Det bedste for frøavleren!

I Danmark tager forskning, forsøg og rådgivning udgangspunkt i landmandens behov, og basisfinansieringen af arbejdet kommer fra landmandens indbetalte penge til Frøafgiftsfonden.

Det sikrer de mest troværdige løsninger til landmanden, og ikke nok med at det er bedst for landmanden, det er også bedst for miljøet og vores omdømme.

Hvis vi sammenligner os med de andre frøproducerende områder i verden, så er der to ting, der åbenlyst springer i øjnene. Deres forskning, forsøg og rådgivning er kun lidt styret af landmandens penge. Forskning og forsøg betales mest af gødnings- og kemifirmaer, og meget rådgivning direkte til landmanden foregår fra de firmaer, der f.eks. sælger kemikalierne.

Der er et klart fælles billede af, at de andre bruger mellem 2 og 4 gange så meget kemi, som vi gør. Jeg har f.eks. aldrig hørt så meget om forsikringssprøjtninger, som jeg gjorde på New Zealand.

Og ja, det var fuldstændig rene marker, der fandtes kun den ønskede kulturplante i marken, og der var altid givet gødning i overflod, ”for en sikkerheds skyld”.

Men tjente de flere penge? Det tvivler jeg på.

Deres udbytter var i omtale meget høje, men det havde kostet, og faktum er, at der i år har været mange danske frøavlere, der også har ligget med de samme høje udbytter.

Ser vi på deres statistikker, så er deres gennemsnitsudbytter ikke meget højere end vores. Alligevel var der en del, vi måske kunne lære af. Vores uvildige forskning og forsøg vil vise, om der er noget af det, vi kan bruge i Danmark.

Umiddelbart skal vi danske frøavlere ikke være så kede af alle vores begrænsninger, for i landene uden begrænsninger ved de ikke, hvor få hjælpestoffer de kan nøjes med, fordi landmandens rådgiver netop lever af at sælge hjælpestofferne.

Vær glad for vores system!