Tak for et godt årsmøde og tilliden I viser mig, ved valget til formand også i 2022. Endnu engang satte Corona sit aftryk på Frøsektionens årsmøde, til næste år kan vi forhåbentlig samles og mødes som vi altid har gjort det til årsmøde.
2021 bød på en flot vækstsæson og det er svært ikke at kippe med hatten i den positive udvikling den danske frøbranche bevæger sig i for øjeblikket. 140.000 tons frø, godt 95.000 ha. og en afregningspris, der kun er overgået i 2012.
Foråret nærmer sig og en ny vækstsæson begynder. Forventningerne til en ny sæson er altid høje fra starten, kunsten er at justere og tilpasse input i sæsonen ift. hvordan afgrøderne udvikler sig, så forventningerne kan indfries. Sådan har det altid været og det er det fortsat.
Pesticider, bekæmpelsesmidler og andre hjælpemidler fylder utrolig meget i den strategiske og politiske dagsorden. Det er helt forståeligt hvis .........
Vi har knapt overstået den globale Covid19 pandemi, før en ny situation ændrer verden radikalt - og så på baggrund af en gal mands værk.
Krigen i Ukraine har allerede ændret mange beslutninger med øjeblikkelig virkning, også de mere langsigtede strategier er vendt på hovedet.
Den grønne omstilling har fyldt meget i debatten vedr. fødevareproduktion de seneste par år. Den har fået et ekstra peak siden Russerne invaderede Ukraine og der er lagt en klar linje for at gøre EU mere - meget mere - uafhængig af energi fra Rusland. Det påvirker også de danske frøavlere der til dels er afhængig af energi og handelsgødning, som blandt andet produceres i Rusland og Ukraine. Påvirkningen er mindre for dem med adgang til husdyrgødning, men også her ses
Vækstsæsonen er på sit højeste. Det er højsæson for markvandringer, hvor man kan blive overrasket, inspireret og møde de gode kolleger.
Det går godt med udviklingen i den danske frøbranche. I 2021 havde vi det største areal med markfrø nogensinde og samtidig den største høst af græsfrø. Den endelige afregningspris for 2021 kender vi ikke endnu - det bliver spændende at se, hvor den lander i statistikken. Den samlede eksportværdi af dansk frø er opgjort til 3,5 mia. kroner for kalenderåret 2021.
Det gode resultat kommer af et vedholdende og langsigtet fokus på at finde løsninger på de fælles...........
Når frøfirmaerne beder danske frøavlere om frø, så får de frø. Årets produktion bliver uden tvivl skrevet i historiebøgerne med en produktion på over 160.000 ton frø. Positiv efterspørgsel, store udlæg, gunstige vækstbetingelser og dygtige frøavlere – det giver frø i tanken. Hele råvaremarkedet og forsyningsbalancen er stadig påvirket, blandt andet af den russiske invasion af Ukraine. Det ser ud til at blive hverdag igen, især på afsætningen.........
Det er Regeringens målsætning at Danmark er foregangsland på den grønne omstilling. Ved redaktionens deadline, er landbrugsforhandlingerne endnu ikke afsluttet. Bindende reduktionsmål er det helt store diskussionsemne i en cocktail af forskellige verbale argumenter. Den grønne omstilling .......
Udgangspunktet for en god frøhøst ligger lige om hjørnet. Vejret er en medspiller, specielt for græsfrøet, havefrøet ser gerne lunere temperaturer. Bliver det en våd høst, en tør høst, eller en normal høst? Det er charmen ved at være frøavler!
Regeringen skal i den kommende tid forhandle om de fremtidige vilkår for landbruget. Der er kommet flere udspil fra forskellige partier - nogle mere seriøse end andre.
Teknologi, forskning, frø og omstilling - det er nøgleordene, som skyder vækstsæsonen 2021 i gang.
Det er den tid på året, hvor det giver mening at se fremad. Årsmødet blev afviklet under nye digitale forhold – under forholdene lykkedes det.
