Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Målrettet regulering er et meget velkomment opgør med et af de ældste og mest ukonstruktive dogmer i dansk miljøpolitik, skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, på Altinget.dk.

L&F: Regeringen gør op med miljøpolitisk dogme

Regeringen har vist, at det rent faktisk er muligt at lave holdbare løsninger på miljøområdet, som på samme tid øger landmændenes muligheder for at producere effektivt og lønsomt, skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, på Altinget.dk.

Debatindlæg på Altinget.dk 9. juni 2016

Af Martin Merrild Formand for Landbrug & Fødevarer

Hvad har været ”hot” og ”not” i miljøpolitikken i regeringens første år, lyder opdraget fra Altinget: miljø til sommerens debatføljeton, som jeg har fået lov at bidrage med hele to indlæg til.

Fra landbrugets synsvinkel er der slet ingen tvivl om, at der har været meget, som er hot. Og det er vel at mærke hot på den helt rigtige måde. Vores erhverv får et seriøst boost, uden at miljøet lider overlast.

Opgør med gammelt dogme
Helt grundlæggende er jeg meget glad for, at regeringen hele vejen igennem har vist forståelse for og holdt fast i, at det rent faktisk er muligt at lave holdbare løsninger på miljøområdet, som på samme tid gør landmændenes muligheder for at producere effektivt og lønsomt markant bedre. Det er et opgør med den dogmatik, der meget længe har gjort det vanskeligt at få udviklet og implementeret nye, intelligente løsninger på miljøområdet.

Helt konkret er det udmøntet i den landbrugspakke, der blev vedtaget i februar. Det er en pakke med mange gode og rigtige initiativer og et reelt paradigmeskift i reguleringen af landbrugets miljøforhold. Jeg synes, der er god grund til at uddele en rose til tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der oprindeligt forhandlede aftalen på plads.

Et af pakkens helt centrale elementer er muligheden for at gødske afgrøderne optimalt.

Det er særdeles vigtigt i forhold til at genoprette økonomien i vores erhverv, der som bekendt er under et historisk voldsomt pres. Helt nye beregninger fra IFRO – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der hører under Københavns Universitet, viser, at undergødskning med kvælstof på 20 procent vil koste landmændene mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner om året. Det svarer til 500-700 kroner per hektar. Det er en stor forskel for en typisk landmand – og for nogle helt afgørende i forhold til muligheden for at kunne fortsætte som selvstændig. Blandt andet derfor er landbrugspakken både rigtig, men også tvingende nødvendig.

Unødvendig grim debat om landbrugspakke
Jeg undrer mig dog fortsat over, at forløbet omkring pakken blev så grimt med tacklinger, der kun gik efter manden. Oppositionens store aggressivitet er svær at forstå, når nu det tankegods, som pakken bygger på, blandt andet den målrettede regulering, jo også var fundamentet for den tidligere regerings tanker om en ny regulering af landbruget. Og i øvrigt også var helt central i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, som der var bred politisk enighed om.

En pointe, der desværre ofte gik tabt i debatten, er, at vi altså fortsat har EU's absolut strengeste regulering på kvælstofområdet. Der beregnes en kvælstofkvote til hver enkelt mark, der tager hensyn til afgrøde, jordbund, forfrugt og husdyrgødning, og der er strenge krav til kvælstofudnyttelsen i husdyrgødningen.

Implementeringen af den målrettede regulering fra 2018 bliver en stor udfordring. Der skal vælges de helt rigtige virkemidler i de forskellige områder. Det gælder, hvad enten det er til den enkelte landmands indsats, eller hvor flere landmænd i et vandopland slår sig sammen, eksempelvis om etablering af vådområder.

Der skal slet ingen tvivl herske om, at Landbrug & Fødevarer ser meget frem til at være en konstruktiv og kreativ spiller i det arbejde, der forestår. Målrettet regulering repræsenterer den helt rigtige løsning og er samtidig et meget velkomment opgør med et af de ældste og mest ukonstruktive dogmer i dansk miljøpolitik.

Seneste nyt fra lf.dk