Glæden varede kort
Mere kvælstof euforien fik en kold opbremsning, skabt af de konservative, og vi må konstatere, at vi antagelig er tilbage, hvor vi kom fra, bortset fra vi heldigvis har mere kvælstof i år.
De miljøtiltag, vi helt sikkert får, når vi skal reducere næsten ned til det, vi kom fra, kender ingen.
Det værste er, at de kloge forskere, der var så kloge, at ................
Mere kvælstof euforien fik en kold opbremsning, skabt af de konservative, og vi må konstatere, at vi antagelig er tilbage, hvor vi kom fra, bortset fra vi heldigvis har mere kvælstof i år.
De miljøtiltag, vi helt sikkert får, når vi skal reducere næsten ned til det, vi kom fra, kender ingen.
Det værste er, at de kloge forskere, der var så kloge, at de kunne skabe grundlag for fyring af en minister, ikke har noget konkret bud på, hvilke virkemidler vi skal bruge.
Jeg fornemmer, at vi er nået dertil, hvor forskernes beregningsmodeller på den ene side er rigtig langt fra det målte i naturen, og på den anden side er de så lidt vidende om, at uanset hvilke virkemidler der foreslås, viser deres beregninger intet.
Derfor tør de ikke anbefale nogen konkrete tiltag, vi bønder kan arbejde efter, for så fanger bordet.
Det er meget skuffende at konstatere, at toneangivende universitetsforskeres reelle faglige niveau efter 30 års forskning ikke er kommet et skridt nærmere et virkemiddelkatalog.
På den anden side er vores virkelig den, at politikere, medier og storbybefolkning ikke tør bakke op om bedre vilkår for det professionelle landbrug, og den situation tror jeg desværre ikke ændrer sig i mange år. Tværtimod ser det også ud til, at andre EU-lande er ved at få vores landbrugsnegative bybefolkning.
Vi kan vælge at sige, at alle de andre har hul i hovedet, men jeg tror dette klogeste er at forsøge nye veje, hvor vi kan overleve med de politiske restriktioner.
I disse uger er vi i frøbranchen samlet for at sammensætte de frøforskningspakker, der skal sikre dansk frøproduktion med de politiske restriktioner, der vil være efter 2025.
Vi frøavlere kan efterhånden sikre produktionen af alle forskellige sorter, i alt slags vejr og med naturkatastroferne, der kommer hyppigere.
Men de politiske vinde fra Christiansborg kan inden for et år være mere utilregnelige end 10 års samlede uvejr.
Det er vi bare tvunget til at lære at takle!
Thor Gunnar Kofoed