2020 tegner til at blive et gennemsnitligt høstår, hvor høstbetingelserne var optimale de fleste steder. Eksporten af græs, kløver og havefrø er fortsat i en positiv udvikling. Det bliver spændende at følge resten af året, hvor ordet "Covid-19" er svært at komme uden om.
EU vil også opnå klimaneutralitet i 2050 og har stillet forslag om en europæisk klimalov "Green Deal". "Farm to Fork" (F2F) er navnet på den strategi, der skal ligge til grund for fødevareproduktionen under Green Deal.
Vækstsæsonen er godt i gang, etableringen af de fleste frøafgrøder er afsluttet, foråret ligner umiddelbart 2019.
Coronakrisen stjæler med god grund meget opmærksomhed. Heldigvis har vi en sikker forsyning af de hjælpemidler, vi bruger i frøproduktionen. Og firmaerne har leveret udsæd, inden såmaskinerne kørte i marken.
Dispensationsansøgningerne ligger fortsat på Miljøministerens bord, og der er i dag (4. marts) ikke nogen afklaring på udfaldet. Vi er mange, der venter utålmodigt på udfaldet, eftersom det har stor indflydelse på vores produktion og afsætning.
Godt nytår!
Når jeg ser tilbage på 2019, ser jeg tilbage på et godt år med stabilt udbytte og prisniveau. Det seneste år har jeg brugt på at blive integreret med de samarbejdspartnere, Frøsektionen har tradition for at samarbejde med. Alle parter har budt velkommen og lagt op til at fortsætte det gode samarbejde - tak for det!
Vækstsæsonen er på sit højeste. Efter en tør start på vækstsæsonen kan vi glæde os over maj måned med temperaturer der ikke er på samme niveau som sidste år, et gammelt ordsprog siger ”majs kulde, gør laderne fulde”.
Så kom foråret! 2019 begynder med et stabilt forårsvejr. Mange udlægsmarker er blevet etableret, og havefrøet er også kommet i jorden mange steder. Væksten i de frøafgrøder, der overlevede tørken sidste år, er rigtig god.
Her godt 2 måneder senere, kan jeg se tilbage på 2 spændende måneder. Efter at have været rundt i 8 af 12 lokalforeningerne, står det klart at der er et stærkt foreningsliv med udgangspunkt i de faglige og "naturvidenskabelige" udfordringer forbundet med frøavl.
2018 blev et bemærkelsesværdigt år.
Det begyndte med et fantastisk 100 års jubilæum, hvor alt blev frisket op om, hvordan vi så vores egne styrker.
Derefter fik vi det mest ekstreme tørre vækstår nogen sinde, men alligevel lykkedes det os at få hevet nogle hæderlige udbytter hjem, og når vi regner økonomi på det, kan vi heller ikke være utilfredse med året.
Sidste chance for ny Økologiforordning
EU's nye maltesiske formandskab har som et af målene for deres formandsperiode at få økologiforordningsforslaget vedtaget, selvom det inden jul så meget sort ud. Når nu forhandlingerne tager en ny runde, vil vi selvfølgelig deltage endnu engang, og forsøge at få vores ønsker gennemført.
Det, der kan undre mig i denne sag, er, at frøbranchen er mere økologer end mange af økologerne.......
Venstreregeringen har givet os de rammebetingelser, vi sådan set har sukket efter i mange år. De kommer måske lidt hurtigere, end vi realistisk havde forventet.
I frøbranchen er vi klar.
Vi satte allerede for 4 år siden en række forskningsprogrammer i gang.......
Det har aldrig været tilladt at patentere naturlige plantergener i EU, og samtidig har vi et fantastisk sortsrettighedssystem i EU, der administreres af EU's sortslistekontor CPVO.
Alligevel har det europæiske patentkontor (EPO) indstillet, at der gives patenter på naturlige gener i nogle tomater og broccoli.
