Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Forbud bygget på følelser - ikke fakta

Aarhus Kommunes planlagte pesticidforbud hviler ikke på faglig grund. Der er tale om fuldstændig ubegrundet indgriben i en lovlig aktivitet, som i øvrigt kontrolleres og overvåges af Miljøstyrelsen.

Debatindlæg i JP Aarhus 1. juni 2017

Af Niels Peter Nørring, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Ligesom John Graversgaard (JP Aarhus 28/ 5) ønsker de danske landmænd naturligvis også, at vi skal have godt og rigeligt drikkevand.

Landmændene er med bolig og familie i områderne i høj grad blandt dem, som berøres, hvis vandet er forurenet.

Når landbruget står fast i forhold til Aarhus Kommune, skyldes det simpelthen, at kommunen bygger sit indgreb på følelser og ikke på fakta.

John Graversgaard skriver, at det i henhold til gældende lovgivning er muligt at indføre restriktioner for sprøjtning. Det er korrekt, men betingelsen er, at restriktionerne virker mod den forurening, kommunen søger afværget eller afhjulpet.

I Aarhus er der næsten udelukkende tale om fund over grænseværdien af allerede forbudte midler eller midler, hvor godkendelsen er kraftigt reguleret. Et generelt sprøjteforbud vil ikke afhjælpe fejl fra fortiden.

Der skal således være tale om en eksisterende trussel mod grundvandet.

Den trussel eksisterer ikke. Heller ikke i forbindelse med det forbud, som kommunen har udstedt i John Graversgaards lokalområde i Beder.

I Beder er der således ikke gjort fund af godkendte pesticider over grænseværdien. Der er gjort enkelte fund af stoffet bentazon, hvor Miljøstyrelsen siden den oprindelige godkendelse har indført indskrænkninger på doseringen - netop for at beskytte grundvandet.

Desuden er der ved Aarhus nogle kraftige punktkilder, hvor et forbud mod fladeanvendelse ikke vil ændre på truslen mod grundvandet.

Aarhus Kommune bør gennemgå fund over grænseværdien af de godkendte midler. Så vil de finde tre fund over grænseværdien.

Ved de enkelte fund kunne Aarhus passende lave en redegørelse, så vi finder kilden. De få fund af godkendte midler over grænseværdien skal holdes op mod, at der er taget over 40.000 analyser. Der er således under én promille af fund af godkendte plantebeskyttelsesmidler over grænseværdien, og alle typer af boringer er medtaget, også fra lossepladser. Resten er fortidens synder, heriblandt i høj grad midler, der aldrig blev brugt på markerne.

Der er heller ikke nye midler på vej ned igennem jordprofilen. De fleste midler har vi brugt i 40 år, så der er et meget sikkert datagrundlag.

Dertil kommer, at vi i statsligt regi har varslings-og overvågningssystemer til at følge udviklingen nøje.

Kommunens forbud hviler således ikke på faglig grund. Der er tale om fuldstændig ubegrundet indgriben i en lovlig aktivitet, som i øvrigt kontrolleres og overvåges af Miljøstyrelsen. Og der er ikke nogen som helst forhold, som bakker kommunens indgriben op.

Som alle andre borgere, der bliver udsat for fejl eller urimeligheder, så reagerer landmændene naturligvis og tager sagen videre i de relevante klageinstanser og domstole.

Det er vel en okay ting at gøre - også selv om man er landmand.

Som alle andre borgere, der bliver udsat for fejl eller urimeligheder, så reagerer landmændene naturligvis.

Seneste nyt fra lf.dk