Årets øko-elev 2021

Økologisektionen kårer igen i år årets Øko-elev i forbindelse med årsmødet den 28. oktober på Nordjyllands Landbrugsskole. Læs her, hvordan du indstiller dig selv eller én du kender.

Kender du en landbrugselev, som - uanset uddannelsestrin - udviser 

  • særlig interesse for den økologiske produktionsform,
  • stor faglighed og engagement, 
  • nysgerrighed på det økologiske håndværk, 
  • initiativ og tør udfordre vanetænkning.

- så er vedkommende måske årets Øko-elev 2021.

Kåring af årets Øko-elev finder sted på Økologisektionens årsmøde 28. okt. 2021 på Nordjyllands Landbrugsskole.

 

Indstilling

Alle elever på landbrugsskoler fra Grundforløb til Agrarøkonom kan indstilles til prisen - uanset hvor i deres uddannelsesforløb, de er: skole/praktik eller er blevet færdige i 2021.

Sådan foregår indstillingen: Indstillingen kan foretages af én af følgende parter med en udtalelse/indstilling fra de to øvrige parter

  • elevens undervisere 
  • elevens praktikvært/arbejdsgiver 
  • eleven selv

De tre parter motiverer og begrunder, hvorfor eleven skal være årets Øko-elev. Det sker ved, at man indsender enten en lydfil, video, powerpoint eller en tekst, der begrunder hvorfor eleven bør være årets Øko-elev. Tekst må max. fylde 1 A4 side. Øvrige præsentationsformer skal kunne afvikles på max 2:30 min. 

Indstillingerne sendes senest den 1. oktober 2021 til Søren Vang (svan@lf.dk). Store filer uploades via wetransfer.com.

 

Bedømmelse og kåring

Dommerkomiteen består af formand for og et medlem af Økologisektionens bestyrelse, Landbrug & Fødevarers sektorchef for Økologi, chefen for SEGES Økologi Innovation, et medlem af LandboUngdoms Landsledelse, repræsentanter for 2 landbrugsskoler, en repræsentant for L&F’s Netværk for Unge Økologer samt en repræsentant for Økologisk Landsforening.

 

Præmier

1. præmie er 5000 kr. + et årsabonnement af fagbladet  ”Økologi – Inspiration til jordbruget”
2. præmie er 2500 kr. + et årsabonnement af fagbladet ”Økologi – Inspiration til jordbruget”
Årets bobler får et årsabonnement af fagbladet ”Økologi – Inspiration til jordbruget”

Præmiesponsorer:

  • Nykredit
  • Rema 1000

 

Læs flyer om årets Øko-elev 2021 her.