Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Direktør Anne Lawaetz Arhnung

SEGES: Køer kæmper mod madspild

En stor del af madspildet sker, inden maden bliver solgt til forbrugerne. Altså i processen fra produktion til salg, skriver Anne Lawaetz Ahrnung, direktør for SEGES.

Debatindlæg på Altinget.dk 23. maj 2017

Af Anne Lawaetz Ahrnung, direktør for SEGES

Supermarkeder kæmper om at være bedst til at reducere madspild, nye apps giver gode råd til, hvordan familien kan smide mindst muligt mad ud, og restauranter og delikatesseforretninger sælger mad med sidste salgsdato billigt inden lukketid til lokale forbrugere.

At reducere madspild er blevet en del af hverdagen på både Østerbro og i Varde. Og det er der flere gode grunde til. En vigtig faktor for at mindske miljøbelastningen og forbedre klimaet er nemlig at reducere spild af mad.

Hver dag bliver der smidt betydelige mængder mad ud i de danske husholdninger. Udenlandske undersøgelser peger på, at omkring halvdelen af den mad, der ryger i skraldespanden, kunne være spist. Senest har også EU-Parlamentet meldt ud, at de 88 millioner ton mad, der hvert år går til spilde i EU, skal reduceres med 50 procent inden 2030.

Aftaler mod madspild
Men en stor del af madspildet sker, inden maden bliver solgt til forbrugerne. Altså i processen fra produktion til salg. Det er vi opmærksomme på i landbrugs- og fødevaresektoren. Og at reducere fødevarespild er ikke nyt for os.

Danske landmænd har i mange år bekæmpet spild ved at lade køer og grise spise biprodukter fra nærliggende fødevarevirksomheder. Overskydende rester fra juiceproduktion, frasorterede kartofler og rodfrugter, der ikke kan sælges i detailhandlen. Ja, selv rester fra slikfabrikker bliver blandet op med fuldfoder og ender i køernes maver. Landmanden sparer penge til foder, dyrene får en varieret kost og virksomhederne kommer af med deres spild. Det er egentlig bare sund fornuft, og oftest sker det helt automatisk, at virksomheder og lokale landmænd finder hinanden og laver aftaler.

Andre gange hjælper eksperter i SEGES med at vurdere, hvorvidt dyrene kan tåle bestemte biprodukter fra en virksomhed og skaber derefter kontakten mellem landmand og virksomhed.

Men i landbruget arbejder vi også konstant med at reducere det spild, der er i primærproduktionen. For eksempel når køerne ikke optager alt det foder, de får, men i stedet for udleder det via prutter og bøvser. Når en ko æder, bliver der dannet metangas i koens vom i forbindelse med, at bakterier omsætter foderet. Metan er med til at øge jordens opvarmning.

Videnskaben i front
Derfor handler det om at finde ud af, hvad man kan tilsætte i køernes foder, der kan reducere mængden af metan dannet i vommen. Det er en videnskab, som vi i SEGES samarbejder med både danske universiteter og udenlandske landbrugsorganisationer for at blive klogere på.

Blandt andet har man fundet ud af, at hvis man tilfører kvælstof i en kos daglige foderration kan mængden af metanudledning sandsynligvis reduceres med op til 20 procent.

Målt per kilogram produceret mælk har danske køer faktisk udviklet sig til at være nogle af verdens bedste, når det drejer sig om at udnytte foderet effektivt og dermed belaste miljøet og klimaet så lidt som muligt. I de seneste 30 år er overskuddet af kvælstof og udledningen af drivhusgasser fra kvægbruget faldet markant.

Altså er vi i landbrugs- og fødevaresektoren på flere måder med til at reducere fødevarespild og er dermed en del af løsningen på et af de store problemer i vores samfund.

Overordnet set handler det om, at vi skal blive bedre til at producere smartere og genbruge næringsstoffer, hvad enten vi producerer mælk i Varde, rodfrugter ved Bjerringbro eller laver en gryderet med perlebyg på Østerbro.

Seneste nyt fra lf.dk