Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Vi mangler snart arbejdskraft

Vi er glade for, at skiftende regeringer de senere år har gennemført reformer, så flere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Tilsammen vil det betyde et øget arbejdsudbud på hen ved 120.000 mennesker i 2020. Men behovet er større, skriver Karen Hækkerup i Jyllands-Posten.

Kronik i Jyllands-Posten, 30. august 2016

Af Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer

I generationer er det gået støt og roligt fremad med velstanden i Danmark, men det er ikke en naturlov, at det vil fortsætte sådan.
Godt nok går det bedre med dansk økonomi end for bare et par år siden. Men vores bnp er endnu ikke på samme niveau som før finanskrisen, og det er de i vore nabolande.

Langt over.

Faktisk er Danmark blandt de fem dårligste lande i OECD målt på vækst fra 2000 til 2014. Vi deler bundplaceringerne med Grækenland, Portugal, Spanien og Italien.
Det kan vi ikke være tilfredse med.

Hvis vi skal bevare vores velfærd, er det helt nødvendigt, at vi får fyret op under væksten. Det er ikke et synspunkt, vi står alene med. En række erhvervsorganisationer bakker op, og på Christiansborg kører diskussionerne om, hvordan vi kan sikre vækst og velfærd i Danmark de næste 10 år.

Hos Landbrug & Fødevarer vil vi gerne bidrage til debatten. Derfor har vi lanceret en fuldt finansieret vækstplan for årene frem til 2025.

Den handler ikke kun om fødevaresektorens vilkår. Vi har blandt andet også regnet på, hvordan vi kan sikre flere investeringer, hvordan vi øger arbejdsudbuddet, og hvordan flere danskere får en uddannelse, som fører til job i de private virksomheder, der skal drive væksten. Alt i alt har vi analyseret os frem til, hvordan danskerne kan levere, hvad der svarer til 105.000 fuldtidsstillinger, og øge bnp med 70 mia. kr.

Hvis ikke danskerne er parate til at lægge flere timer på arbejdet, risikerer vi, at væksten strander, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft.

Det kan vi allerede se tegn på.

Eksempelvis kniber det for metalvirksomheder og producenter af landbrugsudstyr at skaffe faglærte visse steder i landet.

Der er stadig 650.000 mennesker i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. Langt de fleste har ressourcer, som samfundet kan få gavn af. Det skal kunne betale sig for dem at arbejde. Det er helt nødvendigt. Både af hensyn til økonomien og af hensyn til dem selv.

Vi er glade for, at skiftende regeringer de senere år har gennemført reformer, der har sikret, at flere står til rådighed for arbejdsmarkedet - fra forårspakken i 2009 til reformerne af førtidspension, fleksjob, SU og kontanthjælp i 2012.

Tilsammen vil reformerne betyde et øget arbejdsudbud på hen ved 120.000 mennesker i 2020. Men behovet for arbejdskraft er endnu større.

Derfor er hovedfokus i vores 2025-plan på os, der er på arbejdsmarkedet.

Vi har regnet på, hvordan 105.000 fuldtidsstillinger kan frigøres.

Det skal blandt andet ske ved at hjælpe flere indvandrere i arbejde, hæve pensions-og efterlønsalderen hurtigere end vedtaget i dag og ved, at den betalte frokostpause afskaffes for offentligt ansatte, så de producerer mere og får en højere løn.

Vi er klar over, at det er kontroversielt at snakke om pensionsalderen.

Men vi kommer ikke uden om det, og baggrunden er heldigvis positiv. Danskerne lever længere og er aktive til senere i livet.

Derfor er det ikke holdbart i længden, at den tredje alder varer længere og længere. Vi må lægge flere år på jobbet i takt med, at vi lever flere år.

Vi er klar over, at pensionsalderen i forvejen er høj i Danmark i forhold til andre vestlige lande, og derfor skal den ikke hæves ud over, hvad der er vedtaget i dag. Vi vil blot fremrykke den plan, der allerede ligger for en højere pensionsalder.

Vi er også klar over, at en gruppe af hårdtarbejdende danskere som slagteriarbejdere, metalarbejdere og landbrugsmedhjælpere er nedslidte og har brug for at trække sig tilbage tidligere. Derfor skal vi have en mere effektiv og fleksibel ordning for seniorførtidspension.

