Positive udsigter for det nye år
Det er mange år siden, at vi kan gå ind i et nyt frøår med så positive udsigter, som der rent faktisk venter os frøavlere.
Vi har netop været vidne til de højeste aconto-udbetalinger nogensinde, og det er selv om kornprisen ikke er, hvad den har været.
Ser vi på prognoser og statistikker.........
Det er mange år siden, at vi kan gå ind i et nyt frøår med så positive udsigter, som der rent faktisk venter os frøavlere.
Vi har netop været vidne til de højeste aconto-udbetalinger nogensinde, og det er selv om kornprisen ikke er, hvad den har været.
Ser vi på prognoser og statistikker for det kommende år eller to, så vil et marked, der er under tiårs-gennemsnittet, kunne holde de gode udsigter, og vi kan som frøavlere roligt tegne kontrakt med et frøfirma, der ønsker at få produceret deres frø hos os.
Ser vi på vores konkurrenceevne i forhold til vore kollegaer i andre lande, så har frøet i andre lande tabt konkurrenceevne i forhold til korn i modsætning til i Danmark, hvor frøet er styrket.
På et nyligt decembermøde i Copa var meldingerne fra andre EU-lande meget klare med klar forventning om arealfald til høst 2012.
I dette blad ser vi prissammenligningerne for forrige års høst, hvor der er betydelige forskelle på, hvad der er afregnet. Jeg har før nævnt det i bladet, men de meldinger, jeg har fået, er, at de nylige aconto-udbetalinger har rettet meget op på de store forskelle. Jeg vil dog lige bemærke, at sådanne store forskelle er meget almindelige i andre lande, forskellen er bare, at frøavleren aldrig får det at vide. Derfor er jeg glad for denne sammenligning, der giver en uvildig og flot åbenhed om konkurrencen mellem alle firmaerne, der betaler os for at dyrke deres frø.
Med disse ord vil jeg ønske jer alle et rigtig godt og nyt frøår.
Thor Gunnar Kofoed