Det kan vi ikke acceptere, fordi et patent .........
Mere kvælstof euforien fik en kold opbremsning, skabt af de konservative, og vi må konstatere, at vi antagelig er tilbage, hvor vi kom fra, bortset fra vi heldigvis har mere kvælstof i år.
De miljøtiltag, vi helt sikkert får, når vi skal reducere næsten ned til det, vi kom fra, kender ingen.
Det værste er, at de kloge forskere, der var så kloge, at ................
Befolkningen i storbyernes tillid til landbruget har nok aldrig været dårligere, end den er nu, og det er ikke kun i Danmark.
På de netop afholdte Folkemøde på Bornholm kunne det tydeligt mærkes i debatten og snakken. ”Det skal være økologisk – og slut med den diskussion.”
Men....., når man stille og roligt snakker sig ind .........
Det var ikke kun dyrkningsteknisk sommeren var unormal og hektisk, men de politiske linjer krævede unormale lobbyaktiviteter. Det er som om, der er to linjer, samfundet kører. Den ene linje er den frelste linje, hvor alle bare skal leve så naturligt og økologisk som muligt, uden de rigtig ved, hvad det betyder, men det skal mindst være uden gift og penicillin. Den anden linje er økonomien, hvor finansverdenens penge med lov og regler skal sikres og polstres, og der er ingen risikovillighed til at deltage i produktionsinvesteringer.........
2014 var et af de specielt gode år, hvor vi kunne bevise, at vi får rigtig meget for vores kontingent i form af politiske resultater.
CAP reformen kom på plads uden de fleste af de farlige forslag, der har været for frøbranchen under udarbejdelsen de 4-5 år, reformen har været under vejs, og de negative virkninger, der er tilbage, er så få, at de ikke har betydning. Vi fik endda forbedringer.....
Nu hvor EU's frølov er taget af bordet, har nogle landmænd og hobbyfolk stadig et problem, fordi de ikke ønsker at benytte sig af nye moderne og beskyttede sorter. Vi har to muligheder: Den ene er at sige ”det er deres problem, som vi vil modarbejde”, eller vi kan vælge......
Frøbranchen, kornbranchen, økologere, frøsamlere, microfrøvirksomheder og alle andre med stor interesse for frø og udsæd er nået næsten til en fælles løsning på de problemer, de har følt har været skabt af frøloven. Det var faktisk disse problemstillinger, der i flere lande førte til ønsket om en........
Endelig er der håb!!!!
Så fik vi det blå flertal, vi længe havde gået og håbet på, og det var da i sidste øjeblik, for den retning, SR regeringen var ved at sætte over for landbruget, var da på flere områder helt vanvittige. Heldigvis lykkedes det ikke Dan Jørgensen at gøre total skade.......
Europaparlamentet har for første gang i EU's historie sendt et forordningsforslag retur til Kommissionen, og det er lovgivningen om frø, udsæd og plantemateriale. Spørgsmålet er, om hele plantesundhedsloven og kontrolforordningen også ryger med.
Frøloven er utrolig vigtig for, at vi f.eks. kan dyrke og sælge........
Reklamekampagner, varetagelse af interesser og politisk lobbyarbejde viser flere og flere positive resultater. Den ny fortælling virker! Vi har stor succes med vores lobbyarbejde i L&F, i Frøsektionen og i Brancheudvalget for Frø.
Vi landmænd betaler til L&F gennem kontingenter og som medlem af Frøsektionen. Medlemmer får hjælp, hvis......
For en frøavler er det ikke lige meget, hvem man stemmer på ved det kommende Europaparlamentsvalg, og netop dette valg kan vise sig at være det vigtigste i en frøavlers liv, hvis man ser på, hvilken betydning EU's frølov får.
Som alle sikkert ved, så er EU-Kommissionens forslag til ny frølov forkastet af Europaparlamentet, og det bliver det nyvalgte parlament, der - som en af de første .........
