Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Der er behov for bedre og mere smidige regler for skiltning ude på landet, da de nuværende regler er for krakilske, fastslår L&F's viceformand Lone Andersen. Foto: Colourbox.com

Skilte skal da ses

Der sker så meget på landet. Det er bare Sørens svært at få øje på, for vi må ikke rigtig skilte med det. Det fastslår Lone Andersen, viceformand i L&F.

Indlæg i bl.a. Frederiksborg Amts Avis 4. august 2016

Af Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer

Uden for de store byer er der masser af aktivitet: Lokale kunsthåndværkere forskønner vores liv med smukke brugsting. Et stadig større væld af gårdbutikker forsøder vores liv med lokale produkter. Masser af friluftsaktiviteter beriger vores liv og væsen. Og der er bed-and-breakfasts, som giver mulighed for at holde ind og få genopladet batterierne, inden man fortsætter bilturen og udforskningen af det danske land.

Alt sammen ting, der giver aktivitet uden for de store byer – både menneskeligt og økonomisk. Men nogen gange kan det være svært at få øje på alle disse perler på grund af de mange regler om skiltning. Det er ærgerligt, for der er et stort potentiale i de mange mindre erhvervsdrivende uden for de store byer.

En nem måde at hjælpe de små handlende på vej er bedre mulighed for skiltning. Partierne bag den nye planlovsaftale er netop blevet enige om at give skiltereglerne et serviceeftersyn. Jeg håber, at det giver os bedre og mere smidige regler.

Reguleringen af skiltning i det åbne land sker primært i naturbeskyttelsesloven. Formålet med loven er at værne om naturen, dens vilde dyr og planter og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Loven skal desuden give offentligheden adgang til naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet.

Jeg sætter pris på et smukt, sammenhængende landskab og ønsker ikke, at det danske landskab plastres til i neonskilte. Spørgsmålet er, om vi rammer den rette balance mellem beskyttelse af vores natur og landskab og en ansvarsfuld benyttelse af landskabet?

Er jordbærskilte ikke en del af det danske sommerlandskab? Er skilte til den lokale keramiker ikke en del af det danske ferielandskab? Er juletræsskilte ikke en del af det vinterlandskabet? Må vi og vores gæster ikke godt kunne få øje på disse værdier? Mit svar er ja.

Jeg synes, reglerne for hjemmelavede skilte er for krakilske. Det er rimeligt nok, at skiltet ikke må være neonfarvet og have tilhørende store luftballoner. Men når et skilt højst må være 0,25 kvadratmeter og i øvrigt skal holdes i meget neutrale farver, så efterlader det indtrykket af, at der gerne må skiltes, så længe det ikke kan ses.

Læg dertil, at der kun må skiltes på egen grund. Det er altså svært at få skabt synlighed om sin forretning, hvis grunden ikke ligger op til en vej med en vis mængde trafik.

Der er dog en ekstra mulighed for - i samarbejde med kommunen – at sætte et serviceskilt op lidt længere væk fra ejendommen. Et standardiseret, sort pileskilt, der viser vej til gårdbutikken eller keramikeren. Jeg vil gerne opfordre kommunerne til at gøre endnu mere for at hjælpe små erhvervsdrivende på vej med god skiltning. Og gerne med skilte, der har endnu mere ’personlighed’ og dermed endnu større brandværdi.

Jeg holder af åbne vidder, men jeg sætter også pris på den aktivitet, der er i det danske land. Og den behøver ikke være så hemmelig. Vi kan sagtens værne om naturen og landskabelige værdier, samtidig med at vi vej til lokale attraktioner, der bidrager til aktivitet uden for de større byer. Skiltereglerne kan sagtens gøres mere smidige, uden at landskabet bliver det rene wild west.

Seneste nyt fra lf.dk