Vi bruger Cookies

Ved at benytte lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik
Læs mere om cookiepolitik

Fonde og legater

Familielandbruget bestyrer 3 fonde - henholdsvis Høstgildefonden, Legat af 2007 og Pedersens fond.

Familielandbrugets fondsbestyrelse konstitueres efter årsmødet. Fondsbestyrelsen består af formanden og næstformanden for Familielandbruget samt af de to medlemmer af sektionsbestyrelsen, der på årsmødet bliver valgt til en plads i primærbestyrelsen.

Fondsbestyrelsen afholder to møder om året.

Hvis du har nogle spørgsmål til Familielandbrugets fondsarbejde bedes du rette henvendelse til Malika Buhr Pedersen email mpe@lf.dk eller tlf: 3017 8894

Pedersens fond

I henhold til Aage Pedersens testamentariske ønske skal afkastet af provenuet, der er tilvejebragt ved salget af landbrugsejendom i Sondrup by, Hundslund, anvendes ”til hjælp til at oprette/opretholde en kvægbesætning på et mindre landbrug eller til hjælp ved økonomiske vanskeligheder ved et mindre brug for yngre landmænd. Fortrinsberettigede er unge under 45 år, der kommer fra et mindre landbrug med husdyrhold.”

Fundatsen for Pedersens fond

Legat 2007
Legatets formål er at støtte og opmuntre familielandbrugs- og husmandsfamilier, primært ved at yde legater og rentefrie lån til unge, der uddanner sig på landbrugsskoler samt andre uddannelsesinstitutioner med tilknytning til landbrugserhvervet. Derudover kan legatets bestyrelse yde lån til nyetablerede landmænd på nærmere fastsatte vilkår samt yde støtte til ejere af familielandbrug der uden egen skyld er kommet i økonomiske vanskeligheder.

Fundatsen for Legat 2007.

Høstgildefonden
Fondens formål er, at tildele støtte til til afholdelse af mødeaktiviteter, alment oplysnings- og informationsarbejde, der kan fremme oplysningen om Familielandbrugets holdninger særligt indenfor de socialle, kulturelle, faglige og politske områder.

Fundatsen for Høstgildefonden

Malika Buhr Pedersen