Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Vandmiljø: Landbruget er klar til at gøre en indsats

I landbruget er vi optaget af at sikre en god miljøtilsand i det marine miljø, fastslår Agri Nords formand Carl Christian Pedersen og viceformand for L&F Lars Hvidtfeldt i et indlæg.

Indlæg i  Nordjyske Stiftstidende 11. juli 2016

Af Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord og Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer.

Miljøministeren har netop udsendt vandområdeplaner for perioden 2015-2021, der peger på, hvad der skal til for at opnå god miljøtilstand i vandmiljøet. I Limfjorden og Mariager Fjord skal der i følge planerne ske omfattende reduktioner af kvælstoftilførslen i et omfang, der er det højeste i hele Danmark. Dette sætter vi et stort spørgsmålstegn ved. Der udestår fortsat en faglig kvalificering af, om det beregnede indsatsbehov er korrekt eller ej. Derfor hilser vi den internationale evaluering af den danske fremgangsmåde velkommen. Evalueringen skal gennemføres over det næste år og gøre os meget klogere på hele det faglige grundlag for vandområdeplanerne, og om der fortsat kun skal fokuseres på kvælstof fra de danske områder, eller om en god miljøtilstand kræver en mere nuanceret tilgang.

I landbruget er vi optaget af at sikre en god miljøtilsand i det marine miljø. Det er hele grundlaget for, at vi kan producere gode og sunde fødevarer nu og i fremtiden. Vi tager vores del af ansvaret. Med aftalen om Fødevare- og landbrugspakken fra sidste år blev det besluttet, at der skal investeres massivt i løsninger som vådområder, skovrejsning og ikke mindst de såkaldte minivådområder, der uhyre effektivt kan fjerne nitrat fra drænvande, vandløb inden fjorden og beskytte grundvandet. Dette er bl.a. kernen i de anbefalinger Natur og Landbrugskommissionen præsenterede i 2013 med forslaget om en langt mere intelligent og målrettet miljøregulering.

Lige nu går vi og venter utålmodigt på, at ordningerne der skal sikre korrekt placering og etablering af løsningerne, kommer på plads. Der er her et stort behov for koordination af den lokale og regionale indsats. Kun på den måde når vi længst muligt for pengene og kan sikre, at der sker en samtidig optimering i forhold til fx naturområder og ønsket om klimatilpasninger. Vi har derfor tidligere peget på, at der bør etableres oplandsråd, der sikrer fremdrift og de bedste løsninger – og hurtige resultater. Det lokale kendskab og samarbejde er meget vigtigt her.

Og det haster med at få sat gang i hjulene. Vores ambition og forventning er, at vi kan nå meget længere med intelligente renseløsninger som fx minivådområder, muslingeproduktion o.a. end det forudsættes i vandområdeplanerne. Sker det ikke, risikerer landmændene i oplandet til Limfjorden og Mariager Fjord, at de inden 2021 igen får restriktioner på deres produktion, som er dyre og knapt så effektive. Restriktioner, som landbruget med Fødevare- og landbrugspakken netop er sluppet af med. Så vores opfordring er klar: Få nu sat gang i de kollektive indsatser, så vi aldrig igen skal opleve at være tvunget til at dyrke afgrøderne på en langt fra optimal måde. Det vil være til stor skade for både landbruget og de goder, vores produktion er med til at generere i form af arbejdspladser og eksportindtægter. De gode løsninger ligger lige for, og vores motivation er stor, så der er ingen grund til yderligere tøven.

Sommeren er over os, og det betyder risiko for iltsvind i en række af vores fjorde og indre farvande. Et ofte fremført synspunkt er, at der er en direkte sammenhæng mellem iltsvind og landbrugsaktivitet. Men sådan hænger det nu ikke sammen, og da slet ikke i dag. Iltsvindets omfang styres i overvejende grad af vejrforholdene. Perioder med stille og varmt vejr betyder, at iltindholdet i bundvandet kan nå kritiske niveauer, når puljerne af organisk materiale omsættes af bakterier. Men der er altså ingen sammenhæng med moderne landbrugsdrift. Og den hidsigt diskuterede Fødevare- og landbrugspakke rykker ikke ved den balance. Selv når de grundlæggende forhold i fjorden er bragt helt i orden, vil der fortsat opstå iltsvind i nogle år. Forhåbentlig kan de mange minivådområder og andre tiltag mindske risikoen, lige som fortidens og nutidens synder i form af spildevandstilførsler på et tidspunkt bliver håndteret og kan bidrage til bedre forhold. Men perioder med iltsvind forsvinder aldrig. Det ville klæde debatten at opnå en fælles forståelse for dette forhold og diskutere og agere videre derfra. Målestationen Gjøl Nibe bredning viser desuden, at tallene for kvælstof er jævnt faldende fra 1983 og har nu så lavt et niveau, som bestemt ikke kan fremprovokere iltsvind.

Signalet fra Landbruget er klart; Vi ønsker en langsigtet bæredygtig landbrugsproduktion i ordets oprindelige betydning defineret af Brundtland i 1987.

Seneste nyt fra lf.dk