Vi har en udfordring af de store!
Befolkningen i storbyernes tillid til landbruget har nok aldrig været dårligere, end den er nu, og det er ikke kun i Danmark.
På de netop afholdte Folkemøde på Bornholm kunne det tydeligt mærkes i debatten og snakken. ”Det skal være økologisk – og slut med den diskussion.”
Men....., når man stille og roligt snakker sig ind .........
Befolkningen i storbyernes tillid til landbruget har nok aldrig været dårligere, end den er nu, og det er ikke kun i Danmark.
På de netop afholdte Folkemøde på Bornholm kunne det tydeligt mærkes i debatten og snakken. ”Det skal være økologisk – og slut med den diskussion.”
Men….., når man stille og roligt snakker sig ind på fortalerne for økologi og får dem til at lytte, så er de faktisk slet ikke uimodtagelige. At der f.eks. skal være det rigtige frø i posen til køkkenhaven, eller at der ikke må være brune pletter på salatbladene, det kunne accepteres, og hvad frøavleren skulle bruge, var jo logisk nok nødvendigt. Endda også bejdsning i stedet for sprøjtning.
MEN at sprøjte kornet med ”RoundUp-gift” før høst skulle forbydes og straffes hårdt.
Den holdning er ikke kun i Danmark, men faktisk har den nu bredt sig til det meste af EU. Derfor er der kommet den politisk negative vinkel på revurderingerne af vores kendte og nødvendige kemiprodukter.
Glyphosat, diquat og andre aktivstoffer hænger i en tynd tråde, og vi kæmper med alle midler, for at vi fortsat har dem.
Problemet er, at Kommissionen er enige med os, men det er nationalstaterne/landene, der politisk ønsker at bremse op. Det er altså ikke faglige eller saglige argumenter, der lyttes til, ”fordi landmændene kunne jo tydeligvis ikke administrere et frit brug af Glyphosat, der førte til et ”et total vanvittigt overforbrug i EU”.
Kære frøavlere, dette er den politiske holdning i det brede Europa, også i befolkningen.
Brug nu sommerfester, grillparties, selskaber, supermarkedet eller alle steder, hvor du møder andre, til stille og roligt at fortælle om behovet for, at vi har, hvad der er godkendt.
Thor Gunnar Kofoed
Juli 2016