Vi er ved at lave en ny virksomhed, hvor vi bevarer staten "Krone og troværdighed", samtidig med at vi får erhvervslivets ekspertise til at drive produktion og forretning i et konkurrencemarked.
En lille arbejdsgruppe bestående af Sortsejere, toppen fra NaturErhvervstyrelsen (NAER) og Frøsektionen L&F har lavet en model til en redningsplan for, hvordan...........
Min formandspost i COPAs arbejdsgruppe for Frø er ved at udvikle sig til en meget central post i EU arbejdet.
EU Kommissionen har lanceret et nyt dialog forum, Civil Dialog Group on the CAP (CDG), der skal erstatte de kendte sektoropdelte rådgivende udvalg for EU Kommissionen. De har gjort det for at spare penge ved..........
Afgørende tid i EU
EU's forslag til ny Plantesundhedslovgivning, herunder frølovgivningen, bliver i denne tid behandlet i Europaparlamentet. Det er en meget stor lovgivning, hvor meget få kan gennemskue konsekvensen og betydningen af de forskellige paragraffer.
Vores opgave er at fortælle alle medlemmer af Europaparlamentet (MEP), hvad den lovgivning, de skal forholde sig til, handler om......
Det er mange år siden, at vi kan gå ind i et nyt frøår med så positive udsigter, som der rent faktisk venter os frøavlere.
Vi har netop været vidne til de højeste aconto-udbetalinger nogensinde, og det er selv om kornprisen ikke er, hvad den har været.
Ser vi på prognoser og statistikker.........
Så kom det længe frygtede forslag til nye pesticidafgifter, der ifølge miljøministeren skal få os til at forurene mindre.
Det var meget overraskende, at der i dagene op til forslaget om afgifter kom historier om, at vores sprøjtning de sidste tre år er blevet 30 procent mere miljøbelastende. Nu kommer der et helt nyt syn på det hele, hvor man på en ny måde begynder at lægge afgifter på vores pesticider i forhold til, hvor miljøbelastende aktivstoffet er. Det behøver ikke nødvendigvis at være dårligere.
Den nye regering har i modsætning til den tidligere ikke meldt ud om, at højværdiafgrøder skal overleve, hvilket har........
Hvidkløveren er den største af frøafgrøderne, der rammes hårdest ved omlægningen af pesticidafgifterne, og jeg kan ikke se nogen fornuft i at gøre det.
Faktum er, at den store afgiftsstigning, der lægges op til, vil få frøavlere til f.eks. at droppe hvidkløveren i f.eks. samdyrkning med engrapgræs, fordi omkostningen.......
Frøsektionen har sammen med branchen og Landbrug & Fødevarer fundet frem til en model, hvor vi meget enkelt kan løse problemerne for de fleste af de afgrøder, der bliver urimeligt hårdt ramt af den nye pesticidafgift.
Det er nemlig så enkelt, at det næsten er de samme pesticider, der gør det urimeligt dyrt på både frøafgrøder og kartofler, og disse pesticider......
Frøavlere af hvidkløver, engrapgræs og havefrø kommer samlet til at betale mellem halvanden og fire mio. kr. mere til statskassen, end hvis de havde dyrket korn på samme areal, alt efter arealets størrelse og afgrødens årlige udvikling. Det er altså, hvis regeringens forslag til nye pesticidafgifter gennemføres, som de er foreslået.
Den enorme afgiftsstigning vil endda ikke være adfærdsændrende på frøavlerens sprøjtninger, som intentionen er med loven, fordi der findes i dag ikke nogen alternativer til disse pesticider, der får den høje stigning.
Resultatet af den store skattestigning......
Det er desværre ikke lykkedes at afbøde omlægningen af pesticidafgifternes negative virkning over for en række frøafgrøder. Afgiftsomlægningen er så tåbelig, at det bliver for dyrt at producere flere arter i Danmark, og alternativet til dyrkning af disse afgrøder, er mere forurening både her og i de lande produktionen flytter til, og Danmark taber vigtige eksportindtægter.
