Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Foto: Colourbox

Nyd bare æblesæsonen

Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at man ikke betragter prosulfocarb som en trussel mod hverken miljøet eller sundheden. Også selv om man så brugte den maksimale dosering, hvilket så godt som aldrig sker, skriver Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.

Debatindlæg i Weekendavisen 30. september 2016

Af Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion

”Giftregn” lyder overskriften på en artikel af Peter Friis Møller i Weekendavisen den 23. september, og det skal betegne de små spor af sprøjtemidler, der blandt andet bruges i landbruget, som kan sprede sig enten direkte eller via fordampning, hvorefter det kan komme tilbage med regnvandet.

Problemet handler primært om stoffet prosulfocarb, som er et af de allervigtigste midler til at bekæmpe ukrudt i korn, og som er et stof med lav giftighed over for mennesker og dyr. Uden prosulfocarb ville produktion af konventionelt korn være en ekstremt svær øvelse i Danmark.

Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at man ikke betragter prosulfocarb som en trussel mod hverken miljøet eller sundheden. Og det gælder også selv om der bruges den maksimale dosering, som yderst sjældent - for ikke at sige aldrig - bruges i praksis.

Grænsen for forekomst af sprøjtemidler som prosulfocarb i for eksempel et parti økologiske æbler er typisk sat til at være lig med den såkaldte detektionsgrænse, altså stoffet må overhovedet ikke kunne spores. Med stadig bedre teknologi rykkes detektionsgrænsen naturligvis hele tiden mod at kunne registrere stadig mere mikroskopiske spor - og grænseværdien følger med.

Derfor kan den enkelte økologiske producent med god ret være træt af, at hans produkter potentielt kan blive kasseret. Frugtavlerne er vores gode kolleger og ofte også medlemmer hos os. Vi har den største forståelse for, at de ønsker risikoen minimeret, og derfor har vores videncenter, SEGES, sammen med kemivirksomheden Syngenta udarbejdet en handlingsplan.

Det skete i 2013, hvor der var 12 registrerede fund af pesticidrester i frugtproduktioner.

Planen handler om oplysning og efteruddannelse af landmænd, så sprøjtningen kan foregå effektivt og med mindst mulig risiko for at prosulfocarb'en ender andre steder, end hvor den gør nytte, nemlig i landmandens kornmark. Planen må siges at være en succes. I 2014 registreredes et enkelt tilfælde og i 2015 fire.
Det er selvfølgelig stadig for mange og vi har derfor strammet yderligere op. Landbrug & Fødevarer har således i foråret sendt et brev til Miljøstyrelsen. Her foreslår vi, at det gøres til et lovkrav, at landmændene bruger en særlig effektiv type dyser på deres marksprøjter.

I forvejen har dansk landbrug en profil, hvor der kun bruges pesticider efter devisen »så lidt som muligt og så meget som nødvendigt«. Nærlæser man statistikkerne for forbrug af pesticider til at producere for eksempel vinterhvede i henholdsvis Danmark, England, Tyskland og Frankrig, vil man da også konstatere, at vi bruger mindst.

Og ikke bare lidt mindre. Franskmændene bruger således godt halvanden gang så mange pesticider, tyskerne godt og vel det dobbelte og englænderne to en halv gang de mængder, vi i dansk landbrug bruger pr.
hektar.

Det er, indrømmet, ikke præcist de samme klima-og jordvilkår vi producerer under i de forskellige lande, men tendensen er under alle omstændigheder helt tydelig.
Og ser vi på produktion af frugt og grønt er billedet det samme. Vi er således europamestre i at producere frugt og grønt uden spor af pesticider. Hvert år laver Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet en rapport om fund af pesticidrester. Den seneste af slagsen kom i efteråret 2015, og her kunne man læse, at der i dansk produceret frugt og grønt er markant færre spor af pesticider, end i udenlandske produkter.

Æblesæsonen står lige for døren. Nyd trygt de skønne danske frugter i visheden om, at de ikke har været udsat for giftregn. For den eksisterer heldigvis kun i lidt for nidkære hoveder.

Seneste nyt fra lf.dk