Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Målrettet regulering skal være fremadskuende og have globalt sigte

Hvis vi skal videre i den danske miljøindsats, skal vi ikke kun arbejde for kvælstofreduktioner. Derfor skal det primære virkemiddel heller ikke være udtagning af landbrugsjord, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Indlæg i temadebat på Altinget.dk 

Af Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer

I Landbrug & Fødevarer har vi længe efterspurgt en modernisering af kvælstofreguleringen. Dels et opgør med det enøjede fokus på kvælstof som den eneste presfaktor og samtidig en målretning af indsatsen.

I Fødevare- og Landbrugspakken tog man initiativ til dette, og det er vi meget tilfredse med. Dels kom vi en meget omkostningsfuld undergødskning til livs, dels fik man aftalt en kritisk gennemgang af den danske kvælstofindsats.

Efter at vi nu har haft et internationalt ekspertpanel til at gennemgå den danske kvælstofregulering, står det endnu mere klart, at der er behov for, at man sadler om.

Hvis vi skal videre i den danske vandmiljøindsats, er det fuldstændig afgørende, at man skal se på det samlede antal udfordringer og sørge for, at indsatskravene over for alle presfaktorer går i takt mod målet. Det nytter altså ikke noget, at man alene er fokuseret mod kvælstofreduktioner – hvis effekt i øvrigt er tvivlsom – uden at man samtidig arbejder med håndtering af invasive arter, mikroplast, klimaeffekter, genskabelse af stenrev, muslingeskrab med videre.

Kvælstofreguleringen skal altså samstemmes med den øvrige indsats, og vi er selvfølgelig enige i, at det skal ske målrettet. Samtidig skal der være sikkerhed for effekten af den indsats, som man påtvinger erhvervet. Usikkerheden om effekten er for høj, og det kan ingen være tjent med.

Det er helt afgørende, at det ikke er landmanden, som belastes med en usikker regulering. Og hvis samfundet vil handle på et så usikkert fagligt grundlag, er det derfor også afgørende, at landmanden holdes fri for skade via en kompensationsordning.

Flere virkemidler skal sikre bedre konkurrencevilkår
Landbrugserhvervet har i alt for mange år været belastet af en tung og statisk regulering, som har kostet unødigt, og ført til at vores landbrugsjord forarmes, fordi regulering og godt landmandsskab ikke har været samtænkt.

Og svaret er ikke mere af samme skuffe. Det er efterhånden blevet en automatik for rigtig mange at argumentere for, at udtagning af landbrugsjord er svaret på, hvordan vi reducerer kvælstofudledningen.

Vi arbejder dagligt med at højne jordens frugtbarhed, men vi mangler at få godkendt en række virkemidler, som gør, at vi i højere grad kan kombinere intensiv landbrugsdrift med et bæredygtigt vandmiljø.

Afbrydning af dræn, bioreaktorer med træflis, intelligente bufferzoner, minivådområder med filtermatrice, miniådale, mættede randzoner, paludikultur, styret dræning, små vådområder, præcisionsjordbrug, sædskifte, og balanceregnskaber er virkemidler, hvor der er et miljøpotentiale, men som vi mangler at få godkendt i reguleringen.

Valg af virkemidler er en lodsejerbeslutning
Valg af virkemidler skal i sidste ende være en beslutning, som ligger hos lodsejeren. I vores optik er udtagning af landbrugsjord i udgangspunktet ikke et fremadskuende virkemiddel.

I Danmark har vi ideelle dyrkningsforhold, og vi kan skabe værdifuld produktion også på de mere ekstensive arealer af for eksempel biomasse til raffinering. Vi skal derfor ikke fastlåse vores landskab, men give plads til, at man indarbejder natur- og miljøhensyn i vores produktion.

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi for, at vi kan opretholde en intensiv og bæredygtig landbrugsproduktion, som er grobund for hele fødevareklyngen. Det gør vi, fordi det er muligt at gøre tingene miljømæssigt bæredygtigt. Samtidig vil den målrettede regulering med en bred vifte af virkemidler være økonomisk bæredygtig til gavn for hele fødevareerhvervet og samfundet.

Vi har alle muligheder for at have en bæredygtig produktion, som også kan være konkurrencedygtig på verdensmarkedet, hvis vi gør det rigtigt.

Seneste nyt fra lf.dk