Vi har forsøgt på mange forskellige måder at overbevise regeringen om hvor forkert afgiftsomlægning rammer en række.......
Mens vi går og venter på en lovende frøhøst, svirrer mere eller mindre faste rygter om, at markfrøfirmaer vil dyrke havefrø, havefrøfirmaer vil dyrke markfrø, foderstofforretninger vil dyrke markfrø, og så er der lige nye mindre udenlandske frøfirmaer, der vil lave kontrakter med danske avlere.
Som udgangspunkt hilser vi altid velkommen, at der kommer konkurrence over for de danske frøavlere, så der kan komme bedre afregninger til avlerne - især hvis det samlet fører til en større produktion i Danmark. Vi må jo konkludere, at der er store penge at tjene ”i de andre frøbrancher”, siden frøfirmaerne tror, de kan tjene flere penge på et helt nyt dyrknings- og forretningsområde.
Der er ingen tvivl om, at det.......
Visionen er, at den danske frøbranche skal levere 30 pct. mere med 30 pct. mindre input i 2020 i forhold til de foregående 10 år.
Det er noget af en målsætning at sætte sig selv, og målet nås da slet ikke af sig selv. Men det er en realistisk målsætning, vi har sat i den nye forskningspakke for frø, som vi indsender i disse dage.
Den nye forskningspakke er anderledes sammensat end tidligere og forhåbentlig større, alt efter hvor mange midler staten ønsker at bidrage med.
Den nye forskningspakke er mere sammenhængende og tværfaglig end tidligere, og resultaterne giver enkeltvis et plus til branchen, men helheden......
Efter en god og relativ nem høst de fleste steder og i de fleste frøarter ser vi nu frem til nogle gode afregningspriser. Der er mange tegn på, at det går godt i den danske frøbranche.
Vi har for nylig kunnet læse om sidste års afgrøde top ti, og her var frøafgrøder rigt repræsenteret på listen og især i toppen. Det eneste, der kan forringe denne situation, er, at priserne mod forventning skulle falde i forhold til den høje kornpris.
Den høje kornpris er god for planteavlerne, og vi ved godt, at det er en udfordring for vores frøfirmaer at holde frøprisen oppe, men hold fast, for.........
Velkommen til ny regering
Selvom jeg personligt ikke havde ønsket det flertal, vælgerne bestemte, mener jeg, det er vores opgave at byde enhver ny regering velkommen i embedet og derefter forsøge at rådgive dem så meget som muligt i den retning, der er godt for vores branche.
Jeg bider især mærke i, at den nye statsminister ønsker, at regeringen skal være HELE Danmarks regering, og hun ønsker......
En skidt sommer
Ikke nok med at vi er kommet gennem en rigtig våd sommer og frøhøst, der ikke var som frøavlerne ønskede, så er det ej heller gået som det skulle på den politiske scene. Fra alle sider ......
Efter en længere gennemgang af EUs frølovgivning med mange møder, seminarer og udvalgsarbejder har alle interessenter nu indsendt deres syn på, hvordan den fremtidige EU frølovgivning skal være.
Vi har i Danmark lavet vores eget forslag til, hvordan vi ønsker det skal være i fremtiden. Det er nogenlunde identisk med..........
Bløde politiske værdier må ikke ødelægge muligheden for en professionel høj kvalitetsproduktion af frø, der er konkurrencedygtig på verdensplan.
EU Kommissionen er i fuld gang med at revidere hele EUs frølovgivning, hvilket er meget fornuftigt, da den er skrevet for mellem 10 og 30 år siden.
Vi skal bruge den seneste viden og erfaring....
Efter et langt fagligt og sagligt pres på regeringen og andre politikere ser det nu ud til at bære frugt på de fleste af de problematiske forringelser af dyrkningsbetingelserne, der var lagt op til i Grøn Vækst...