 2005, men disse resultater vil ikke kunne bidrage til 2030 målopfyldelsen, da Kommissionen har valgt 2005 som basisår.

Kommissionen straffer altså danske landmænd, som er gået foran klimamæssigt, mens landmænd i lande med lave reduktionskrav og billige reduktionsmuligheder belønnes for deres inaktivitet.

Det er helt ulogisk og kan ikke forventes at få andre landes landmænd til at gå foran i klimakampen, som vi har gjort i Danmark.

Vi havde derfor gerne set et helt nyt princip, som kunne sikre mest muligt klima for pengene. Foruden et opgør med 2005 som basisår og BNP pr. indbygger som byrdefordelingsnøgle, så ville det også indbefatte, at LULUCF (arealanvendelse) og landbrugets non-CO2 udledninger blev samlet i en særlig landbrugssøjle med et fælles reduktionsmål for europæisk landbrug.

Dette ønsker vi, at alle gode kræfter vil arbejde for, så det bliver en del af en ny klimapolitik efter 2030.

Landbrug & Fødevarer og regeringens arbejde for at italesætte behovet for alternative virkemidler i form af fleksibilitetsmekanismer til Danmark har dog båret frugt.

Kommissionen fremlægger i sit forslag fleksibilitetsmekanismer, der kan medvirke til at afbøde nogle af de værste konsekvenser af det høje reduktionskrav. Vi vil derfor foreslå, at vi arbejder for, at Danmark udvider og fastholder fleksibilitetsmekanismerne og tænker i nye mekanismer, så vi sikrer en mere fair og omkostningseffektiv reduktion af klimagasser til fordel for den europæiske økonomi.

Seneste nyt fra lf.dk