Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Direktør Anne Lawaetz Arhnung

Fødevareproduktionen har kritisk brug for de unges arbejdskraft

Unges interesse for dansk fødevareproduktion er dalende, og virksomheder oplever store udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Der er kritisk brug for nytænkning, hvis Danmark fortsat skal være i top, skriver Anne Lawaetz Ahrnung, Seges, L&F.

Debatindlæg på Altinget.dk, 21. november 2017

Af Anne Lawaetz Ahrnung, Direktør for SEGES, Landbrug & Fødevarer

Christa er biotekniker og ser et stort potentiale i gensplejsning, Katrine er diplomingeniør og har netop lanceret en quinoa-drik, og Christian studerer Agro Business og vil revolutionere dansk bærproduktion.

Sammen med ni andre unge udgør de Crazy Youngsters, et panel af unge studerende og iværksættere, der alle har idéer og visioner om fremtidens fødevareproduktion.

Panelet er en del af Future Farming - en form for tænketank med fødevarebranchens tunge mænd og kvinder, hvis hovedopgave det er konstant at se i krystalkuglen og komme med bud på, hvor fremtidens gyldne gulerødder skal graves op.

Kræver visioner og nytænkning
Og der er virkelig brug for visioner og nytænkning, hvis dansk fødevareproduktion skal blive ved med at være i den globale superliga.

Den teknologiske udvikling og forbrugernes krav om øget transparens stiller stadig større krav til at se ind i fremtiden og sikre, at danske landmænd forbliver blandt de dygtigste i verden.

Derfor har vi brug for nye stærke kræfter, der har lyst til at gøre karriere inden for fødevaresektoren.

Og her er vi udfordret. Der er mangel på både mejerister, slagtere, forskere og i det hele taget unge med digitale kompetencer.

Flere virksomheder fra fødevareklyngen oplever, at de ikke kan skaffe arbejdskraft til deres ledige job. En analyse fra Landbrug & Fødevarer viser, at henholdsvis 47 procent og 35 procent af agro- og fødevarevirksomhederne har udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere.

Faldende interesse for fødevareområdet
Problemet har været gradvist stigende de seneste to år, og det er accelereret i de seneste kvartaler. Konsekvenserne er, at virksomhederne er nødt til at sige nej til ordrer, fordi de ikke har medarbejderne til at udføre opgaverne.

Samtidig melder landbrugsskolerne om faldende optag af elever til landbrugsuddannelsen og landbrugets lederuddannelse. Det er et problem, for landbruget har brug for dygtige ledere på mange niveauer – både de unge, som kommer fra landbrugsskolerne, men også de, der kommer fra akademier, professionshøjskoler og universiteter.

Den udvikling skal vende, for vi kommer ikke langt med visioner og gode idéer, hvis ikke vi har hænderne og hovederne til at gøre dem til virkelighed.

Derfor skal vi i hele fødevareklyngen gøre os ekstra umage med at fortælle de unge, hvem vi er og hvilke muligheder der er for en karriere hos os.

Vi har allerede et tæt samarbejde med universiteterne om at få studerende i praktik i en fødevarevirksomhed eller skrive hovedopgave med udgangspunkt i fødevaresektoren. Som for eksempel at udvikle nye fødevarer med ekstra protein til underernærede ældre, en opgave som to studerende fra Københavns Universitet for nylig kastede sig ud i.

Gode politiske tiltag er nødvendige
Men det er også nødvendigt med politisk fokus på reformer, som kan sikre, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft øges. Blandt andet har Landbrug & Fødevarer foreslået at gøre de faglige uddannelser mere attraktive, så flere vælger den vej.

Og det ser ud til, at vi er blevet hørt. For nylig blev forligspartierne bag beskæftigelsesreformen enige om at afsætte knap 100 millioner kroner til at afhjælpe mangel på arbejdskraft hos virksomhederne. Partierne vil i første omgang bruge penge på opkvalificering af ufaglærte og ledige med ingen eller meget lidt uddannelse.

Det er gode initiativer og forhåbentlig vil politikerne arbejde videre med tiltag, der kan forbedre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft fra både ind- og udland og øge målretningen af vores erhvervsuddannelser, så flere unge vælger en karriere inden for fødevaresektoren.

Ellers er jeg bange for, at manglen på kvalificeret arbejdskraft i vores erhverv begynder at koste eksport, vækst og arbejdspladser. Og ikke mindst mangel på unge som Christa, Katrine og Christian, der har mod på at gå ind i fødevareerhvervet og med et åbent sind komme med deres bud på, hvad landmændene i fremtiden skal hive op af den danske muld og sende ud til verdens forbrugere.

Seneste nyt fra lf.dk