Vi skal tænke nyt inden for pesticider

Præsidentkandidater og andre politikere tror ikke længere på fagligheden, hvilket er en bombe under et videns- og retssamfunds eksistens. En blogger har i dag opnået samme ’værdi som 10 års verdensanerkendt forskning’, fordi det hele handler om følelser på de sociale medier på det rette tidspunkt, f.eks. ved et valg.

Inden for de næste få år skal de fleste af vores nuværende kendte pesticider revurderes i EU - på samme måde som f.eks. glyphosat, som vi endnu ikke kender afgørelsen på.

Når der nu er gået politik i fagligheden, så skal vi til at tænke nye løsninger.

Det har altid været således, at når EU-Kommissionen skulle vurdere, om et bekæmpelsesmiddel skulle godkendes eller revurderes, har kommissionen spurgt et ekspertudvalg som f.eks. EFSA, der har givet en faglig uvildig rapport på baggrund af nyeste kendte viden.

Det er åbenbart ikke nok for en politiker, for der er intet, der ødelægger drømme mere end virkelighed.

Derfor skal vi tænke nyt.

Når et middel vurderes eller revurderes er det på baggrund af en ansøgning fra producenten. Ansøgninger ligger for det meste med doser, der er langt over 100 pct. højere end dansk praksis gennem snart 20 år.

Et forslag: Hvis revurderingen underkendes f.eks. på grund af ny viden eller teknik, skal EU-Kommissionen kunne sige til producenten, at man er bekendt med en bedre viden og praksis end anført i ansøgningen i stedet for at gå til forbud, som det er i dag. EU- Kommissionen kan så gå i forhandling om en revurderet ansøgning, så den opfylder de fleste politiske ønsker samtidig med, at den overholder de faglige krav.

Ideen er ikke kun min. Jeg ved, at den også gror i embedsmandskredse, der med denne ide får klarere arbejdsbetingelser samtidig med, at vi som landmænd forhåbentlig får færre frustrationer, fordi vi ved, at afgørelser beror på faglighed.

Thor Gunnar Kofoed