FORSIDE

Noget af det bedste i verden

JONAS WÜRTZ MIDTGÅRD, GRISEPRODUCENT, SATTRUP | FOTO: KEN HERMANN

Noget af det bedste i verden

Japanerne er vilde med dansk grisekød. Den bedste icebergsalat i Italien er fra Danmark, og vores oste nydes i hele verden. Sådan kunne man blive ved, for danske landbrugsvarer er i det hele taget i høj kurs på verdensmarkedet.

Vores landmænd- og kvinder leverer høj kvalitet, og Danmark er førende på miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Det er kort sagt noget af det bedste i verden, og det kan vi godt tillade os at være stolte af.

LÆS MERE

People come back for something good.

People come back for something good.

Nancy fra Lamazou, New York

De spiser Danablu og Havarti i USA, og i det meste af verden bages der pizzaer med dansk mozzarella. Dansk ost eksporteres i stor stil, og efterspørgslen skyldes både smagskvaliteten af de enkelte oste og den høje fødevaresikkerhed, som vores mælkebønder og mejerier leverer.

Alle elsker dansk ost

LÆS MERE

Der er dansk gris på gaflen og mellem spisepindene i store dele af verden. Grisekød fra Danmark er kendt for sin høje kvalitet, og det er populært på det internationale marked. Og vi arbejder hele tiden på at forbedre kvaliteten af vores grisekød gennem et højt niveau af fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og bæredygtighed.

Gris på højt niveau

LÆS MERE

Tænk at et land som Italien, der har så stolte madtraditioner, importerer dansk salat! I det hele taget er den danske produktion af frugt, grønt og andre gartneriprodukter eftertragtede ude i verden. For vi leverer en kvalitet, som kun få lande kommer op på siden af.

Grønt er godt for eksporten

LÆS MERE


Lille land. Stor fødevarenation.

Den danske fødevareklynge skaber beskæftigelse til 186.000 mennesker og eksporterer årligt for 166 mia. kroner. Samlet set har vi verdens tredjestørste fødevareklynge (samlet betegnelse for landbrug, fiskeri og fødevareproduktion) i hele verden, og en ny undersøgelse placerer os som det mest innovative landbrugsland i Europa. Vi er med helt fremme, når det gælder dyrevelfærd, bæredygtighed, forskning og teknologi, og det er uvurderligt i en verden, der i 2050 vil tælle mere end 9,6 mia. mennesker.


Mad og meget mere

Dansk landbrug eksporterer ikke kun kød, ost, korn og grønt, selvom det naturligvis fylder en del i statistikken. Prydplanter, såsæd, levende dyr, dyresæd, maskiner, enzymer, grøn teknologi og knowhow er også en betydelig del af eksporten, og inden for frø, f.eks. til græs og grøntsager, er vi absolut førende i verden.