Når vi beder danskerne om at arbejde mere, er det også rimeligt, at de skal slippe lidt billigere i skat. Vi foreslår derfor at hæve beskæftigelsesfradraget med 5 pct.-point, så det bedre kan betale sig at arbejde end at blive forsørget af det offentlige.

Dem, som vil yde en ekstra indsats, skal også belønnes. Derfor foreslår vi at sænke topskatten med 5 pct.-point. Det vil berøre ca.
500.000, dvs. næsten hver femte på arbejdsmarkedet.

Blandt dem, der betaler topskat, er mange højtuddannede. De nyder i dag godt af en uddannelsesstøtte, der er blandt de højeste i verden. Det høje uddannelsesniveau er med til at gøre Danmark til et rigt land, men alt for mange er uddannede til fag, der ikke er arbejde inden for.

Derfor foreslår vi, at der i stedet for SU skal være mulighed for et lån til dem, der læser videre fra bacheloruddannelser for at tage en kandidatuddannelse. Ved at tilbyde lån sikrer vi, at de unge er villige til at investere i deres egen fremtid, og vi giver dem et motiv til at komme hurtigere gennem studiet og vælge fag, hvor jobudsigterne er gode. Med en reduceret topskat er studielånet hurtigt betalt tilbage for kandidater, der vælger fag med god beskæftigelse og god løn.

Det er naturligvis ikke nok, at flere bliver uddannet og er klar til at arbejde mere. Der skal også være job til dem. Derfor indeholder vores plan forslag, der kan sætte gang i væksten og skærpe danske virksomheders konkurrenceevne.

Det sidste er vigtigt i et lille land med et begrænset hjemmemarked og en stor andel af virksomheder, der er afhængige af eksport. Over 600.000 danskeres arbejde står og falder med, om deres virksomhed kan eksportere. Hvert femte af disse job er i fødevareklyngen.

I en globaliseret verden, hvor flere og flere lande melder sig ind i kampen om verdensmarkedet, er de danske eksportvirksomheder oppe mod hård international konkurrence.

Hvis der skal skabes flere private job, kræver det gunstige vilkår for forskning, udvikling og produktion. De parametre påvirker i stigende grad internationale investorers beslutninger om, hvor der skal investeres i produktion og nye arbejdspladser.

Derfor skal der satses på strategisk forskning, selskabsskatten skal ned fra 22 til 20 pct., og en række punktafgifter skal afskaffes samtidig med en omlægning af pso-afgiften.

Pso, der i dag lægges på alle danskeres elregning, koster mange produktionsvirksomheder store penge.

Vi kender nok alle mindst en håndfuld af de store danske eksportvirksomheder som Novo, Danfoss, Lego, Grundfos og Mærsk.

Til gengæld er det ikke nødvendigvis alle, der tænker på, at tre af de store eksportørvirksomheder er tilknyttet landbruget.

Men grovvareselskabet DLG, mejerigiganten Arla og slagterikoncernen Danish Crown er faktisk blandt Danmarks ti største virksomheder. Modsat andre danske virksomheder er landbruget og de tilknyttede virksomheder tynget af en skat på deres produktionsapparat.

Landmændene skal betale skat på den jord, der "fremstiller" korn, kød mælk og andre landbrugsprodukter, mens andre brancher ikke betaler skat på det maskineri og udstyr, der fremstiller andre produkter.

I vores nabolande betaler landmændene heller ikke jordskatter.

Derfor kan det kun gå for langsomt med at afskaffe skatten på produktionsjord.

Det vil ikke koste samfundet det store. Den årlige udgift vil være mindre end 100 kr. pr. dansker.

Med Landbrug & Fødevarers 2025-plan har vi taget et medansvar for, at vi også i fremtiden har råd til velfærd.

Vi vil gerne være med til at sætte retningen for en helt nødvendig debat. Derfor håber vi, at alle partier på Christiansborg kan se sig selv i større eller mindre dele af planen.

Det er en fælles sag at sikre fremtidens velfærd, som uden tvivl vil komme under endnu større pres de kommende år.

Uden virksomheder og uden eksport vil velfærden skrumpe ind, og vi vil alle blive fattigere. Vi ser derfor frem til, at regeringen lander en aftale om en 2025-plan, der sikrer vækst og velfærd.

Over 600.000 danskeres arbejde står og falder med, om deres virksomhed kan eksportere. Hvert femte af disse job er i fødevareklyngen.

Seneste nyt fra lf.dk